Annonce

Banker på vej mod rekordoverskud: Vores indtjening er “forholdsvis lav”

Bankerne vælter sig penge, mens kunderne må nøjes med smuler. Men selv synes bankerne ikke, der er noget usædvanligt ved det. Debatten mangler nuancer, mener brancheorganisation.
Foto: Colourbox
Både erhvervsministeren og Forbrugerrådet Tænk har været ude med riven efter bankerne.

Kritikken bunder blandt andet i, at bankerne tjener fedt på, at renten fra Nationalbanken er steget, når banken sætter kundernes penge ind hos Nationalbanken, samtidig med at flere store banker har haft en lav indlånsrente på 0 procent eller lidt over.

Ifølge Finansforbundet havde landets største banker i første halvår af 2023 et overskud på 26,2 milliarder kroner.

Direktør efterlyser nuancer

Men spørger man bankerne selv, så er kritikken alt for sort/hvid. Det skriver Berlingske. 

Vi synes, at der mangler nuancer i den debat, der lige nu kører om bankernes indtjening.

“Vi synes, at der mangler nuancer i den debat, der lige nu kører om bankernes indtjening. Debatten er meget sort/hvid,« siger administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard til Berlingske.

Ulrik Nørgaards vurdering bunder i en analyse fra Finans Danmark, hvor de vurderer er, at indtjening på renter med Ulrik Nørgaards ord “ikke er usædvanlig høj”, og at - hvis man kigger langt tilbage - så er indtjeningen “forholdsvis lav”.

Sammenlign med rentemarginalen 

Ulrik Nørgaard påpeger, at man bør kigge på rentemarginalen, når man vurderer renteindtjeningerne, fordi det er den måde, man traditionelt har forholdt sig til emnet.

Rentemarginalen viser forskellen på udlånsrenten, som bankerne tjener på, og indlånsreten, som bankerne betaler til kunder for at have penge stående i banken.

Og her er det altså Ulrik Nørgaard og Finans Danmarks vurdering, at der ikke er noget usædvanligt i det aktuelle niveau.

Desuden påpeger Ulrik Nørgaard på, at bankernes resultater på næppe vil blive ved med at være lige så gode: 

”Aktuelt skal mange virksomheder håndtere stigende rente- samt lønomkostninger, og de kan blive yderligere udfordret på indtjeningen, når og hvis den længe ventede afmatning i økonomien sætter ind. Det kan øge bankernes tab i de kommende år”, siger Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Banker på vej mod rekordoverskud: Vores indtjening er “forholdsvis lav”

det er FGM en arrogant udtalelse!

”.... Det kan øge bankernes tab i de kommende år”, siger Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.
ja ja det bliver han jo, fyrsteligt, betalt for at sige, så stik piben ind Ulrik
.

Bankdirektører glemmer at fortælle, at de ganske vist har en forholdsvis lav rentemarginal. Til gengæld har de øget gebyrerne da renten var lav...
Det er således ingen kunst at lave store overskud. Det er kvalmende at høre velbetalte direktører udtale sig.

De små direktører, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer skal jo nødig gå sultne i seng. Det er vist bl.a. den nuance, de savner, som jeg forstår dem. Så nu har jeg hermed gjort mit for at nuancere debatten.

Nationalisér de nuværende pengeinstitutter og kreditforeninger, inklusive Nationalbanken. Erstat samtlige med nye, hvor ingen direktør eller ansat eller noget bestyrelsesmedlem kan tjene mere end 2 millioner om året, og hvor aktieoptioner ikke er en mulighed!

