☰
☰
Annonce
Fede tider for bankerne - kunderne må nøjes
Mens bankerne får gode penge fra Nationalbanken, får kunderne ikke en særlig stor bid af kagen. Samtidig hober gebyrerne sig op. Forbrugerrådet Tænk mener, at bankerne både får i både pose og sæk.
Indlånsrenten, som kunder får af at have penge stående i banken, er særdeles lav hos mange banker.
Nationalbanken giver samtidig bankerne en væsentlig højere rente.
Oven i hatten får bankerne gebyrer fra kunderne.
Den måde at gøre tingene på giver anledning til kritik fra Forbrugerrådet Tænk, som mener, at bankerne får lige lovlig mange af deres kunders penge.
Gode forhold for bankerne
Bankerne har tjent godt på de store rentestigninger, men det er ikke noget, som er kommet kunderne til gode.
I hvert fald ikke hvis man kigger på indlånsrenten hos kundernes lønkonti, som ifølge TV 2, ligger mellem 0 og 0,25 procent hos flere store banker indtil oktober.
Nordea og Jyske Bank har eksempelvis en indlånsrente på 0 procent, men forventer at indlånsrenten stiger til 0,25 procent i løbet af de næste par måneder.
Mens kunderne altså kan være heldig at få 0,25 procent hos flere af de store banker, så er der andre boller på suppen, når bankerne selv skal have kundernes penge stående hos Nationalbanken.
I løbet af de seneste måneder har Nationalbanken givet en større og større indlånsrente til bankerne, og i løbet af den seneste måned er den rente nået op til 3,6 procent.
Det vil sige væsentlig mere end 0,25 procent og sandelig mere end 0 procent.
Men selv ikke hvis store banker som Nordea og Jyske Bank hæver indlånsrenten for kunderne til 0,25 procent, mener cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, at det er godt nok.
Han kalder ændringen for “en lille og ubetydelig justering” og vurderer, at den ikke har den store effekt for forbrugeren.
Samtidig mener han ikke, at det er en ændring, som afspejler bankernes overskud.
Gebyrerne er der stadig
Udover renter fra Nationalbanken har bankerne en anden måde at tjene penge på.
En række banker indførte gebyrer på et tidspunkt, hvor Nationalbanken ikke gav samme gunstige vilkår hos bankerne.
Men selvom de tider er forbi, så har mange banker holdt fast på gebyrerne ifølge TV 2.
Derfor mener, Morten Bruun Pedersen, at bankerne nu får både i pose og i sæk:
Nu kan bankerne tjene kassen på at sætte pengene ind i Nationalbanken, men de har ikke sænket gebyrerne.
“Nu kan bankerne tjene kassen på at sætte pengene ind i Nationalbanken, men de har ikke sænket gebyrerne. Så de har både fået i pose og i sæk,” siger han til TV 2.
Bankerne: Det handler om at være robust
Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, mener analysechef og cheføkonom, Niels Arne Dam, ifølge TV 2 at det handler om, at bankerne skal være robuste.
Han pointerer, at de fleste banker har genindført forskellige slags opsparingskonti, hvor renterne er højere end tilfældet er med lønkonti.
Derudover mener han, at bankernes rentemarginal - altså forskel på udlånsrente og indlånsrente - er øget fra et meget lavt udgangspunkt.
Nu er de på et niveau, som ifølge Niels Arne Dam kan sikre robusthed, og at bankerne kan tåle tab og nedskrivninger.
Niels Arne Dam peger også på, at bankerne grundet de seneste års reguleringer skal bruge flere ressourcer på at skabe kendskab til kunderne og at de skal have mere kapital, som de kan stille i sikkerhed, når de låner penge ud.
Kommentarer
Skamløsheden kender åbenbart ingen grænser.
“Niels Arne Dam peger også på, at bankerne grundet de seneste års reguleringer skal bruge flere ressourcer på at skabe kendskab til kunderne og at de skal have mere kapital, som de kan stille i sikkerhed, når de låner penge ud.”
Digitaliseringen skulle skabe et kæmpe overskud i bankerne!
Det gik stik modsat!
Digitaliseringen bevirker at bankfolk og kunder ikke mere kender hinanden og har tillid til hiananden!
Hvornår har du sidst set en bankansat?
Hvornår har du sidst hilst anerkendende til din bankrådgiver?
Penge handler om tillid imellem to mennesker!
Kan vi to stole på hinanden?
Og hvor nemt er adgangen til hinanden?
