Nu skal der medlemsfordele ind i overenskomsterne

Der er brug for fordele, som gør, at det er tydeligt, hvad man får ud af at melde sig ind i en overenskomstbærende fagforening, mener Palle Jacobsen.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Faner fra blandt andet 3F, BUPL og FOA til demonstration foran Folketinget
Det er ikke nogen hemmelighed, at fagforeningerne har store udfordringer med at tiltrække nye medlemmer og holde på dem, man allerede har.

Mange både potentielle og eksisterende medlemmer har svært ved at se, hvad de egentlig får for det forholdsvis høje kontingent.

Rigtig svært bliver det så, når fagforeningsbosserne, der skal forhandle overenskomsterne, ikke vil høre på medlemmernes ønsker om at få medlemsfordele ind i overenskomsterne, i stedet sidder de som små selvfede konger i deres store dyre palæer, der har mistet kontakten til deres medlemmer og disses ønsker.

En ekstra fridag per medarbejder

Kom nu ind i kampen, lyt til jeres medlemmer og kæmp for det, de ønsker, nemlig nogle fordele, som gør, at man kan se, hvorfor man skal være medlem af en rigtig fagforening.

Jeg tror ikke på en løsning, hvor man går efter at arbejdsgiverne skal indbetale et beløb til en fond administreret af fagforeningerne, som så eventuelt kan bruges til at sænke kontingentet.

Det giver ikke mig en sikkerhed for at pengene bruges rigtig, og det giver mig slet ikke en direkte fordel, som kan bruges i kampen for at tiltrække nye medlemmer og fastholde gamle.

Det er måske ikke nemt at få medlemsfordele ind i overenskomsten, men det kan lade sig gøre.

Det er måske ikke nemt at få medlemsfordele ind i overenskomsten, men det kan lade sig gøre. Jeg ved det, jeg har nemlig selv gjort det.

Da vi i 2021 skulle forhandle særoverenskomst for HK’erne hos Næstved Taxa var et af kravene, at der skulle medlemsfordele ind i overenskomsten, og det lykkedes faktisk at sikre en ekstra fridag per medarbejder per år.

I overenskomsten står der, at fridagene udelukkende kan gives til medlemmer af HK.

Det betyder, at de medarbejdere, som ikke er medlemmer af HK, ikke får del i fridagene, og er der mere end én fridag per HK’er, så fordeles de overskydende fridage mellem HK’erne, så de ikke går til spilde.

En fordel kun til HK'ere

Det vigtigste for os var, at vi fik noget ind i overenskomsten, hvor der var forskel på at være i HK og uden for HK. Medlemsfordele vægtede så højt, at det lå højere end at få lønstigninger udover den normale stigning.

Det betød til gengæld ikke så meget for os, hvad fordelene skulle være, men vi fandt frem til, at en ekstra fridag til HK’erne måske ville gå igennem hos ledelsen – og det gjorde den.

En fridag er noget, som alle kan bruge. Her føler man virkelig, at man får noget. Vi var også inde på, om vi skulle forhandle et tillæg, som svarede til det, vi betaler i kontingent til fagforeningen, men det vurderede vi ville blive svært at få forhandlet hjem, så det krav blev parkeret til en senere overenskomstforhandling.

Vi kan jo trods alt ikke få alt hjem på en gang.

Udover den ekstra fridag fik vi også forhandlet os til, at det blev skrevet ind i overenskomsten, at vi følger de generelle KTO-lønstigninger (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes lønstigninger).

Samtidig fik vi ændret vores lønskala, så der kom et ekstra trin på, og de enkelte trin er blevet kortere, så medarbejderne hurtigere rykker sig. Alle blev samtidig rykket 1 trin op på lønskalaen.

Så kære forhandlere, lyt nu til jeres medlemmer og tag livtag med arbejdsgiverne. I skal ikke kæmpe for alt hvad I har kært, I skal kæmpe for jeres medlemmers skyld og sikre dem nogle fordele som ikke-medlemmerne ikke får.

Tillidsrepræsentant ved Næstved Taxa


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I fætters pizzeria er en klar medlemsfordel af Sharia-overenskomsten, at man kun får tæv fem gange om dagen med en sandal. Til gengæld kan man modtage både SU, kontanthjælp, førtidspension, enlig forsørgertillæg samtidig med, at man får 100 kroner af fætter i timen og bor sammen med sin kone, selvom hun har registreret adresse hos fætter.

Jeg er helt vild med "den kurdiske model", som er en tiltagende udbredt lokalaftale i frisør-, mad- og transportbranchen i Danimakistan.

Bonusinfo: Skattestyrelsen, Udlændingestyrelsen, kontrolgruppen, politiet og 3F laver aldrig kontrol på Nørrebrogade. De kan meget bedre lide at være i Tivoli.

Jeg tror de unge er for kloge til at lade sig bestikke.

Buuuh.

Annonce

Annonce