SF’s seneste forslag om at forbyde digital post uden for normal åbningstid er et sympatisk ønske om at ville give borgerne ”retten til at koble af” samt at lette udsatte borgeres byrder.

Men det ender desværre ud i en ulidelig umyndiggørelse af borgerne, hvis formål reduceres til floskeltung symbolpolitik.

En ulidelig umyndiggørelse af borgerne, hvis formål reduceres til floskeltung symbolpolitik

”Retten til at koble af” lyder skønt, men i ekkoet fra en verden af notifikationer, apps og smartphones klinger den rettighed hult.

Jeg skal være den sidste til at forklejne udsatte borgeres kampe.

Men ønsker man at hjælpe dem, må det ske, uden at man detailstyrer almindelige borgeres valg og hverdag.

Udsathed er komplekst og kræver komplekse løsninger med helheden for øje.

Men vi forbyder heller ikke alkohol, selvom alkoholisme er udbredt blandt udsatte.

Svarer til at forbyde glasur på kage i kampen mod fedme

Forbud mod offentlig post uden for normale åbningstider svarer til at forbyde glasur på kage i kampen mod fedme.

Hjælpertrangen producerer sociale bjørnetjenester

Bevares, det er hverken første eller sidste gang, at et politisk parti foreslår noget løst ved at skyde gråspurve med bureaukratiske kanoner.

Men forslaget er udtryk for en åndelig og intellektuel dovenskab, hvor den klientelistiske automatreaktion er at gå ud i redskabsskuret og hente en kost, der kan feje alle problemerne væk.

Denne hjælpertrang skaber en curling-tilgang, som producerer sociale bjørnetjenester.

Velfærdssamfundet skal ikke rydde alle problemer af vejen og følges os igennem livet som ’mor-stat'.

Det gør os afhængige og umyndige. Vi mister styringen over eget liv - som amøber i en stat frem for borgere i et samfund.

Vi mister styringen over eget liv - som amøber i en stat frem for borgere i et samfund

Det er ikke meningen med velfærdssamfundet. Tværtimod.

Velfærdssamfundets skal skabe rammen for, at enhver kan blive herre over eget liv.

Give muligheden for at skabe et liv, der afgøres af evner og flid - ikke medfødte privilegier eller statslig curling.

Risikerer at ende som curling-samfund

Skal borgerne i Danmark lære ”at koble af”, må vi have en tiltro til borgernes evne til at tilpasse sig. En tro på, at alle - også udsatte - kan lære at mestre livet.

Der er en masse at tage fat på, når det kommer til vores online-tilværelse: digital dannelse, algoritmer, notifikationer og arbejdslivets grænseløshed.

En masse at tage fat på, når det kommer til vores online-tilværelse

Og det er en overset debat herhjemme, som jeg hilser velkommen.

Men pattebarnspolitik, hvor mistroen til at voksne mennesker ikke selv kan finde ud af indrette deres hverdag, må godt blive parkeret i det politiske børneværelse, for ellers ender vi i et curling-samfund.