Annonce

S-minister med opsang til banker: Tag et kig på jeres renter 

Bankerne får gode penge fra Nationalbanken i renter, men de har nølet med at give kunderne en bid af kagen.
Foto: Skatteministeriet
Morten Bødskov (S), erhvervsminister
Det er ikke meget den almindelige dansker får ud af at have penge stående i banken.

Men bankerne får til gengæld væsentlig mere ud af at have kundernes penge stående i Nationalbanken.

Den ulighed får nu erhvervsminister, Morten Bødskov, (S) til at opfordre bankerne til at overveje, om de tilbyder kunderne en for lav rente for at have penge stående hos dem.

Det er blevet dyrere at låne

Mange bankkunder oplever en uoverensstemmelse mellem høje renter, når de skal låne penge, og lave renter, når de selv har penge stående i banken.  

”Der er mange danskere, der oplever, at deres lån er blevet dyrere, mens det er gået langsommere med at hæve renter på deres indlån,” udtaler Morten Bødskov til Netavisen Pio.

Indlånsrenten er den rente, man får som bankkunde, når man har et beløb stående på sin konto. Det er dog ikke kun kunderne, som kan få penge for at have penge stående et sted.

Nationalbanken tilbyder ofte også bankerne en gevinst i form af en rente, når de sætter penge ind hos Nationalbanken.

Ubetydelig justering

I oktober hævede Nationalbanken den rente, som bankerne fik, så den kom op på på 3,7 procent. Flere store banker har haft indlånsrenter, der lå omkring 0 og 0,25 procent på deres lønkonti til kunder, hvilket har vakt kritik af Forbrugerrådet Tænk, som mente bankerne burde hæve deres indlånsrente.  

Dog har nogle banker for ganske nylig ændret kurs.

“Heldigvis er der banker, som har hævet deres indlånsrente,” udtaler Morten Bødskov.  

Nordea har tidligere haft en indlånsrente på 0 procent på lønkonti, men fra tirsdag den 24. oktober bliver renten til 0,25 procent.

Også Jyske Bank vil hæve deres indlånsrente til 0,25 procent. Dog går der lidt længere tid, da det først sker fra den 27. november.

Men ændringen fra 0 procent til 0,25 procent har cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, dog overfor TV2 betegnet som “en lille og ubetydelig justering”.

En kende for sent

Heller ikke Morten Bødskov er helt tilfreds med bankerne.

Selvom flere store banker altså nu begynder at justere deres indlånsrenter i takt med Nationalbanken, så ville ministeren have ønsket, at det var sket før.

Han opfordrer desuden bankerne til at overveje om ikke deres indlånsrenter burde være højere: 

Derfor er min klare opfordring, at bankerne bør tage et kig på deres indlånsrenter, og se om de ikke ligger for lavt

“Men jeg må indrømme, at det er en kende sent. Derfor er min klare opfordring, at bankerne bør tage et kig på deres indlånsrenter, og se om de ikke ligger for lavt,” siger Morten Bødskov.

Han tilføjer, at han desuden har bedt Finanstilsynet om at gå bankerne efter i sømmene i forhold til indlånsrenter og deres rådgivning af kunder: 

“Jeg har også bedt Finanstilsynet om at undersøge, hvordan bankerne opfylder deres rådgivningsforpligtelse,” siger han med henvisning til, at bankerne er forpligtet til at rådgive kunder på en måde, som er til størst mulig gavn for kunderne.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De store banker har man mistænkt for at lave en kartelaftale. Men klog af skade er der selvfølgelig intet på skrift.
Alt bliver aftalt i den fine Loge eller til en reception.
Samme fremgangsmåde kan man mistænke benzin og olieselskaber for at bruge.
Der er efterhånden langt mellem at Konkurrencestyrelsen finder skriftlige beviser på noget som helst.
Selv svindlere bliver klogere hen ad vejen.

Pengeinstitutterne giver store beløb til mange partier som villigt lader sig prostituere. Deres ageren er på så mange måder skadelig, at Dk - også S - skal få oprettet en statslig bank. Jeg husker Postgirobanken som vel var noget lignende.
En reel konkurrent er nok det eneste mulige. Og det er meget nødvendigt. ja, det har det været i årevis.

Bankernes indtjening er prikken over i’et i den årlige indtjening og omsætning i Danmark!

Derfor læg en co2 afgift på bankernes årlige overskud!

Pengene har det bedst i borgernes lommer, plejer Venstre, konservative og Liberal Alliance at sige!

Så enten giver bankerne pengene tilbage i borgernes lommer, eller staten inddrager en C02 afgift på overskuddet!

Og bruger pengene i den grønne omstilling som stat, regioner, kommuner, virksomheder, banker, politiske partier, ja, snart sagt alle siger er nødvendigt og det de vil!

En win win for alle!

Samfundsøkonomien, klimaet, de bredeste skuldre går foran i processen!

Menneskeskabt klimaforandring!

Menneskeskabt klimatilpasning!

Det kræver masser af penge!

Danskernes indtjening ligger i bankerne!

Her er det logisk at finde provenuet til alle klimaomstillinger!

Det der på den lange bane skal sikre bankernes fortsatte indtjening og eksistens!

Almengyldigt for almenheden!

Danske sparekasser opstod netop for at hjælpe den enkelte, familier, småbyer, virksomheder, omstillinger, ja, til det Danmark som vi kender i dag!

At private banker så, at der var penge i skidtet og satte ekstra gang i omstillingen, ja, så stod vi pludselig med velfærds-Danmark, hvor få har for meget og færre har for lidt!

CO2-afgifter på bankernes overskud er vejen frem for et grønnere Danmark!

Klimatiltag koster kassen!

Spørg blot i Åbenrå, Haderslev, Kolding, Assens og Fåborg!

Eller spørg dansk landbrug og industri!

Jamen ! Så er det jo bare at vente på at finanssektorens sande venner Cepos mfl , kommer farende med en kritik af Bødskov - De var ikke tilbageholdende da Kollerup tillod sig at klage over de negative renter-som de læssede over på bankkunderne- selvom bankerne præsterede overskud -
Populistisk venstreorienteret kaldte de forslaget -Typisk enøjet svar fra borgerlig- liberal side -

"Den ulighed får nu erhvervsminister, Morten Bødskov, (S) til at opfordre bankerne til at overveje, om de tilbyder kunderne en for lav rente for at have penge stående hos dem".

hvorfor overvejer ministeren ikke at lave et lovindgreb?

Hvordan gik det egentlig til at bankerne fik raget realkreditinstitutterne til sig. Før betalte man renter og et beskedent bidrag som blev brugt hvis folk ikke kunne betale renter og afdrag. Gik folk konkurs blev gælden for det meste slettet. Det sker ikke i dag, folk bliver rykket til den dag de dør. Da bankerne overtog realkreditten forsvandt de indbetalte bidrag, og i stedet blev der oprettet gebyrer som bankerne så kan skrue på alt efter behov, men sjovt nok aldrig nedad. Lav en statsbank hvor vi alle kan have vores NEMID, og så lad os selv vælge hvor vi vil placere vores midler.