☰
☰
Annonce
Vil styrke kvindelig repræsentation i 3.500 ledelser og bestyrelser
S-regeringen fremsætter lovforslag, der fastlægger måltal for kvindelig repræsentation i store danske offentlige og private virksomheder
Ligestillingsminister Trine Bramsen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) fremsætter tirsdag hver sit lovforslag, der fastsætter måltal for kvindelig repræsentation i bestyrelser og ledelser i offentlige og private virksomheder.
Målet med lovene er at sikre mindst 40 procents kvindelig repræsentation i både bestyrelser og ledelse. Dog opererer lovforslagene ikke med sanktioner i form af bøde eller andet, hvis virksomhederne ikke når de opstillede mål.
Målet med lovene er at sikre mindst 40 procents kvindelig repræsentation i både bestyrelser og ledelse
På forhånd er der flertal for forslagene, da den socialdemokratiske regering har støtte til forslagene fra de tre støttepartier SF, De Radikale og Enhedslisten.
Forslagene vil omfatte 1.100 offentlige arbejdspladser, herunder ministerier og en række styrelser. Yderligere bliver 2.400 private virksomheder omfattet. Altså i alt 3.500 offentlige og private arbejdspladser.
Socialdemokratisk kursskifte i EU
Samtidig har S-regeringen ændret kurs i forhold til et EU-direktiv, der også - og uden sanktioner - vil sikre mindst 40 procent kvindelig repræsentation i større virksomheder.
EU-direktivet, som skiftende danske regeringer i de sidste ti år ikke har tilsluttet sig, fordi man håbede at den kvindelige repræsentation ville stige af sig selv, vil omfatte virksomheder med mere end 250 medarbejdere.
Altså langt-langt færre end de 3.500 virksomheder, som omfattes af det danske lovforslag
Det betyder, at EU-direktivet vil omfatte 46 danske virksomheder. Altså langt-langt færre end de 3.500 virksomheder, som omfattes af det danske lovforslag.
På EU-plan er der for alvor kommet skred i tingene, fordi Tyskland og Holland - sammen med Danmark - har skiftet holdning. Det betyder, at et tilstrækkeligt stort flertal lande nu støtter vedtagelsen af EU-direktivet.
EU-direktivet blev oprindeligt fremsat helt tilbage i 2012, men har indtil nu været blokeret af et tilstrækkeligt stort mindretal af lande, heriblandt af skiftende regeringer i Danmark.
“Argumentet imod har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget. Vi mener ikke, at det går hurtigt nok. Derfor ønsker vi også at være med i EU-politikken på det her område,” siger ligestillingsminister Trine Bramsen til Jyllands-Posten.
kan afstå fra at implementere EU-direktivet, hvis man går endnu videre nationalt
En bestemmelse i EU-direktivet betyder, at Danmark og andre medlemslande kan undlade at implementere EU-direktivet, hvis man går endnu videre nationalt. Og det vil netop være tilfældet hvis Folketinget vedtager S-regeringens to lovforslag
Modtages med kyshånd af SF
SF’s medlem af EU-Parlamentets ligestillingsudvalg, Kira M. Peter-Hansen, modtager S-regeringens kursskifte med kyshånd:
"Hurra! Regeringen har ændret kurs og støtter nu mere ligestilling i bestyrelser. Forslaget har været blokeret af EU-lande i ti år! Men endelig er der flertal, og vi kan forhandle. Ligestilling kommer ikke af sig selv, derfor vigtigt,” skriver hun således på Twitter.
placeholder
SF, De Radikale og Enhedslisten har stillet beslutningsforslag om en kønskvotering af virksomhedsbestyrelser. Og her kan virksomheder, der ikke når kravet om en kvindelig repræsentation i bestyrelser på mindst 40 procent se frem til en sanktion.
Fakta om lovforslagene
For statslige institutioner og virksomheder (Ministeriet for Ligestillings ressort – L124):
- Krav om måltal for kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer ud over bestyrelsen.
- Udvidelse af målgruppen, så de største kommunale fællesskaber omfattes. Derudover omfattes ministerier samt deres styrelser og institutioner uden bestyrelser samt den kommunale og regionale forvaltning og de regionale sygehuse. Det forventes at målgruppen vil blive udvidet med i alt ca. 260 institutioner og virksomheder mv.
- Øget transparens med en offentlig hjemmeside for måltal og kønsfordeling i bestyrelser og ledelse.
- Ensrette kravet til institutioner og virksomheder, så de fremover skal tilstræbe en ”ligelig” sammensætning af kvinder og mænd, forstået som en fordeling på 40/60 pct. Der vil således ikke længere være nogle institutioner, der alene skal tilstræbe en ”afbalanceret” kønssammensætning, forstået som en fordeling på 1/3.
For private virksomheder (Erhvervsministeriets ressort):
- Krav om nyt måltal indtil en ligelig fordeling er opnået (dvs. 40/60 fordeling).
- Krav om måltal for de øvrige ledelsesniveauer.
- Øget transparens om aktuelle tal og måltal for det underrepræsenterede køn, herunder offentlig hjemmeside til sammenligning af virksomheder.
Andelen af kvinder i bestyrelser i Danmark
Erhvervsstyrelsens seneste undersøgelse af kønsfordelingen i 190 de største danske børsnoterede virksomheders viser, at:
- Andelen af kvinder blandt de generalforsamlings- og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er steget fra 20,4 pct. i 2017 til 26 pct. i 2021.
