Annonce

Glem nu ikke det vigtigste i diskussionen om medlemsgoder

Fagbevægelsen bør tænke kreativt når det kommer til at dæmme op for “gratismen”. Men husk: Overenskomsterne er i forvejen sprængfyldte af medlemsgoder.
Foto: Netavisen Pio
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.
Flere gratister og færre til at betale gildet. Sådan ser problemet ud i den ellers så højt besungne danske model.

For på sigt er det ikke holdbart, at færre og færre lønmodtagere betaler til de overenskomstbærende fagforeninger. Det er nemlig dem, som finansierer hele pivtøjet. Fra opmålere ude på pladsen til jurister i forbundshusene.

På den private del af arbejdsmarkedet, der ellers er præget af høj overenskomstdækning, er under halvdelen af de ansatte medlem af en rigtig fagforening.

Hvordan dæmmes der op for gratismen?

Derfor er det positivt at fagforeningsaktivister som i Facebook-gruppen Medlemmernes overenskomster diskuterer, hvordan der kan dæmmes op for “gratisterne”.  

Malersvend Jesper Hansen har i Netavisen Pio skrevet et meget læst debatindlæg, hvor han argumenterer for særlige medlemsgoder kun målrettet medlemmerne.

For det første er overenskomsten mere end blot en kontrakt

Jeg synes Jesper leverer mange gode bidrag til debatten.

Imidlertid er det samtidig afgørende at huske, at overenskomstens centrale rolle ikke kun er et fundament for arbejdsmarkedets ordning men også som et væsentligt medlemsgode.

Overenskomster er mere end en kontrakt

For det første er overenskomsten mere end blot en kontrakt; den er en garant for de minimumsrettigheder og -vilkår, som arbejdstagere nyder godt af.

Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, retfærdig løn, arbejdstid, pension, ferie, og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen.

Disse goder er resultatet af årtiers forhandlinger, kamp og til tider konflikt, hvilket understreger overenskomstens værdi som et medlemsgode, der sikrer de organiseredes grundlæggende rettigheder.

Jeg har selv været tillidsrepræsentant og talt dunder til de kollegaer, der ikke stod i fagforening

For det andet er det også værd at bemærke, at mens overenskomstens goder gavner alle arbejdstagere, uanset medlemskab, så tilbyder medlemskab af en fagforening yderligere fordele, der går ud over det, som overenskomsten dækker.

Dette omfatter adgang til juridisk bistand, karriererådgivning, efteruddannelse og ikke mindst en stemme i forhandlinger om fremtidige overenskomster.

Disse medlemsfordele, sammen med sikkerheden og beskyttelsen som overenskomsten tilbyder, er centrale argumenter for værdien af fagforeningsmedlemskab.

Udfordrer min retfærdighedsfølelse

At uorganiserede og medlemmer af de gule fagforeninger har adgang til så mange af de samme goder som deres betalende kollegaer udfordrer manges retfærdighedsfølelse. Inklusive min egen.

Jeg har selv været tillidsrepræsentant og talt dunder til de kollegaer, der ikke stod i fagforening.

Men løsningen er ikke at glemme overenskomstens betydning som et medlemsgode

Derfor synes jeg også, at det er en spændende debat, som fagbevægelsen bør tage alvorligt.

Men løsningen er ikke at glemme overenskomstens betydning som et medlemsgode, men også at fremhæve og kommunikere de fordele, der følger med medlemskabet.

Ved at gøre dette kan fagbevægelsen ikke blot styrke sin position på arbejdsmarkedet men også tiltrække og fastholde medlemmer, der ser den reelle værdi i at bidrage til og være en del af det kollektive fællesskab, der kæmper for deres rettigheder.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Gad vide hvad FH betaler Pio for at reklamere for fagforeningerne?

Jan Evald Spedsbjerg Ved du overhovedet hvad FH er? Tydeligvis ikke. Stop med at udstille din uvidenhed. GULE F.JOLS

Resultater,resultater og atter resultater er nok det der tæller mest for at skaffe medlemmer.
At man som bosiddende i Jylland kan få rabat på kulturelle tilbud i Kbh. kan ligesom ikke bruges til noget.
Nogle vil svagt kunne erindre Sømændenes Forbund, de var da på gaden og viste "ansigt" og de fik vist en del nye medlemmer på at være synlige.
Dermed ikke være sagt at "En stærk mand" nødvendigvis er vejen frem.

Jeg tror heller ikke et øjeblik på, at rabatter og tilbud til kultur og forretninger mv. flytter noget af betydning ift. at skaffe medlemmer. Det har nok bare været det eneste, fantasien rakte til, når det handler om at have noget, som alene var til medlemmerne og ikke dem, der kører på frijul.

Jeg siger ikke dermed, at tilbud og rabatter til medlemmerne skal afskaffes, kun at det ikke er nok, som tiden jo også ar vist.

Jeg behøver hverken det ene eller det andet, jeg ønsker kun at se resultater, personligt er jeg skuffet over det der kaldes fagforeninger, og samrendet i dag i vores ting er vel heller ikke noget at prale af !. Lad os få resultater, om det kommer fra EU eller andet sted er ligegyldigt, intet sker uden at der er reelle forhold og go takt og tone. Ikke som ses at det er ene gang og udenom aftaler.

Fagforeningerne har i deres nuværende styrelsesform overlevet sig selv, de unge går langt uden om
alle former for tvang. Ligeledes er de ikke interesseret i besværlige medlemsgoder.

Fagbevægelsen har årti efter årti tromlet højere lønninger og bedre arbejdsvilkår igennem til landets lønmodtagere.
Men hvorfor? Hvem har egentlig været interesseret i det? Er det ikke på tide at sadle om?

Der er de unge trods alt klogere, den slags vil de ikke have noget af.