Annonce

Gule fagforeningers vokseværk bør give rød alarm

Den danske model kan på sigt ikke holde til, at færre og færre lønmodtagere betaler til de overenskomstbærende fagforeninger, det skriver Netavisen Pios chefredaktør i dagens leder.
Foto: Grafisk afdeling
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.
Det går godt for den danske model. Aldrig har flere danskere stået i fagforening. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at I 2022 steg antallet af erhvervsaktive medlemmer af lønmodtagerorganisationerne til hele 1.915.000. Det er fraregnet pensionisterne, der også fylder godt i medlemsstatestikkerne.

placeholder

Det er godt for den enkelte lønmodtager. Fagforeningerne har netop leveret et bundsolidt overenskomstresultat, og det stopper ikke der. En lang række udenlandske studier peger nemlig på, at et velorganiseret arbejdsmarked er godt for både innovation og konkurrenceevne.

Kort sagt. Det gavner os alle.

Og for en gangs skyld er der bred politisk forståelse for den enestående værdi af den danske arbejdsmarkedsmodel. SVM-regeringen vedtog i foråret at hæve fradragsgrænsen for fagforeningskontingent fra 6000 til 7000 kroner om året. En konkret anerkendelse.

De gule står for en stor del af væksten 

Når der alligevel er grund til bekymring skyldes det, at en del af væksten i antallet af organiserede lønmodtagere skyldes flere medlemmer af de gule fagforeninger som KRIFA og Det Faglige Hus.

På den måde stiger de gule medlemmer i løn sammen med deres røde kollegaer, men slipper billigt i kontingent

Den gule forretningsmodel går kort sagt ud på, at man frasiger sig strejkevåbnet og lukrerer på de overenskomster, der tegnes af de traditionelle røde fagforeninger.

På den måde stiger de gule medlemmer i løn sammen med deres røde kollegaer, men slipper billigt i kontingent.

Det fik i 2012 arbejdsmarkedsforskerne Flemming Ibsen og Henning Jørgensen til at udtale, at de gules model er ”ren forretning, der drives forklædt som fagforening”.

Dansk model = overenskomster

Derfor skal man se med bekymring på væksten i antallet af gule medlemmer. På sigt er der ikke nogen dansk model, hvis der ikke er nogle fagforeninger, der påtager sig arbejdet med at tegne overenskomster.

Det er især Det Faglige Hus, der buldrer frem.

De tre fagforeninger som udgør det Faglige Hus, 2B - Bedst og Billigst (96.703 medlemmer), Fagforeningen Danmark (58.620 medlemmer) og Funktionærkartellet (19.919 medlemmer) tegner sig samlet for for 175.242 medlemmer..

Dermed overgås Det Faglige Hus kun af 3F med 207.847 medlemmer. HK må nøjes med en placering som Danmarks tredjestørste forbund med 165.234 medlemmer.

Fidusmager og selverklæret kapitalist

Det Faglige Hus ledes, eller måske nærmere ejes, af den selverklærede kapitalist Johnny Nim, der med avisens BT’s ord er “blevet afsløret som en mand, der systematisk har udnyttet medlemmernes tillid til at berige sig gennem et bredt udvalg af udspekulerede fiduser”.

Siden kunne B.T. berette om en lang række sager hvor Nim blandede sin egen privatøkonomi sammen med Det Faglige Hus

Årsagen til den esbjergensiske fagboss' blakkede ry skal findes i det spor af skandalesager, som han har trukket efter sig gennem sin lange karriere.

I 1998 blev Nim idømt seks måneders betinget fængsel for dagpengesvindel.

Siden kunne B.T. berette om en lang række sager hvor Nim blandede sin egen privatøkonomi sammen med Det Faglige Hus.

Altid til egen vinding.

I 2003 tvang skattevæsenet nemlig Nim til at tilbagebetale 1,5 millioner kroner til fagforeningens medlemmer.

I naturen kaldes det snylteri

Hvis Johnny Nims succes beroede på, at han drev en bedre og billigere fagforening, end sine kollegaer i de røde forbund, så skulle det være ham vel undt.

Men her er der tale om noget der - hvis det foregik i naturen, ville blive betegnet som rent snylteri.

En snylter fungerer nemlig på den måde, at den suger energi ud af værtsorganismen, uden selv at tilføje noget af værdi. Og når værtsorganismen er væk, så dør snylteren også. Hvis den altså ikke finder sig et nyt offer.

Bedst ville det være, om de røde fagforeninger selv håndterede problemet ved at gøre fællesskabet mere attraktivt

Det er ikke nemt at gøre noget ved problemet, uden samtidig at invitere politikerne ind til mere regulering, men på sigt er det ikke holdbart, at de gule medlemmer har adgang til alle goderne uden at betale for det.

