Onsdagens nyhedsoverblik starter hos fagforbundet FOA, som holder kongres i disse dage. Over de senest fire år er det nemlig lykkedes fagforbundet at skaffe over en milliard kroner til medlemmer i erstatningssager.

Derefter skal vi forbi et gammelt midterparti, som blev genoplivet i starten af året, men nu allerede går i graven igen.

Til sidst lander vi hos regeringen som sammen med alle partier i Folketinget er blevet enige om en ny aftale, som skal styrke domstolene og danskernes retssikkerhed.

Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik ’Aktuelt’.

God læselyst!

 

FOA henter over en milliard til medlemmerne

Siden 2020 har fagforbundet FOA hevet 1,2 milliarder kroner hjem til medlemmerne i erstatninger i sager om arbejdsskader.

Det oplyser FOA mandag i en pressemeddelelse.

”For arbejdsgiverne koster det her i kroner og øre, og det er ikke billigt! Jeg bekymrer mig dog mest om de menneskelige omkostninger, det har for det enkelte FOA-medlem, der rammes af en arbejdsskade og hvis erhvervsevne pludselig reduceres på grund af manglende forebyggelse og et nedslidende arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at det kan svare sig at have en stærk fagforening i ryggen, når uheldet er ude. Men det er klart, at jeg hellere så, at pengene blev brugt på forebyggelse fremfor erstatning,” siger forbundssekretær i FOA, Maria Klingsholm.

Folketinget ventes at vedtage en ny arbejdsskadereform torsdag 23. november 2023.

Den vil nemlig betyde, at man som skadelidt lønmodtager fremover har en frist på kun et år til at få en forkert afgørelse i sin arbejdsskadesag indbragt for domstolene, og det er, ifølge FOA, de færreste, der har penge til at betale en advokat for det arbejde.

”I praksis bliver det mere eller mindre umuligt for lønmodtagere at køre arbejdsskadesager på egen hånd. Så også af den grund giver det rigtig meget mening at være medlem af en fagforening. Ja, faktisk helt essentielt,” siger Maria Klingsholm.

FOA afholder i øjeblikket kongres i Aalborg. Kongressen slutter torsdag.

 

Centrum-Demokraterne lukker efter brok fra Mimi Jakobsen

Centrum-Demokraterne blev i starten af året genoplivet. I hvert fald navnet gjorde. Nu nedlægger partiet sig selv igen.

Det oplyser Centrum-Demokraterne i en pressemeddelelse.

Det oprindelige parti sad i Folketinget fra 1973 til 2001 og nedlagde sig selv i 2008.

Ophavsmanden bag den nye udgave af det gamle parti, Peter Hjorth, stillede op for Klaus Riskær Pedersens parti ved Folketingsvalget i 2019, og han var ved kommunalvalget i 2021 opstillet for Det Demokratiske Parti.

Men tidligere leder af partiet Mimi Jakobsen, datter af partistifter og formand Erhard Jakobsen, var ikke glad for genopstandelsen af partinavnet.

Faktisk var hun så utilfreds, at det nye Centrum-Demokraterne nu nedlægger sig selv igen her under et år efter.

”Vi anerkender, at genoplivningen af partinavnet Centrum-Demokraterne har været genstand for offentlig diskussion og kritik, især fra det tidligere partis respekterede partiformand, Mimi Jakobsen, som ledede det oprindelige parti. Vi forstår og respekterer hendes synspunkter og kritik i forhold til genbrugen af partinavnet.”

”I lyset af disse overvejelser og en grundig refleksion over partiets nuværende position og fremtid, har vi valgt at lukke partiet. Denne beslutning er primært taget med et ønske om at respektere den historiske arv og de værdier, som det oprindelige Centrum-Demokraterne stod for,” lyder det i pressemeddelelsen.

 

Bredt politisk flertal kommer domstolene til undsætning

Regeringen og alle partier i Folketinget er i dag blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi fra 2024 til 2027.

Flere ressourcer skal blandt andet nedbringe sagsbehandlingstiderne og manglen på retssale. I alt tilføres cirka 2,3 milliarder kroner til området i perioden.

Det oplyser Justitsministeriet onsdag i en pressemeddelelse.

– Jeg er enormt glad for, at alle Folketingets partier står bag en meget solid flerårsaftale, som skal vende udviklingen ved domstolene. Det er ingen hemmelighed, at domstolene de seneste år bl.a. har været ramt af stigende sagsbehandlingstider. Det udfordrer retssikkerheden, for retssikkerhed er også at få sin sag afgjort inden for rimelig tid. Derfor har det været nødvendigt fra politisk side at tage ansvar. Med flerårsaftalen forpligter vi os til en flerårig indsats, hvor hovedfokus er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det glæder mig også, at vi med flerårsaftalen tager initiativ til en styrkelse af domstolene i Grønland og på Færøerne.