51.578 elever fra 8.-, 9.- og 10.-klasse deltog torsdag landet over i skolevalget.
”Jeg er meget stolt af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). De har sikret Socialdemokratiet en fremgang, som er kommet ovenpå en endnu større fremgang ved Skolevalget i 2019.
Vi har talt klima, ordblindhed og sårbarhed, emner, der har været tæt på elevernes hverdag. Jeg er bare så stolt,” siger Frederik Vad, formand for DSU, ifølge en pressemeddelelse fra Projekt Skolevalg, der er arrangeret af Børne- og Undervisningsministeriet og Folketinget i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
DSU-formanden fortæller, at DSU’erne op til skolevalget har knoklet i døgndrift, for at sikre resultatet, der er bedre end sidst:
Jeg revner af stolthed
“Jeg revner af stolthed. I 2017 fik Socialdemokratiet15,6 procent af stemmerne til skolevalg. I 2019 forvandlede vi det til 22,6 procent. I aften har vi gjort det til 23,5 procent. DSU’erne har knoklet i døgndrift. Hvem på Twitter siger at “de unge” ikke gider liste A?”
De Radikale susede ind på en flot andenplads med 14,6 procent af stemmerne.
“Jeg har ikke nogen smart analyse lige nu, men jeg er bare voldsomt glad og stolt. Stolt over alle vores seje medlemmer og voldsomt glad for at være Danmarks næststørste parti ved skolevalget," skriver den radikale ungdomsformand, Jacob Robsøe på Twitter.
De Konservative kom ind på en tredjeplads, og blev det klart største borgerlige parti med 14,2 procent af stemmerne.
Magnus Von Dreiager, formand for Konservativ Ungdom (KU), glæder sig over aftenens resultat:
”Det er et fuldstændig fantastisk resultat. Til sidste folketingsvalg fik vi 6,6 procent af stemmerne. Nu har vi til Skolevalget fået 14,2 procent og er klart det største borgerlige parti.
Nu har vi til Skolevalget fået 14,2 procent og er klart det største borgerlige parti
Det er dejligt at se, hvor mange unge der bakker op om de konservative mærkesager. Det tegner godt for fremtiden,” siger han ifølge pressemeddelelsen.
Skolevalget viser, at der - i modsætning til skolevalget i 2019 - er klart rødt flertal blandt de helt unge.
Ud over Socialdemokratiets 23,5 procent. og De Radikales 14,6 procent, så står de to øvrige støttepartier, SF og Enhedslisten, til henholdsvis 7,9 procent og 7,3 procent.
Det giver 57,4 procent til rød blok, mens blå blok må nøjes med 42,6 procent af stemmerne.
I blå blok får Venstre 11,8 procent - altså 1,4 procent mindre end De Konservative.
Liberal Alliance fik et pænt valg med 7,8 procent af stemmerne blandt de unge, der altså endnu ikke har opnået valgret.
Det yderste højre - Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - fik med henholdsvis 4,4 og 3,6 næsten lige mange stemmer blandt de ældste skoleelever.
Ungdomsforsker Jonas Lieberkind fra DPU, Aarhus Universitet, har fulgt Skolevalg 2021 tæt:
”Valget viser, at Socialdemokratiet dækker bredt. Den røde dagsorden har virkelig fået vind i sejlene blandt de unge, for det er jo ikke kun S, der er gået frem. SF, Radikale Venstre og Enhedslisten har også fået et flot Skolevalg,” siger han ifølge pressemeddelelsen.
Skolevalget er kulminationen på et tre uger langt undervisningsforløb, hvor eleverne har haft politik, demokrati og debat på skoleskemaet.
Formålet er at styrke elevernes demokratiske dannelse. Eleverne arbejder undervejs med politiske mærkesager, argumentation, og de deltager i politiske debatter.
Det er fjerde gang, der afholdes Skolevalg for landets 8.-, 9.- og 10.-klasser. Første gang var i 2015.
Kommentarer
Håber det vil afspejle samme tendens ved KVL og FT. Og godt DF og NB ligger i bunden. Håber S vil få endnu flere borgmesterposter, og positivt for de radikale, hvis de husker hvor de de har det bedst. Nemlig i rød stue.
Undskyld mig, men det kan overhovedet ikke hidse mig op, hvad elever i 8-10 kl. stemmer, og slet ikke at de skal tage stilling til topskat.
Ren tidsspilde af skoletid.
I Tyskland vil de nedsætte valgalderen til 16 år, det vil sige efter 10.kl. så det er bestemt ikke nogen spild af tid,at unge kommende vælgere lærer om demokratiet og de valg de skal tage stilling til kort efter de forlader folkeskolen og gymnasiet. Måskeindfører vi det samme på et tidspunkt.
Hvad de gør i Tyskland må de da selv om. Vi bor jo i Danmark. At sætte 14 - 16 års børn til at tage stilling til fx. topskat er spild af skoletid, og pædagogisk nonsens. Skal de så også lære at køre bil, om huskøb og aktier, børneopdragelse m.m. ? Lad dog være med at betragte børn som voksne, før de er det.
Hans Jensen.....så demokratiet er kun for gamle okinokker som dig ? Husk, at man som 18-årig sagtens kan betale topskat, købe lejlighed og få børn, så er det da en fordel, at man ved noget om det
Desværre var Skolevalget mindst et enkelt sted (se https://sn.dk/Ringsted/Politiker-chikaneret-til-skolevalg/artikel/1481244) skæmmet af chikanerier fra ikke-demokratiske 2.g'ere. Jo flere chikanerier, jo større bliver venstrefløjens stemmeprocent blandt ungdommen tilsyneladende.