Britt Bager (K): Kæmpe brøler at De Konservative gik til valg på at afskaffe topskatten

Førte valgkamp i Lyngby og Gentofte: “Jeg mødte ikke nogen på gaden, som sagde: Hvor er det bare vigtigt I får afskaffet topskatten”
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Britt Bager (K), tidligere medlem af Folketinget
De Konservatives hidtidige retsordfører, Britt Bager, der ikke blev genvalgt til Folketinget, retter nu en sønderlemmende kritik mod partiets ledelse for at markedsføre afskaffelse af topskatten som partiets store slagnummer i valgkampen.

“Skatteplanen - 2030-planen - den kan jeg godt undre mig lidt over. At den blev fremlagt på et tidspunkt, hvor man appellerer til at blive statsminister. Det at være statsminister er for mig at se en meget favnende rolle. Du skal kunne række ud til - lige som Folketingets formand  - alle landets danskere. Og når du så går ud med en 2030-plan, hvor du simpelt hen vil afskaffe topskatten, så rammer man en meget, meget snæver målgruppe,” siger Britt Bager i Radio4-programmet Mandat.

så rammer man en meget, meget snæver målgruppe

Britt Bager nævner, at end ikke i de velhavende, konservative højborge nord for københavn var afskaffelse af topskatten, noget vælgerne på gaden gik op i:

“Jeg er opstillet i Gentofte og Lyngby kommuner, altså nogle af de lidt mere velbjergede områder, områder hvor man går meget op i skat. Jeg mødte ikke nogen på gaden, som sagde: ‘Hvor er det bare vigtigt I får afskaffet topskatten’. Det gjorde jeg ikke.”

Bager: K var oppe mod en sindssyg dygtig modstander

Britt Bager mener, at K-toppen - ved at markedsføre afskaffelse af topskatten som det store slagnummer - i den grad undervurderede sine politiske modstandere, særligt Socialdemokratiet:

en klog og sindssyg dygtig modstander

“Hvis man tror Socialdemokratiet ikke griber den bold, så synes jeg man har analyseret lidt for lidt på, hvad det er for en klog og sindssyg dygtig modstander, man er oppe imod.” 

Britt Bager understreger i radioprogrammet, at hun går ind for at hæve topskattegrænsen, men at hun er modstander af en afskaffelse af topskatten. K-strategien var efter hendes mening grundlæggende forkert:

“Jeg synes ikke, det var klogt.”

På et spørgsmål fra radioværten bekræfter hun, at hun også anser K-strategien for at være en direkte fejl:

Jeg tror ikke danskerne er til det

“Ja, i hvert fald hvis du vil være et bredt parti og rækker ud efter statsministerposten. Man kan jo bare se tilbage på valgkampen i 2019, hvor Liberal Alliance virkelig fik et gok i nøden, hvor de stod og talte topskat hele tiden. Jeg tror ikke danskerne er til det. “

Ikke forberedt på personsager

Britt Bager undrer sig i radioprogrammet over, at hendes parti ikke var bedre forberedt på at håndtere eventuelle personsager:

“Jeg undrer mig over, at man ikke har haft styr på de personsager langt inden, man melder sit statsministerkandidatur ud."

"Derfor synes jeg, at der har manglet en risikoanalyse af, hvad er det, der sker, når man melder sig som statsministerkandidat.”

Og:

“Der skulle man selvfølgelig have haft styr på, hvad er det for personsager, som ligger i skuffen. Det må jeg sige: Det undrer mig (At man ikke havde forberedt sig på, red).”

Britt Bager roser Socialdemokratiet for at ikke kun at have ført Mette Frederiksen frem i valgkampen. Hun nævner for eksempel, at Socialdemokratiet under valgkampen lod Mattias Tesfaye være stand in for S-formanden i en af partileder-debatterne.

været dygtige til at bringe næste lag i spil

Hun nævner, at hun som politisk ordfører for Venstre under valgkampen i 2019 på samme måde oplevede, at socialdemokrater som Mattias Tesfaye, Dan Jørgensen og Simon Kollerup optrådte i rollen som politisk ordfører - selv om det Nicolai Wammen faktisk var partiets politiske ordfører op til valgkampen i maj-juni 2019.

“På den måde har de (Socialdemokratiet, red.) jo været dygtige til at bringe næste lag i spil.”

De Konservative fik ved valget 1. november 5,5 procent af stemmerne - svarende til ti mandater. En tilbagegang i forhold til valget i 2019, hvor partiet fik 6,6 procent af stemmerne og 12 mandater.

Så sent som 22. august stod De Konservative til 16,5 procent af stemmerne - svarende til 31 mandater. På den baggrund er De Konservatives nedtur til at få øje på.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Har den tidligere Venstrepolitiker styr på sine personsager?

