Annonce

Svirp til Messerschmidt: Forhøjelse af ældrechecken og besøg hos Ebert

Tirsdag mente DF-formanden, at statsministeren har svigtet plejehjemsbeboeren Ebert og folkepensionisterne: “De har fået nul” - torsdag giver statsministeren svar på tiltale
Foto: Socialdemokratiet
Mette Frederiksen (S), statsminister, på besøg hos plejehjemsbeboeren Ebert
Tirsdag under Folketingets spørgetime svingede Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, pisken over statsminister Mette Frederiksen (S).

DF-formanden mente, at statsministeren ikke alene havde svigtet plejehjemsbeboeren, 95-årige Ebert, som indgik i Socialdemokratiets valgmateriale op til valget 1. november 2022, men også alle andre folkepensionister i landet.

“De har fået nul,” buldrede DF-formanden og satte trumf på:

“Han (Ebert, red.) må godt nok føle sig svigtet. Hvornår har statsministeren egentlig sidst talt med Ebert om de løfter, hun gav ham i valgkampen?”

Inflationshjælp og besøg hos Ebert

I sine svar til Messerschmidt fortalte Mette Frederiksen (S), at SVM-regeringen under inflationskrisen forhøjede ældrechecken (To engangsbeløb á 2.500 kroner, red.), men også at regeringen “om ganske kort tid (vil) foreslå at hæve ældrechecken“.

Mette Frederiksen fortalte også, at hun havde besøgt Ebert for ganske nylig, og at han da havde det godt.

Messerschmidt fastholdt dog, at statsministeren skylder både Ebert og landets øvrige folkepensionister en undskyldning:

Jeg synes faktisk statsministeren skylder Ebert en undskyldning

“Jeg synes faktisk statsministeren skylder Ebert en undskyldning, eller han er måske fuldblodsmedlem af partiet, så han er måske ligeglad med, hvordan det kører? Jeg synes godt nok statsministeren skylder de ældre, folkepensionisten her i landet, en undskyldning.”

Ikke et ord om Messerschmidt

Torsdag - to dage efter Messerschmidts “De har fået nul” - svarer statsministeren igen, dog uden at nævne Messerschmidt med et ord.

Både på Facebook og Instagram har Mette Frederiksen således torsdag lagt et foto op af hendes seneste besøg hos plejehjemsbeboeren Ebert.

Det fremgår af billedet, at Mette og Ebert sidder og snakker hyggeligt sammen over en kop kaffe.

I følgeteksten skriver Mette Frederiksen, at SVM-regeringen nu foreslår en forhøjelse af ældrechecken (Som gives til de pensionister, der har allermindst, red.) med årligt 4.800 kroner:

4.800 kroner mere om året

En forhøjet ældrecheck. Jeg ved godt, det er svært for mange af jer folkepensionister at få pengene til at slå til. Derfor er jeg virkelig glad for, at det også handler om jer i den her uge,” skriver Mette Frederiksen og fortsætter:

det er svært for mange af jer folkepensionister at få pengene til at slå til

“I dag fremlægger vi et udspil om at forhøje ældrechecken. 4800 kr. mere om året til de folkepensionister, der har mindst. Det skrev vi ind i regeringsgrundlaget og i dag lægger vi et konkret udspil på bordet, som vi nu skal forhandle med Folketingets partier.”

Eller sagt på en anden måde: Ikke bare et, men to svirp fra Frederiksen til DF-formand, Morten Messerschmidt. 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tillykke til de 300.000 folkepensionister der får 4.800kr ekstra i ældrecheck!

Og hvor kommer pengene så fra?

Ja, fra de nye flyafgifter!

Og tænk hvis nu lad os sige Albert gik på efterløn som 60-årig og ejede en mindre formue.

Men i dag er Albert 93 år.

Albert har altid rejst meget med fly!

Albert elskede rejserne sydpå! Albert forelskede sig i golf-sporten!

Som efterlønner fik Albert den ide at han ville spille på alverdens store golfbaner!

Flyrejserne kostede kassen, men han havde også været i 15amerikan ske stater og tre sydamerikanske og over det meste i Sydøstasien.

Men nu ejer Albert ikke en levende reje!

Godt Mette Frederiksen og den brede grønne regering gav Albert mulighed for endnu en flyrejse til sit elskede Spanien!

Et i 2024, et i 2025, et i 2026!

Mette er en Brixtofte i venstresvøb!

Hvor er det herligt at være en flyrejsende efterlønner og folkepensionist!

Godt man ikke arbejdede til 67 og godt at man fløj hele formuen op i c02 inden CO2 afgifterne rammer de stakkels kommende efterlønnere og pensionister!

Tak Mette! Og tak Brixtofte!

4.800kr! Sikke en rejse!

Danmark er et skønt grønt land!

Hvis bare ikke landbruget svinede så meget!

Nu skal alle de pensionister der den ene check efter den anden, huske ikke at sætte pengene i banken, så de kommer op på kr. 98.800, for så stopper fornøjelsen.
Gem pengene i en bankboks eller under madrassen, så vil Mette F. fortsætte med at sende checks.

hvis man ingen forpligtelser har, så er det bare med at bruge løs - så kommer der nok også en check næste gang

Bemærker blot, at statsministeren ikke nævnte den kommende ældrecheck under spørgetimen med Messerschmidt. Først to dage efter havde statsministeren fundet lidt penge, måske lidt sent, så ser ikke de helt store svirp til DFformanden.

