I løbet af det første halve år af 2023 havde bankerne et overskud på 26,2 milliarder efter skat ifølge Finans Danmark.

Til sammenligning: Med de penge ville bankerne således have råd til at betale hele minkerstatningen, som kostede 19 milliarder, og stadig have penge tilbage på kistebunden.

Men kunderne i banken får slet ikke en stor nok bid af kagen. Det mener Forbrugerrådet Tænk, som mener, at bankerne burde give bedre forhold for deres kunder, når de selv tjener fedt.

En lille justering 

Banker har mulighed for at sætte kundernes penge i Nationalbanken, hvilket de får en rente for. Samtidig kan kunderne tjene på at have penge stående i banken, hvilket kaldes en indlånsrente.

På det punkt mener direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt, at kunderne i øjeblikket får et dårligt tilbud fra flere store banker.

“Når bankerne risikofrit kan tjene penge på Nationalbanken og få 3,6 procent i rente der, er det i vores optik meget fattigt, at de kun kan tilbyde 0,25 procent i indlånsrente,” siger han til Netavisen Pio.

Indlånsrenten er i øjeblikket lav, hvilket hænger sammen med, at Nationalbanken tidligere ikke har givet bankerne en særlig høj rente. Dette er dog blevet ændret, og fra oktober har Nationalbankens rente været på 3,6 procent.

Flere store banker tilbyder deres kunder 0,25 procent i indlånsrente.

En symbolsk ændring

Det har vakt kritik fra Forbrugerrådet Tænk, som mener, at bankerne - i lyset af den nyeste udvikling - burde give kunderne mere for at have penge stående.

Nordea har indtil den 24. oktober givet kunderne en indlånsrente på 0 procent i, men fra den 24. oktober har de hævet renten til 0,25 procent. Det samme gør sig gældende for Jyske Bank, som dog venter til 27. november med at hæve deres indlånsrente.

Mads Reinholdt er dog ikke imponeret over justeringen.

Om det er 0 eller 0,25 er jo næsten ligegyldigt

“Om det er 0 eller 0,25 er jo næsten ligegyldigt. Der er noget symbolsk i, om det er 0 eller 0,25, men det afgørende her er rentemarginalen. Altså forskellen på det, de får på rentemarginalen i forhold til Nationalbanken,” siger han.

“Og den er meget, meget stor nu. Det er derfor, bankerne tjener rigtig mange penge. Det er utroligt, at der ikke er nogen banker, der sætter renten op og prøver at flytte kundeandele,”

Han peger samtidig, at bankerne oven i hatten tjener gode penge på at have høje renter, når kunderne låner penge, samtidig med at gebyrerne for mange kunders vedkommende også er i den høje ende.

“Da vi havde lave renter, og bankerne i deres egen optik havde problemer med at tjene penge, valgte de at sætte gebyrerne markant op,” siger Mads Reinholdt.

“Og nu har de så, da de har fået muligheden, sat renterne så højt op, at de tjener rigtig gode penge på renterne og samtidig har fastholdt gebyrerne på det høje niveau. Det er derfor, at bankerne har rekordregnskab lige nu,” tilføjer han.

En robust banksektor

Hos interesseorganisationen Finans Danmark peger man på, at kunderne ofte vil have mulighed for at benytte sig af en opsparingskonto, som giver højere rente:

”Vi ser nu generelt stigninger i indlånsrenterne, og så godt som alle banker har samtidig genindført forskellige former for opsparingskonti, som giver gode muligheder for at opnå en rente, der er væsentligt højere end den, man kan få på almindelige anfordringskonti” siger cheføkonom og analysedirektør i Finans Danmark, Niels Arne Dam, til Netavisen Pio.

Han peger på, at bankernes rentemarginal, som er forskellen på udlånsrente og indlånsrente, tidligere har været lav, men nu er tilbage til tiders niveau: 

“Med de seneste stigninger er bankernes rentemarginal tilbage på det niveau, vi så midt i 00’erne,” udtaler Niels Arne Dam.

Niels Arne Dam argumentere med, at bankernes indtjening er på et niveau, hvor sektoren er robust.

“Bankernes indtjening er nu på et niveau, som f.eks. IMF har peget på som det, banker bør præstere, for at vi på sigt har en sund og robust banksektor”.

IMF står for The International Monetary Fund eller Den Internationale Valutafond på dansk. Det er en international organisation, som er ansvarlig for at styre det globale finanssystem.

Regulering presser banker

Niels Arne Dam mener desuden, at der er dystre udsigter for bankerne, som de skal tage forbehold for:

“Al erfaring peger på, at vi endnu ikke har set den fulde effekt på familiernes, virksomhedernes og hele samfundets økonomi af de store stigninger i renterne, som ECB (den Europæiske Centralbank, red) og Nationalbanken har gennemført over det seneste halvandet år,” siger han og tilføjer:

Det er i alles interesse, at bankerne har en indtjening, der kan rumme de nedskrivninger og tab, vi meget vel kan se i de kommende år

“Det er i alles interesse, at bankerne har en indtjening, der kan rumme de nedskrivninger og tab, vi meget vel kan se i de kommende år”.

Også den øgede regulering fra statens side af presser bankerne, mener Niels Arne Dam:

“Bankerne holder nu langt mere kapital som sikkerhed for deres udlån, og de er pålagt at skabe et omfattende kendskab til den enkelte kunde og overvåge kundernes transaktioner i langt større omfang end tidligere.”

Selvom det skaber robuste banker og forhindrer kriminelle i at bruge banken til ulovlige formål, så øger det samtidig bankernes udgifter, vurderer Niels Arne Dam.

“Hertil kommer, at bankerne er blevet pålagt en ekstra særskat. Alle disse omkostninger er bankerne nødsaget til at matche med øget indtjening,” udtaler han.