At afskaffe topskatten er helt klart De Konservatives mål. Det er ingen vist i tvivl om. Så at undlade, at sige det til vælgerne før valget og så arbejde på det efter et valg er manipulation af værste skuffe. Det er den samme manipulation Venstre og De Konservative har udsat vælgerne for i 20 år nu med at ødelægge velfærdsstaten Danmark og det offentlige som f.eks. sygehusvæsenet til fordel for privatisering. Det var heller ikke noget de klart fremlage for vælgerne i gennem årene. Det skete i det skjulte bag lukkede døre og nedrullede gardiner efter salamimetoden. En lille skive af gangen. Og det med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlang og brækjern med udgangspunkt i Dansk Folkeparties udlændinge politik.

Det er derfor jeg kalder Det Blå Svindlerhold for Det Blå Svindlerhold. De har manipuleret og bedraget Danmark og vælgerne til deres fordel i årtier. Og deres metoder ser ikke ud til at stoppe. For Det Blå Svindlerholds morel er, at den kloge narrer den dumme. Nærmest som en menneskeret.

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

DBS plejer at være Den-Lille_Svindler eller hvad?

Jeppe Lindholm - hvorfor tror du at vælgerne er så dumme at de lader sig manipulere og bedrage?
Hold op med at tale ned til dine medmennesker!

Og så snupper vi lige den om Dan Jørgensen, forsøger han at narre de 'dumme':
"Juraprofessor: Dan Jørgensen har misbrugt embedsværket

Det er i strid med loven, at fungerende klimaminister Dan Jørgensen har fået lavet over 1000 udkast til sine private profiler på sociale medier af sit skattebetalte embedsværk".

https://www.bt.dk/politik/juraprofessor-dan-joergensen-har-misbrugt-embe...

.

Papes tur på surfbrættet, hvor han startede i en moderat bølgedal, kom op at ride på bølgetoppen, men desværre, grundet en total tonedøv og manglende sans for stemningen i befolkningen, skvattede omkuld i en om muligt endnu dybere bølgedal, udtrykker ikke bare en fejl, men et fatalt manglende format i rollen som statsminister. Så hvem mon nu tror på hans fremtid som formand?
Det behøver vi sådan set ikke Britt Bagers ord for, den er vist feset ind på lystavlen end hos alle andre end Pape selv.
Det er fint at erkende, at man har fejlet, mon ikke at Pape skulle erkende, at han har mistet tilliden også hos sit eget bagland til, at han har nogen fremtid som partiets nye Schlütter.
Derfor tror jeg, at den erkendelse, ud over landets vælgere, er begyndt at melde sig hos en større gruppe i partiet, og derfor kunne jeg have den formodning, at det også gælder hos Britt Bager.
Det vi derfor ser, med en skamrosning af Mette F, kunne være Britts forsøg på en placering, som en konservativ politiker, der ikke lukker døre i forhold til en bred midterregering, der jo kunne reparere på det konservative slemt medtagne image og måske sikre Britt Bager en ministerplads.
At hun ligefrem skulle gå efter formandsposten er nok lidt for ambitiøst, og det ville da være nærmest komisk, at de konservative skulle udvikle sig til den fjerde aflægger eller variant af venstre; men i mellemtiden venter vi spændt på kongedrabet, når nu Pape ikke selv kan se skriften på væggen.

Hvis man vil lære Danmark at kende er det altid klogt at surfe på Vestkysten for eksempel ved Cold Hawaii i stedet for ved den Dominikanske Republik!

At afskaffe de høje bølger som giver fart i velfærden er ligeledes en dårlig ledsager til surfere!

Den må du vist uddybe. Jeg har forsøgt at sammenligne folkestemningen som den bærende kraft under den konservative surfer, Pape, og for min part har jeg ingen plan om at afskaffe folkestemningen.
Men måske hentyder du til Papa selv, der synes nu at surfe rundt på tredjedagsdønningerne efter de over 16% i meningsmålingerne i de vilde dage da valget blev udskrevet, men før han kom for skade at udtale sig om konservativ kernepolitik.
Har nogen i den grad evnet har gyde olie på vandene under Papes surfbræt må det vist være ham selv,

Ifølge jeres formand er det lige hvad i vil og det har i villet lige siden 2007!
Så hold op med det vås!

Det er da ikke dumt at fortælle, hvad man vil med det danske skattesystem.

MEN det kan være politisk opportunt ikke at fortælle om det.

----
Citat Margrethe Vestager: "Man skal sige sandheden. Men man behøver ikke rutte med den."

Nu mener Pape en mulig regering med Socialdemokratiet skal afprøves. Det kommer ikke til at holde en meter. Socialdemokratiet skal IKKE fører bare en millimeter blå politik.

Har Socialdemokratiet mon ikke lært noget af tiden med Thorning-Schmidt og (Blå) Bjarne??

Hvordan var det nu, det var?
5 gange 20.000 eller ... ?

Annonce

Annonce