Endelig er antallet af kontanthjælpsmodtagere nået sit laveste punkt i 15 år.
Dermed velkommen til Dagens Aktuelt.
“Vi strammer grebet yderligere i forhold til sanktioner som reaktion på Ruslands militære aggression mod Ukraine.”
Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag på Twitter.
Det russiske angreb på Ukraine har dermed udløst endnu flere sanktioner fra EU’s side, der blandt andet vil ramme 160 personer og 14 russiske oligarker.
En række partiet i forsvarsforligskredsen vil nu have flere danskere til at trække i uniform som værnepligtig.
Det sker i lyset af det russiske angreb, der er brudt ud i Ukraine, samt den forsvarsaftale, der er fundet sted mellem regeringen, Venstre, De Radikale, De Konservative og SF, hvor partierne vil styrke forsvaret med 18 milliarder kroner om året.
Det skriver DR.
Partierne i forsvarsforligskredse, der står bag det nuværende forsvarsforlig gælder Socialdemokratiet, De Radikale Venstre, De Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
“Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at bevise, at vi kan forsvar eos selv, og vi kan sikre danskernes sikkerhed, og der er flere værnepligtige en del af løsningen,” siger Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for De Konservative, til DR.
Antallet af personer, der modtager kontanthjælp fra det offentlige, har nået sit laveste punkt i december sidste år siden 2007.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Helt konkret viser tallene, at antallet af modtagere af kontanthjælp i fjerde kvartal faldt med 4.900 til et niveau på 95.400 i december.
Det er det laveste antal af kontanthjælpsmodtagere siden januar i 2007.
Kontanthjælp tilbydes de personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie.
Kommentarer
HVIS der skal udkommanderes flere værnepligtige og det i længere tid, så forventer jeg, at de partier, der ønsker det, sørger for, at der også indføres tvungen værnepligt for danske kvinder. DET vil være REEL ligestilling!