Annonce

Strid i tolkebranchen: HK lægger arm med arbejdsgivere

HK Service Hovedstaden er på kollisionskurs med tolkes arbejdsgivere i strid om overenskomst. Første konfliktvarsel er sendt.
Foto: HK Hovedstaden
René Knudsen, formand for HK Hovedstaden Service
TolkDanmark er i overenskomstforhandlinger med HK Service Hovedstaden og Tolkenes Klub, som organiserer tolke for Københavns Kommune.

Så vidt så godt.

Men TolkDanmarks underleverandører, Språkservice og Mayas Tolkeservice, har ifølge HK Hovedstaden nægtet at indfinde sig ved forhandlingsbordet.

Forhandlinger går i hårdknude 

Da Københavns Kommune i december 2022 gjorde det klart, at man forventede bedre arbejdsforhold for kommunens tolke, var forventningen i HK, at arbejdsforholdene ville forbedres.

Ikke desto mindre er der gået hårdknude i forhandlingerne om bedre forhold for tolkene i landets største kommune.

Vi har nu startet maskineriet op

“Vi har nu startet maskineriet op. Men vi vil arbejde hårdt på at få overenskomsterne på plads med de tre tolkebureauer. De vil høre fra os igen og igen. De skal ikke være i tvivl om, at de er blevet tilbudt et besøg samt en værdig løsningsmodel sammen med os,” slår formand for HK Service Hovedstaden, René Knudsen, fast i en pressemeddelelse med henvisning til, at den første konfliktvarsel er sendt.

Det betyder, at konflikten kan ramme Københavns Kommune senest 1. september.

Usikre ansættelser

Uenigheden mellem HK Hovedstaden Service og Tolkenes Klub på den ene side og Språkservice og Mayas Tolkeservice på den anden handler blandt andet om 0-timers kontrakter.

Med 0-timers kontrakter kan den ansatte ikke vide, hvor meget - hvis overhovedet - vedkommende kan hive hjem om måneden.

Tolkene arbejder blandt andet på jobcentre, plejehjem og andre institutioner. I kølvandet på en række sager med mangelfuld tolkning gjorde overborgmester i København, Sophie Hæstorp-Andersen (S), det klart i juni over for Jyllands-Posten, at der skulle ryddes op på området.

Det indebar bedre løn - og arbejdsforhold og krav til, hvem der må udføre tolkeopgaver.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad er der egentlig sket på tolkeområdet i de seneste mange år?
Jeg kendte engang en statsautoriseret tolk der havde tolket ved statsmiddage på Christiansborg.
Findes de stadig? Eller kender man bare en der kender én der vistnok har været i ...landet? Eller hvad?

Statsautorisationen fik Sass Larsen afskaffet, men tidligere statsautoriserede tolke findes stadig. Ingen tidlige starsautoriserede tolke arbejder dog for tolkebureauer, der har en kontrakt på det regionale eller kommunale område, da disse bureauer tilbyder et så lavt honorar, at det bliver mindre end mindstelønnen, når der tages højde for, at honoraret også skal dække feriepenge, pensionsbidrag, transporttid, tid til forberedelse, administration og bogholderi.

Tak for oplysningerne.

Hvorfor er det så fordelagtig at hyre firmaerne når de ikke kan ansætte fx statsautoriseret tolke. Ville det være lettere hvis alle var selvstændige.. på den måde ville ingen “tabe”

Oversættelse skal være organiseret og skal have arbejdsregler ligesom andre erhverv. Det er ikke godt for alle oversættere at blive privatiseret, da det ville føre til en kontinuerlig kamp om at vinde kunder. Det vil sige, at priserne, som de er nu, vil føre til arbejde svarende til slaveri.

Kommunerne hyrer bureauer, så de selv slipper for besværet med at indkalde en tolk med den rette sprogkombination. Hvis kommunen stadig betaler det samme pr. tolketime, og tolkebureauet også skal have betaling for at skaffe en tolk, er der kun et sted at spare: at reducere honoraret til tolken. Tolken skal stadig levere samme ydelse. Det bliver ikke lettere at levere tolkeydelser, og tidsforbruget er præcis det samme, uanset om man som tolk bliver indkaldt af kommunen eller et tolkebureau.

Annonce