Vi skal investere i VelfærdsDanmark

Lavere skat forhindrer ikke, at vores kollegaer bliver nedslidte, eller at kvaliteten i vores velfærdsinstitutioner falder. Uddannelse, forskning og offentligt-privat samarbejde er vejen frem.
”Jeg ønsker at aflevere et Danmark videre til mine børn der er friere, rigere og rimeligere… Hvis ikke vi passer på, bliver vi det første samfund i 200 år, som ikke magter at levere et stærkere samfund videre til vores børn.”

Sådan præsenterede Lars Løkke i tirsdags sin 2025 plan om et stærkere Danmark. Jeg deler faktisk denne bekymring med ham. Jeg har igennem de senere år fået en stigende mistro til, at mine børn kan forvente det samme af samfundet, som jeg er vokset op med.

Forventer mindre velfærd af fremtiden
Finansministeriets egne tal viser, at udgifterne til det stigende antal ældre vil betyde, at den offentlige sektor skal vokse med 0,8 % hvert år, hvis man fremover skal forvente samme velfærdsniveau som i dag. Det regnestykke betyder, at der vil mangle 1,5 mia kroner til velfærd årligt frem mod 2025.

I den seneste uge har jeg, uafhængigt af hinanden, mødt tre sygeplejersker med arbejdsrelateret stress

Allerede nu er vores velfærdsinsitutioner udsat for sådan et pres, at de ikke kan levere samme kvalitet som for bare ti år siden. I den seneste uge har jeg, uafhængigt af hinanden, mødt tre sygeplejersker med arbejdsrelateret stress. De er dagligt vidner til et sundhedsvæsen i knæ. Jeg vil ikke her skrive uddybende om, hvad konsekvenserne er af konstante produktivitetsstigninger og effektiviseringer i sundhedsvæsenet.

Sagen om Køge intensivafdeling, hvor patienterne fik for meget beroligende medicin på grund af travlhed blandt personalet taler vist for sig selv. Men det er udbredt viden blandt sygeplejersker, at patienterne slet ikke kan få den pleje, behandling og opmærksomhed, som de engang kunne forvente at få.

Løkke giver den forkerte medicin
Jeg er uenig med Lars Løkke i hans metode til at skabe det her stærkere Danmark. Jeg mener ikke, at skattelettelser vil hjælpe på den stressramte sygeplejerskes arbejdsmiljø. Det hjælper heller ikke på det faktum, at min drengs børnehave er mere nedslidt, end den jeg gik i.

Det stærkere Danmark, jeg ønsker for mine børn, er et, hvor man uanset bagrund, sygdom eller behov kan regne med rettidig og professionel hjælp af VelfærdsDanmark. Det er det, der skal investeres i, for at skabe bæredygtige arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Hvor børn og gamle kan være helt trygge ved velfærdsinstitutionerne.

Jeg mener ikke, at skattelettelser vil hjælpe på den stressramte sygeplejerskes arbejdsmiljø

Uddannelse, forskning, offentligt-privat samarbejde og langtidsholdbare arbejdspladser mener jeg er vejen frem for at skabe den vækst i Danmark, som skal til for at imødekomme fremtidens unges og ældres velfærdsbehov. For hvad nytter flere penge på egen konto, hvis vores kolleger er blevet nedslidte og syge af arbejdslivet, før de når at hæve dem i banken?

Jeg deler bekymringen for, hvilket samfund mine børn skal overtage fra mig, men jeg ønsker en anden og længerækkende medicin.

 

Signe Hagel Andersen er sygeplejerske og næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden. Hun er tidligere formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), har været politisk rådgiver på Christiansborg.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København


Kommentarer fra Facebook