Claus Hjort Frederiksen, du kan spare dig besøget
Claus Hjort Frederiksen ser åbenbart noget, som jeg hver dag i mit arbejde på et plejehjem, ikke kan se. Måske Claus Hjort Frederiksen skulle tage en rundtur til de offentlige institutioner og finde den 1 procents besparelse, vi andre ikke kan finde, uden at det går ud over borgerne.
Men Claus Hjort Frederiksen, jeg tror godt vi begge ved, at du kan spare dig besøget. Den opgave du har stillet os, er praktisk talt umulig.
De borgere, vi får ind af døren, er dårligere end nogensinde før, hospitalerne udskriver dem hurtigere end nogensinde før og deres behov er mere komplicerede end nogensinde før. Kravene til plejen fra både pårørende, politikere og embedsværk er blevet større, samtidig med at ressourcerne er blevet mindre.
Regning ender hos os, der møder borgerne
Alt det her her har din kammerat Kristian Thulesen Dahl selvfølgelig travlt med at beskylde flygtningene for, selvom alle ved, at det er ham selv, dig og resten af den borgerlige fløj, der har indført en helt urimelig besparelse, kun for at skabe endnu mere velstand for de rigeste i vores samfund.
Igennem lettelser på afgifter på bilkøb, for at spare op til en skattereform, som selv Anders Samuelsen får våde drømme om, og for at give lettelser på grundskylden, så Søren Pape Poulsen bliver så glad, at det kun kan sammenlignes med et barn der har set julemanden.
Og den regning sender dig og dine kammerater så til os ude i kommunerne – og den ender ude hos os, der møder borgerne.
Taberne bliver de mange mennesker, som hver dag har livsnødvendigt brug for et velfærdssamfund, som griber dem, når de selv ikke længere kan stå oprejst.
Når du, Claus Hjort Frederiksen, er ligeglad med kommunernes jammeren, så håber jeg ikke, du er ligeglad med borgerne derude – selvom det virker sådan.
Camilla Pedersen (f. 1991) er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder til dagligt på et plejehjem. Hun sidder desuden i byrådet i Gladsaxe kommune for Socialdemokraterne.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.