Ud af disse har 46 virksomheder 250 ansatte eller flere, som er et af de kriterier, målgruppen for direktivet opgøres på. For denne gruppe viser en opgørelse fra erhvervsstyrelsen, at:
- Andelen af kvinder blandt de generalforsamlings- og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er steget fra 23,2 pct. i 2017 til 28,5 pct. i 2021.
Kønsfordelingen i statslige bestyrelser:
Opgøres årligt af ligestillingsministeren i forbindelse med indberetningen om måltal og politikker (jf. ligestillingslovens § 11). Seneste rapport på baggrund af indberetninger i 2021 viser følgende:
- Den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelser blandt de indberettende statslige institutioner og virksomheder er 42,9 pct. i 2020.
- Ca. halvdelen af de indberettende statslige institutioner og virksomheder (54,2 pct.) har en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelse og er dermed ikke forpligtet til at opstille måltal.
Kønsfordelingen i ledelse i statslige institutioner
Opgøres af ligestillingsministeren hvert tredje år i forbindelse med indberetningen af ligestillingsredegørelser (jf. ligestillingslovens § 5). Rapport for indberetningen i 2020 viser følgende:
- Kvinder udgør gennemsnitligt 34 pct. af lederne på topchefniveau.
- 6 pct. af institutionerne har 40-60 pct. kvinder i topledelsen (ligelig kønsfordeling).
- 59 pct. af institutionerne 0-19 pct. kvinder i topledelsen.
- 25 pct. af institutionerne har 81-100 pct. kvinder i topledelsen.
Kønsfordelingen i ledelse i kommuner og regioner
Opgøres hvert tredje år i forbindelse med indberetningen af ligestillingsredegørelser (jf. ligestillingslovens § 5 a). Rapport for indberetningen i 2020 viser følgende:
- Kvinder udgør gennemsnitligt 32 pct. af topledere i kommuner og 27 pct. af topledere i regioner.
- 28 pct. af kommunerne har 40-60 pct. kvinder i topledelsen (ligelig fordeling) og 42 pct. har 0-29 pct. kvinder i topledelsen.
- Én region har en ligelig kønsfordeling i topledelsen (40-50 pct. kvinder), resten har under 40 pct. kvinder i topledelsen.
Kilde: Ministeriet for Ligestilling
Kommentarer
Hvad med de non-binære? Og hvad hvis jeg er til BDSM, herunder bæh og pis? Hvordan kan jeg være sikker på, at vi er tilstrækkeligt repræsenteret i bestyrelserne? Kan man lave en lov, der tilsiger, at mindst 10 procent i en bestyrelse, skal tænde på Golden Shower og scat?
Jeg synes det bliver sværere og sværere at forblive socialdemokrat. Dette forslag er da et af de mest latterlige og barnlige, der er bragt på banen i årtier. At virksomheder nu kan blive nødt til at foretrække en ukvalificeret kvinde frem for en kvalificeret mand er katastrofalt. Det er fint hvis vi kan motivere kvinder til at gøre karriere, men at det skal være en kvalifikation bare fordi man er kvinde, er noget nonsens. Hvilke andre befolkningsgrupper skal så også have fortrinsret til bestyrelser og lederjobs. Homoseksuelle, farvede, pensionister eller religiøse grupper m. fl.? Jeg går da ud fra at prioriteringen også kommer til at gælde for Folketing og byråd. Socialdemokratiet gør det bestemt ikke lettere for sig selv, tvært imod tyder meget på at ledelsen har tabt forbindelsen til deres rødder.
Vi burde starte med at indføre ligestilling i det politiske liv, det kunne gøres ved en ændring af valgloven, som giver alle vælgere 2 stemmer, 1 til kvindelisten og 1 til mandelisten, det ville sikre at der blev indvalgt lige mange mænd og kvinder, plus minus 1.
Det ville selvfølgelig give den røde side en stor fordel, da der er flere røde kvinder end blå og de blå vil blive nødt til at gøre deres politik mere samfundsvenlig, for at skaffe sig kvindelige vælgere.
Det vil også fungere som aktiv udenrigspolitik, der vil medvirke til at udbrede vores valgsystem, som jeg synes virker lang bedre end valgsystemet i f.eks. de angelsaksiske lande, hvor vinderen tager det hele. For ligestilling er et emne der er udbredt i hele den vestlige verden og fra den vil den også øve indflydelse på resten af verden.
Hvis kvinder stemte på kvinder til folketingsvalgene ville der være mindst lige så mange kvinder i folketinget som af mænd. I den danske befolkning udgør kvinderne lidt over 50%, så hvad er problemet?
OG så er vi nogle mænd, som fortsat må konstatere, at kønsfordelingen blandt nogle kommuners personale som helhed i 2019 viser 25 procent mænd og 75 procent kvinder....
OG at tallene for niveau 3 (ledere og specialister; lønramme 35 og 36) viser 71,51 pct. kvinder og 28,49 pct. mænd ... - HVILKET i øvrigt er ret lig gennemsnittet på tværs af alle kommuner (2019; KRL Sirka; november).
HVORNÅR kommer der lovforslag til behandling om en ligelig kønsfordeling inden for hver afdeling / hver forvaltning i de danske kommuner og regioner, foruden i staten?