Bankerne er desværre en flok snyltere af værste skuffe. Man har gennem tiden, ikke mindst efter, at der foregik en uansvarlig liberalisering af bankloven under Schlüter og erstattede monopoltilsynet med den langt mere bovlamme Pris- og Konkurrencestyrelsen, set en tiltagende depravering af bankernes lødighed.
Det betød voldsom koncentrering af magten i finanssektoren, hvor kreditforeninger, ejendomsmæglerfirmaer, forsikringsselskaber, pensionsselskaber m.v. i finansielle supermarkeder sammenblandede forretningerne og besværliggjorde kundernes mulighed for at vurdere, hvad produkterne hver for sig reelt koster, fordi ydelserne er blandet sammen i en uklar prisstruktur (læs pærevælling), hvor f.eks. udlånsrenters størrelse blandes sammen med, om man også her har en pensionsopsparing.
Konkurrencesituationen er nu så absurd ringe, at man her efter forgodtbefindende indhøster skatter i befolkningens lommer i et omfang, der betænkeligt minder om dummebøder og monstertyveri, uden synlige modydelser.
Er man i tvivl om dette, kan man bare se på administrationsgebyret der i en periode steg fra 0,2 til 2% af låneomfanget, og dermed jo bare var en rentestigning, fordi renterne i en periode faldt. Men alle kan vel forstå, at administrationsarbejdet ikke tidobledes. I avisen så jeg en landmand, der beklagede sig over, at banken øgede hans administrationsgebyr med 800.000 kr. om året!!! Skulle dette arbejde pludselig kræve 2-3 nye medarbejdere, eller taler vi om ordskvalder og magtbrynde?
Det arbejde banken udfører er i store træk væk. og udføres af brugeren selv. Man kan ikke hæve penge i banken, og nærmeste ikke nedlagte filial ligger ofte i en anden by.
For den nedlagte service synes banken ikke at ville skære priserne ned, men indhøster i stedet for en overskudsdannelse, der i forhold til andre brancher er gået helt af led.
Samtidigt har samfundet løbende afhængig gjort borgerne af bankens ydelser med lovpligtige konti til løntransaktioner, og dette søges løbende uddybet ved en nærmest fornærmeligt systematisk kampagne imod andre betalingsmidler end banktransaktioner, der jo totalt afhængiggør borgerne af bankens udplyndrende adfærd.
Det er jo helt vildt, at man fra statens side finder sig i, at en monopoliseret kræftsvulst , der ikke presses af konkurrence, tillige gøres til et tvangsobligatorisk sted for borgernes betalingstransaktioner, og ikke straks tilbyder borgerne en betalingsservice f.eks. i Nationalbanken, således at der findes en offentlig betalingsservice, helt ligesom samfundet tilbyder veje, uden at private aktører kan opkræve vilkårlig vejskat.
Dette forhold er et af de mest syge steder for privilegieopretholdelse, uden af modtagerne (aktionærerne) synes at arbejde for deres indkomster.
Ønsker samfundet bankvæsenets ydelser, skal det foregå, hvor borgerne ikke er i systematisk afhængighed, og hvor der udspiller sig fri konkurrence, og hvor låntagere ikke risikerer interesse sammenblanding mellem deres lånebehov og store industrielle spillere, der kan have interesse i gennem deres stilling i banken at sabotere eller overtage nye initiativer.

Når den næste finanskrise ruller sig ud er det rart at vide at det bliver en billig omgang for staten!

Til gengæld må den enkelte danske bankkunde stille og roligt skabe sin egen overlevelse!

I øjeblikket gemmer spætmejsen i min have små nødder og frø overalt i små huller på lodrette flader hvor kun den kan genbesøge med givtigt resultat!

Penge kan med nutidens rente gemmes endnu flere steder!

Men gem dem i mørke!

En eller anden kineser følger dig måske fra alle de elektroniske produkter som du har importeret!

Og måske er der et netværk!

Bedre end de danske banker!

De “stjæler” ved højlys dag!

Og bruger pengene til at beskytte dig mod alverdens tyve der hakker sig igennem selv de tykkeste mure!

Spætmejsen nøjes med naturlige huller!

Og overlever hvis hukommelsen er god nok!

Rettidig omhu!

Fugle er så kloge!

Privatisering af offentlige forsyningsvirksomhed og serviceydelser kommer til at koste danskere enorme summer fremadrettet. SVM har mistet ca. 33% vælgeropbagning siden valget i 2022. Hvis danskerne først opdager de fulde konsekvenser af Socialdemokratiets svigt vil det går yderlig tilbage med opbagningen til den her såkaldt midtsøgende regering, som i virkeligeheden er rendyrket blå politik.

Det mest synlige ved de enorme omkostninger der venter danskerne gennem privatisering er el forsyningens vilde krav på bonusser på op mod 300.000.000 kr. til en Administrerende Direktør, som gennem krativ bogføring har beriget elselskabet med ufattelig milliarder i 2022 betalt af dig og mig.

-

Banker på vej mod rekordoverskud: Vores indtjening er “forholdsvis lav”. Et godt eksempel på ny "moderne" tale. I virkeligheden betyder det "Vi kan ikke få armene ned for det enorme milliardoverskud vi har høstet fra vores kunder uden at rører en finger gennem renteforskellen på den rente vi banker betaler hos Nationalbanken og de renter vi opkræver fra vores kunder, som jo ikke har andet valg end at betale ved kasse et."

Endnu engang. Velkommen til det Nye "moderne" Danmark og det Nye "moderne" Socialdemokrati, hvor vi er sammen hver for sig.

Annonce