Bedst ville det være, om de røde fagforeninger selv håndterede problemet ved at gøre fællesskabet mere attraktivt.

Heldigvis er processen mange steder allerede i gang, for de gule går ikke væk af sig selv.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danskere opfører sig gult om det drejer sig om fagforeninger, skat eller klima!

Alle vil køre på første klasse, men kun betale for 2. klasse!

Og det bliver værre og værre!

Snart skal enhver ung have udstedt en diagnose før vedkommende bliver erhvervsparat!

Regningen sendes videre til “de røde fagforeninger”, folk der ikke har råd til at slippe for at betale skat, vognmænd, industri og landmænd!

Danskerne hygger sig i storbyerne og sender regningen et sted hen som ingen formår at forklare dem!

Og slet ikke af danske politikere!

De skal jo snart genvælges!

Kun Lars Løkke tager skylden og “vreden” på sig!

Noget storby-vælgerne elsker!

Den nye Jesus er født!

Nu behøver vi ikke engang gå i folkekirken længere!

Selv Alex Vanopslagh breder armene imødekommende ud imod de naive cafelatte-drikkende storby radikal grønne venstreorienterede med hang til frihed!

Gul er farven der trækker flest insekter til om foråret!

Rapsen har stået usædvanlig smuk og frodigt dette forår!

Men den sidste olie er ikke høstet før sommer og efterår har vist sin tørke!

“Men her er der tale om noget der - hvis det foregik i naturen, ville blive betegnet som rent snylteri.”

Brugen af den gule farve giver større tiltrækning af bier og insekter og myrer og forøger befrugtningsgraden!

Heldigvis er raps en nytteplante!
Som solsikker!

Andre frøplanter der er gule kunne være:

Fredløs, Kællingetand, Gyldenlak og Farvegåseurt!

Mener du i ramme alvor at det er storbyboerne,der er skyld i alle problemer?

Hvor ville det være dejligt, hvis man begyndte at kalde de gule for det de er. En forretning. Det faglige hus har ikke noget som helst med en fagforening at gøre.

Er du ikke medlem af en FAGforening, kan du ikke arbejde hos de arbejdsgivere, der er overenskomstbærende - BASTA. Naturligvis vil der straks lyde et ramaskrig om foreningsfrihed oma, men skrig blot……

Det er da ganske nemt ordnet.
Fjern fradraget for at være kunde i en af de gule forretninger.
Man får jo heller ikke fradrag for sine forsikringer vel?

Fagforeningerne må så nøjagtigt som muligt regne ud hvad det koster at skabe en overenskomst, medlemmer af de gule eller folk der ikke er medlem noget sted, men har et job med en overenskomstmæssig har brug for at få en regning, som de skal betale for ikke at være snyltere, men før de har fået den regning og dermed har fået mulighed for at betale, kan vi ikke råbe snylter efter dem.
Virksomheden kan trække udgiften til regningen direkte fra deres løn, staten kan lovgive for at arbejdsgiverne rent faktisk trækker disse penge fra i de uorganiseredes løn og indbetaler dem på den overenskomstbærende fagforenings konto.
EU har fældet en dom for at der skal være organisationsfrihed, men ikke at det skal være gratis at snylte på sine kolleger, så der ligger ikke noget i den dom, der hindrer den fagforening, der leverer servicen, i at sende modtageren af servicen en regning på beløbet, om der skal moms ovenpå, må være et politisk problem, men rent teknisk skal der vel ?

De gule fagforeninger må jo have deres berettigelse, så mange mennesker kan ikke tage fejl.

Bent Hansen, du skriver at de GULE fagforeninger har deres berettigelse,
Der findes ikke GULE fagforeninger, der findes A - Kasser der bestyres
af private personer som har fået tilladelse til at oprette en A - Kasse.
Og det som de siger er et foreningskontingent, er det beløb som denne
private person tager sig betalt for at bestyre denne A - Kasse.
Der er ikke et foreningsdemokrati, der er ingen tillidsmænd/kvinder som
hjælper medlemmerne på den enkelte arbejdsplads, der findes intet fagligt
indhold i denne fagbevægelse, der er SMEDE, MURER, JORDMØDRE, SYGEPLEJERRSKER,
RENOVATIONSARBEJDERE, GARTNER, LANDBRUGSMEDHJÆLPERE, CHAUFFØRER og BARTENDERE.
Hvad har de til fælles, de vil være medlem af Statens A - KASSE.