En bank er blevet en by i Rusland!
Oftest 20 kilometer væk!
Engang var der seks banker i din by at vælge imellem!
I dag er der kun en!
Alligevel holder du fast ved banken der flyttede til storbyen!
Kundetillid koster kassen!
Hvem betaler prisen?
Kunderne!
Alt var bedre i gamle dage!
Det papirløse samfund er erstattet af strømpriser der siger spar-to til alle stordrifts og digitaliseringsfordele!
Når bankassisten tidligere skrev i hånden gik snakken hen over bankdisken om stort og småt!
Tillid blev en naturlig del af oplevelsen!
“Niels Arne Dam peger også på, at bankerne grundet de seneste års reguleringer skal bruge flere ressourcer på at skabe kendskab til kunderne og at de skal have mere kapital, som de kan stille i sikkerhed, når de låner penge ud.”
Jo fagre nye verden på bankernes betingelser!
Bankkunderne betaler prisen!
Og bybilledet flyder af tomme bankbygninger hvis varme og lys tidligere skabte glæde og tillid imellem bankansatte og kunder!
Det sku’ være så godt!
Og så er det faktisk skidt!
Godt Brugsen kan bruges som de flestes bankforbindelse!
Bankerne har mistet kundernes tillid!
Et smil er den korteste afstand imellem to mennesker!
Jo, sjældnere vi mødes, desto færre smil!
Desto mindre tillid!
Digitaliseringseksperter overtog fra menneske-eksperter!
Stakkels bankfolk!
Stakkels kunder!
Pengene gik til strøm og strøm og strøm!
Ingen tillidsskabende bankkundeforbindelser!
Og kunderne betaler prisen!
Mentalt som økonomisk!
Bravo Aksel Jensen 👏
Roses skal den , som roses bør - Så 👍 herfra for dette indlæg fra Pio’s superbruger -
Sådan er det jo. med privatisering.
De velhaven nyder goderne gennem arbejdsfrie mega indtægter. Og særligt lavtlønnede og udsatte betaler dem med hårdt og dårligt lønnet arbejde til en pensionsalder på 74 år.
Men hva. De vil det jo sådan, de lavtlønnede. En stemme på partier som Dansk Folkeparti og valg af Krifa og Det Fagligehus til at repræsentere dem. Resultatet for de smidt i hovedet nu.
God fornøjelse med Nye Danmark. Mettes Danmark.
Rasmus Hansen, hvor tror du pensionskasserne anbringer deres penge,
hvis du mener at bankerne tjener for mange penge, så må pensionskasserne
også have en god indtjening, da pensionskassernes beholdning er mere
end 5000 Mia kroner, det kunne skyldes, at hvis de ikke havde sat deres
opsparings midler i bankaktier, så ville de ikke passe deres arbejde godt.
Du kan ikke forlange rente af pengene 2 gange, hvis bankerne satte renten
op, ville bankernes indtjening falde, og så ville pensionskasserne ikke få et
så højt afkast på dine og mine penge. Du kan ikke blæse og have mel i munden.
CO2 afgifter på bankernes indtjening ville være prikken over i’et i co2 afgifter, forstået på den måde at aktivitetsniveauet i samfundet afspejles bedst i bankernes overskud!
Her måles om noget det samlede co2 aftryk af alle erhverv!
Af de menneskeskabte værdier!
Hvis nogen mener at banker ikke skaber værdier, så skaber de penge til forbrug!
Og forbruget er det som alle klima-forskerne påstår skal ned!
Så en win win med co2 afgifter på bankernes indtjening!
Tænk hvis Venstre havde været så fremsynede i stedet for at forfølge et forsvarsløst landbrugserhverv!
Nu kommer folkeafstemningen i Venstre så endeligt om co2 afgifter på landbruget!
Venstre kan vælge en ny formand der tør fjerne co2 afgiften på landbruget!
En co2 afgift på bankernes indtjening er fremadskuende for klimaet og velfærdssamfundet!
Venstre har en historisk chance!
Hele Danmark skal betale prisen for klimaomstillingen!
Bankernes overskud er lig de fælles menneskeskabte overskud dag for dag, uge for uge, år for år!
Venstre har en chance for at komme foran både SF og Enhedslisten på klimakrisens problemer!
CO2 afgifter på bankernes overskud i stedet for CO2 afgifter på et landbrugserhverv i gæld og i knæ!
Sikke en klimapolitik med penge til at bruge gulerod i stedet for pisk!