Tænk at nogen kan se skævt til den planlagte forhøjede ældrecheck. Virkeligheden er, at den svarer til 400 kr. pr. måned, eller ca. knap 4% af mindstesatsen efter skat.
Når man betænker, at vi bare i 2022 så en inflation på ca. 10%, taler vi om et sølle plaster på såret, og en real nedgang i ydelsen på 6%, foruden hvad der ellers vi løbe på i inflation i 23 og fremad.
Det kommer man godt nok ikke langt omkring i verden for, og hvorfor har man ikke givet pengene som en forøgelse af den løbende pension. Ældrechecken er en langt mere labil størrelse, der til enhver tid kan reguleres ned igen, og udtrykker et helt manglende format til at sikre mod faldende realværdi af pensionen. Lige her var Messerschmidts indvending helt relevant, uanset hvor meget PioPio søger at fremstille statsministerens belæring som meningsfuld.

Jeg ser overhovedet ikke skævt til at fattige pensionister får en ældrecheck.
Jeg ser skævt til den urimelige og tilfældige fordeling der finder sted.
Jeg kender flere der absolut ikke er fattige, og som modtager den ene check efter den anden. De har værdifulde ting, som de sælger hen ad vejen, så de lever langt bedre end dem der har 99.000 i banken, og som sparer i hverdagen, fordi de ikke tør bruge deres reserve.

Boie Pedersen -
Med til historien om ældrecheck hører fortællingen at det var DF der i sin tid “ fødte” ideen om en ældrecheck - Måske du husker de seancer hvor DF som støtteparti for VK regeringen tonede frem foran finansministeriet - Og Thulesen Dahl med mappen og de mange gule lapper kunne bekendtgøre at nu havde DF fået aftalt efter finanslovsforhandlingerne at checken blev forhøjet med x antal kroner -

Så min pointe er at hvorfor pressede de ikke på at beløbet blev givet til forøgelse af den løbende pension dengang - Hvor de havde de afgørende mandater til den borgerlige regering -
Sandheden er efter min opfattelse at de så en vælgermæssig gevinst ved at tilgodese en bestemt gruppe af de ældre -

Min sympati for Messerschmidt hører ikke til blandt de største, men som man siger: selv blind høne kan finde korn, hvis den leder meget længe.
I denne sag er det ikke Messerschmidt man skal bemærke, men statsministerens flagrende flugt væk fra gerningsstedet,
når man tyer til at tale om en stakkels pensionist, der måtte føle sig krænket.
Sagen er, at man ud af det blå rundhåndet uddeler skattemidler ved skattelettelser, i et forhold der klart favoriserer socialgruppe 1, medens det foregår på en baggrund, hvor pensionister og andre overførselsindkomst modtagere netop har gennemlevet en periode, hvor deres realindkomst er reduceret med 10% på et år på grund af en inflation, der i stadig mindre grad er forårsaget af udefrakommende faktorer, men herboende selskabers temmeligt løsslupne fest ved prisbordet, tydeligt præget af regeringens manglende forhold til begrebet fri konkurrence.
Det beklagelige er en helt manglende veneration for samfundets samfundskontrakt. Når man tillader fri ret til at
skabe indkomst vad at inddrage værdien af andres arbejde, skal man naturligvis også overholde de regler, som samfundskontrakten tilsiger. Den går ud på, at samfundet kan opkræve et gebyr for at skabe rimelige forhold for alle borgere. En sådan kontrakt er faktisk også til fordel for virksomheder og spekulanter, men betyder helt enkelt, at mine penge først er mine, når de er beskattet.
Når Arla har genereret prisforhøjelser langt ud over, hvad det internationale prisindeks kan begrunde, taler vi sådan set om udnyttet monopol, hvilket oversat til dansk er tyveri. Det samme gælder bankernes prisdannelse, der ikke formås reguleret af bovlamme politiker. Men selv når man spiller et renfærdigt spil er de tjente penge først parkeret i mine lommer, når skatte er betalt.
Det er den balance der i de senere år er udfordret, og som har ført Mette Frederiksen ud på en vej, der ikke har rod i den brede befolkning. Vi taler om en vej, der fører til et ændret samfund, hvor lykkeridderne tildeles alt for favorable vilkår.
At Messerschmidt skulle være af den opfattelse, tror jeg slet ikke. Har kører sig eget snævre løb, og mener måske, at han her har en sag. Men ser man på DF's rolle de seneste 20 år, er der tale om et ideologisk inkonsistent slalomløb, hvor man selv er med til at grave huller med en gravko, som man i forhandlingerne så med stor medieståhej har fyldt en skefuld jord i. Sådan opstod f.eks. ældrechecken.

Hvad med at give folkepensionen et generelt løft i stedet for at sjatpisse på pensionisterne når meningsmålingerne falder for regeringepartierne.

Typisk DF ...debat .
Ret&pligt..der er ingen der bliver snydt..ældrecheck & pension..er tilgodeseelse.🚩.
Mette F.giver svar..som det er bedst..🚩...

Jeg er faktisk socialdemokrat og medlem af partiet, og pensionisterne er blevet snydt siden og fra 1993, og folkepensionen følger ikke arbejdsmarkedet, og regeringen sjatpisser på pensionisterne med en ældrecheck når det passer dem.