Brostrøm: Overvej begrænsning af nattelivet - Samtykke: Flere anmelder voldtægt

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkomme til tirsdagens nyhedsoverblik, hvor vi her på Netavisen Pio giver et overblik over nogle af de historier, som præger dagens mediebillede.

Der er klare tegn på, at denne uge vil byde befolkningen på et kedeligt gensyn med yderligere coronarestriktioner.

Samtidig kritiserer fagforbundet FOA Viborg kommune for lemfældig håndtering af risikoen for coronasmitte i ældreplejen.

 

Brostrøm: Vi bør overveje begrænsning af nattelivet

En begrænsning af nattelivet og indendørs servering af alkohol bør ifølge Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm overvejes.Udtalelse falder i et interview, som kan læses i jp.dk.

Brostrøm nævner i samme ombæring større indendørs forsamlinger som begivenheder, der bør begrænses af hensyn til smittespredningen.

Udmeldingen kommer op til at Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut sammen med fleres andre myndigheder har indkaldt til pressemøde tirsdage eftermiddag om coronasituationen, hvor en ny coronavariant, omikron, har spredt sig over hele landet.

Samtidig er Folketingets sundhedsordførere ifølge TV2.dk indkaldt til møde onsdag klokken 12.15. Læs mere her.

 

Samtykkelov: Flere anmelder voldtægt

Nye tal fra politiet viser, at der efter knap et år efter skærpelsen af voldtægtsparagraffen - den såkaldte samtykkelov - er sket en kraftig stigning i antallet af anmeldelser og sigtelser for voldtægt.

Hvor der i 2020 samlet set blev indgivet 1.392 anmeldelser og rejst 1.078 sigtelser for voldtægt, er der siden den nye lovs ikrafttræden kommet 1.720 anmeldelser og 1.315 sigtelser.

Justitsminister Nick Hækkerup siger i en pressemeddelelse, at meningen med samtykkelovgivningen er, at gøre det klart for alle, at uden sex ugen samtykke er voldtægt.

”Det er derfor bemærkelsesværdigt, at vi allerede efter mindre end et år med en ny samtykkelovgivning kan se, at der er sket en stigning i både antallet af anmeldelser og sigtelser for voldtægt,” lyder det fra ministeren

Læs mere her.

FOA kritiserer Viborg for droppe isolation.

Fagforbundet FOA kalder det ifølge jp.dk bekymrende, at Viborg kommune beder coronasmittedes nærkontakter i tredje led om at møde på arbejde i kommunens ældrepleje.

Kommunens regler går nemlig imod en anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at isolere både nære kontakter og nære kontakters nære kontakter, når der er tale om smittetilfælde med den nye coronavariant - omikron.

”De risikerer at bære smitten ind til kolleger og til nogle af de ældre,” siger Torben Hollmann,  sektorformand i FOA for social- og sundhedssektoren.

Læs mere her.

 

Heunicke er smitttet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ondt i halsen, hvilket hænger sammen med, at tidligere i dag er testet positiv for covid-19. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet oplyser, at den socialdemokratiske sundhedsminister har kørt med både metro og S-tog i København samt deltaget i en julefrokost i Sundhedsministeriet fredag den 3. december.

Han er lige nu isoleret på et hotelværelse i Bruxelles, hvor han skulle have deltaget i et ministerrådsmøde.

placeholder

 

USA advarer Rusland: Invasion vil få konsekvenser

Det kommer til at få store konsekvenser, hvis Rusland invaderer Ukraine. Sådan lyder advarslen ifølge tv2.dk fra USA kort før tirsdagens videosamtale mellem præsident Joe Biden og den russiske præsident, Vladimir Putin.

Rusland har lige nu omkring 100.000 soldater opmarcheret ved grænsen til Ukraine, og USA frygter, at Rusland har planer om at invadere nabolandet i starten af det nye år.

Den amerikanske efterretningstjeneste mener samtidig at have bevis for, at Rusland har planer om et "storstilet angreb" på Ukraine.

- Det er meget alvorligt. Vi ser store mobiliseringer ved grænsen, destabilisering inde i Ukraine og kampagner mod Ukraine på sociale medier, der er tidoblet i de seneste måneder, sagde USA's udenrigsminister, Antony Blinken, søndag til SVT's program Agenda

Læs mere her.

 

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce