Annonce

Sygeplejerske, politibetjent eller kasseassistent? Se hvor meget danskerne tjener

En sygeplejerske tjener 60 procent mere end en kasseassistent ifølge CEPOS
Foto: Colourbox
Debatten har raset om offentlige ansattes løn, og særligt sygeplejersker har fyldt i debatten.

Men tjener sygeplejersker egentlig så lidt, når man sammenligner med andre grupper? 

Det mener CEPOS ikke er tilfældet. Den borgerlige tænketank har lavet en opgørelse over udvalgte faggruppers løn, hvor sygeplejersker ligger lunt i svinget.

Der er dog mange nuancer i tallene, mener centrum-venstre tænketanken Cevea på den anden side.

Sammenligning af lønninger

Ifølge CEPOS' beregninger tjener en sygeplejerske i gennemsnit 45.300 kroner om måneden. En politibetjent tjener 43.300 kroner om måneden, en køkkenmedhjælper tjener 28.000 kroner, og en kasseassistent tjener 27.700 kroner om måneden. Dermed tjener en sygeplejerske i gennemsnit 60 procent mere end en kasseassistent.

"Det er tankevækkende, at når man kigger på en gruppe som sygeplejersker, så er det ikke en lavtlønsgruppe, når man sammenligner med andre jobtyper. Der er bare ikke så meget politisk fokus på, hvad lavtlønnede på det private arbejdsmarked rent faktisk tjener," siger forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen, til Netavisen Pio.

Der er bare ikke så meget politisk fokus på, hvad lavtlønnede på det private arbejdsmarked rent faktisk tjener

Spørger man senioranalytiker hos Cevea, Magnus Thorn Jensen, så skal man passe på med, hvordan man sammenligner de forskellige lønninger.

"Det er naturligvis korrekt, at en sygeplejerske tjener mere i gennemsnit end en kasseassistent. Men det er også en mærkværdig sammenligning, som CEPOS laver der," siger han til Netavisen Pio.

Han bemærker, at hvis ønsket er at sammenligne lønniveauet i det offentlige med det private, bør man sammenligne faggrupper med samme uddannelseslængde.

"Ser man på sygeplejersker i det private, så tjener de knap 5.000 kroner mere om måneden end sygeplejersker i kommunerne. Det er nok en mere fair sammenligning," siger Magnus Thorn Jensen.

Han tilføjer, at sygeplejersker desuden tjener mindre end både ejendomsmæglere og diplomingeniører, der har en uddannelse med nogenlunde samme længde, og at CEPOS har medregnet genetillæg for vagter på skæve tidspunkter, hvilket får sygeplejerskernes løn til at se højere ud.

"Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det giver en fair sammenligning," siger Magnus Thorn Jensen.

Løn i den offentlige sektor

Foreholdt kritikken svarer Karsten Bo Larsen:

"Det hele kommer jo an på, hvad man gerne vil belyse. Vi har fokus på lønforskelle mellem forskellige jobtyper. Det er helt sikkert relevant at sammenligne sygeplejersker i det private og i det offentlige, hvis man i stedet har fokus på lønforskelle inden for faggruppen."

Hvad tænker du om, at ejendomsmæglere og diplomingeniører, der har cirka lige så lange uddannelser som sygeplejersker, tjener mere end dem?

"Ja, man kan jo med udgangspunkt i vores liste også godt overveje, hvorfor det er sådan," siger Karsten Bo Larsen og tilføjer:

"Sygeplejerskernes løn er for de flestes vedkommende bestemt i den offentlige sektor, eftersom de fleste ikke er ansat i det private. De har begrænsede muligheder for at gå et andet sted hen, hvis de er utilfredse med lønnen."

Det er ikke sikkert, at sygeplejerskernes situation ville se ud som den gør på det frie marked, argumenterer Karsten Bo Larsen.

"Men hvis nu sygeplejerskers arbejde blev omsat på et frit marked, hvor meget ville du så betale for det ud af din egen løn? Hvad ville du så give mest for: Det en sygeplejerske laver, eller det en ejendomsmægler laver?" lyder det fra Karsten Bo Larsen.

Så meget tjener de forskellige i gennemsnit

 

Månedsløn inklusiv pension, udvalgte jobtyper, lønmodtagere uden ledelsesansvar, 2022

 

Pilot92.400
Dommer82.300
Advokat mv.71.700
Farmaceut69.500
Tandlæge66.400
Læge64.900
Ingeniør60.900
Softwareudvikler60.800
Revision og regnskabscontroller60.500
Kunderådgivning i den finansielle sektor59.900
Dyrlæge55.800
Underviser/forsker ved universiteter mv54.300
Gymnasielærer51.900
Journalist51.400
Togfører49.800
Psykolog49.400
Speditør48.200
Regnskabsmedarbejder47.500
Bibliotekar47.300
Direktionssekretær47.000
Jordemoder46.800
Mejerist46.700
Grundskolelærer46.100
VVS'er45.800
Sygeplejerske45.300
Underviser, erhvervsuddannelser44.800
Advokatsekretær44.600
Optiker44.000
Elektriker43.800
Mekaniker (landbrug og industri)43.400
Murer43.400
Politibetjent43.300
Smed42.000
Sekretær/kontorarbejde41.600
Brandmand41.200
Socialrådgiver41.200
Tømrer41.100
Fysioterapeut mv.40.400
Maskinoperatør40.400
Automekaniker40.100
Specialpædagog39.900
Fængselsbetjent38.700
Pædagog38.600
Renovationsarbejder38.500
Lægesekretær38.000
Ejendomsinspektør37.800
Tandplejer mv.37.800
Frisør36.800
Maler36.300
Lastbilchauffør36.300
Kundeservicemedarbejder36.000
Sikkerhedsvagt35.900
Buschauffør35.100
Gartner34.500
Postbud mv.34.400
Lagerekspedition33.600
Bager33.300
Kok32.700
Slagter-medarbejder mv.32.100
Rengøring30.800
Fastfood-medarbejder30.400
Salgsmedarbejder i butik30.200
Tjener28.300
Køkkenmedhjælper28.000
Kasseassistent27.700

  

Opgørelsen viser den standardberegnede månedsfortjeneste for en fuldtidsstilling. Heri indgår basisløn, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger (for eksempel bonus). Overarbejdsbetaling indgår ikke.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er lidt mærkeligt at Cepos, ikke mener at markedet skal have indflydelse på lønninger i det offentlige, selv om markedet bestemmer løn og arbejdsforhold i alle andre erhverv. For vi har jo en mangel på sygeplejesker og en række lignende fag og så skulle man i følge markedslogikken, sætte lønnen op og forbedre arbejdsforholdene, for at kunne få den nødvendige mængde personale.

Tror da gerne at CEPOS vil være med til at privatisere området.

CEPOS vrøvler, som sædvanlig.

Lønnens størrelse afgøres ikke på det frie marked, men derimod i en forhandling mellem lønmodtagernes fagforening og arbejdsgiverne. Hvis en sygeplejerske tjener 45.000 om måneden, er det fordi det er den pris, som fagforeningen og arbejdsgiveren, her staten, har kunne blive enige om. Er sygeplejerskerne utilfredse med lønnen, kan de strejke, hvad de jo også har gjort. Og det lønløft, som de nu har fået i den nye overenskomst, ville de jo ikke have fået, hvis de ikke havde strejket.

Det er helt i skoven at appellere til, hvad den individuelle borger ville være villig til at betale på det såkaldte "frie marked", for det er ikke op til den individuelle borger at betale en sygeplejerskes løn, den opgave har vi uddelegeret til staten (regionerne). Kun teknokraterne i CEPOS og fantasterne i LA drømmer om privatisering af sundhedsvæsenet, topskattelettelser til de rigeste og lavere lønninger til alle andre end direktører.

Hvorfor får ligegyldigheder fra CEPOS overhovedet taletid i medierne? De siger jo aldrig noget nyt, så hvordan kan en udtalelse fra CEPOS overhovedet være en nyhed?

Efterlyser kildeangivelse for oversigten. Savner liste med basisløn.....

Iflg. listen tjener en kunderådgiver i banken (der jo i realiteten er en slagsmedarbejder) i banken 59.900 mod en sygeplejerskes løn på 45.300. Det giver en forskel på godt 32%.
I betragtning af, at man dagligt helt gratis får en overdosis af reklamebras gennem medierne, forekommer det mig meget let at mene, at jeg langt hellere ville undvære bankrådgiveren end sygeplejersken, hvis jeg skulle vælge.
Hvorfor skriver Cepos dog ikke om det?

Når der nu blev afsat en særlig pulje penge til visse udvalgte faggrupper i det offentlige, herunder sygeplejersker, var det netop med henblik på at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere i disse fag, som havde en stor mangel på arbejdskraft til fælles.

Og man skulle da ellers mene, at den tankegang ville være til at forstå for netop CEPOS, da det jo i påfaldende grad minder om principperne for udbud og efterspørgsel. Men det kan da godt være, jeg overvurderer dem.

Du har ganske ret. Cepos er ikke tro mod markedsmekanismen.
Blandt Cepos udgydelser findes der f.eks. en stor forståelse for det borgerlige regimente, med alverdens tiltag for at øge arbejdsudbuddet.
Her taler vi om utilsløret markedsmanipulation.
I den genre har vi St.Bededag fadæsen, import af arbejdskraft fra tredjelande, pres på forsikringen mod arbejdsløshed sammen med en reduktion af kontanthjælpen på 30% over en kort årrække.
Ved at øge arbejdsudbuddet sker der nemlig det, helt som med prisen på kartofler i det tidlige forår. De starter tårnhøjt og falder så, i takt med at kartoffeludbuddet øges, helt som det også er med lønnen.
Det er jo prismekanismen, der sikrer balancen mellem udbud og efterspørgsel, og i et normalt marked anser man det for uacceptabelt (og forbudt) at manipulere selve markedets grundvilkår, som f.eks. ved konkurrencebegrænsning (monopolisme og kartellisme).
Men hos de borgerlige og i Cepos ser man da stort på grundloven for et fungerende marked, fordi udbudsreformer jo fører til lønpres og deraf afledte dårligere arbejdsforhold, og til omfordeling fra lønmodtagernes andel af værdiskabelsen i samfundet over i holdingselskabernes pengetanke.
Faktisk kan man forestille sig tilfælde, hvor det øgede arbejdsudbud helt uden for hensigten øger efterspørgslen efter arbejdskraft, så manglen på arbejdskraft stiger!! fordi skodvirksomheder med ringe værdiskabelse nu får råd til at hyre personale.
Hele debatten er derfor ført ud i en demagogisk blindgyde, adskilt fra det egentlige formål, nemlig at forringe indkomst- og formuefordelingen til benefice for overdanmark.
Hvor grotesk det står til, kan man se af Løkkes (sammen med Cepos) bestræbelser på at importere 50.000 keynianere, der vil virke ved svagere organisering søm løntrykkere. Der har også været tale om filippinere og indere. Men det er jo ikke bedre end svindel over for lønmodtagerne. Samfundskontrakten i Danmark gælder danskere og ikke hele den 3. verden
Jeg har et sted læst, at man har skønnet, at vi uden tiltag risikerer at mangle 5.000 sygeplejersker i 2030.
Men i Norge arbejder der 10.700 danske sygeplejersker, der selvfølgelig ville vende hjem, hvis deres løn herhjemme bare lå i nærheden af den markedsbestemte løn.
Manglen på arbejdskraft er i hovedsagen en borgerlig politisk fidus og en stråmand. Problemet er i stedet den manglende vilje til at tilrette (løfte) lønnen, så den modsvarer den markedsbestemte løn, hvor der er balance mellem udbud og efterspørgsel.

"Der er bare ikke så meget politisk fokus på, hvad lavtlønnede på det private arbejdsmarked rent faktisk tjener,"

De lavt lønnede på offentlige arbejdspladser tjener altså ikke mere end de lavtlønnede på private arbejdspladser. Desuden, nu er det ikke en konkurrence om at betale mindst muligt på lavtlønsområdet, som CEPOS tidligere har været inde på, hvor de har foreslået det de kalder en indslusningsløn til arbejdsmarkedet på 70 kr. i timen for nogle år siden.

CEPOS er intet andet end et borgerligt liberalt propaganda apparat, hvis formål det er at skabe en minimal stat i Danmark, hvor de mange slider sig op for at tjene de få velhavende og rige.

Der er en lige linie mellem CEPOS, Liberal Alliance, samt Det Fagligehus.

Ikke mindst derfor er det røstende, at lavtlønnede mener de har en personlig fordel ved at være medlem af en fagforretning som Det Fagligehus og at de unge er så lette ofre for Liberal Alliances forførelse. De unge aner ikke, hvad de gør af skade på sig selv og deres egen fremtid.

De saver den gren over de selv sidder på bare fordi de synes Alex er smart.

Togfører 49.800. Det er sgu ikke så dårligt at kontrollere billetter.

https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/transportlagerogm...

En ting er en statistik - noget andet virkeligheden!

Spørg blot din nabo, ven, søster, bror, far eller mor!

Lønninger bestemmes af mange faktorer!

Også faktorer der ikke kan læses i lønstatistikker!

Men for det politiske Danmark og sammenhængskraften i Danmark er viden om lønninger vigtige!

Hvad taler vi i virkeligheden om?

Dagens breaking news er soldaternes løn!

Folk der nu skal sikre landets grænser imod Putins agressiv adfærd!

Folk der kun får imellem 25-35% i løn sammenlignet med folketingspolitikere og ministre!

Folk der sætter deres liv og førlighed på spil for landets bedste!

Præcist som de folkevalgte!

Noget andet er tilbagetrækningsalderen?

Tror da pokker at de højtlønnede ikke har råd til at gå på pension:

Tænk at gå glip af 50-70.000kr om måneden!

Til gengæld er det forståeligt at nedslidte med lav løn har et nemt valg!

Penge er ikke alt!

Blot en ekstra månedsløn giver advokaten råd til at invitere hele familien på badeferie i Thailand!

Og således holder de menneskeskabte lønninger gang i C02 udslippet!

Intet mindre!

Og selv den "menneskeskabte" Aksel Jensen holder gang i "CO2- udslippet" med sine næsten daglige alenlange og VRØVLEDE udgydelser.

Ikke at ville se 🙈🙉🙊. -Støjberg og DD inviterer på landbrugets vegne til CO2 rally d 6/4 24 - Der vil blive uddelt gratis pølser og øl og en hoppeborg indgår også i begivenheden -
Samme dag vil Vejlefjord blive stedt til hvile under en begravelse ceremoni - Den led en langsom kvælningsdød på grund af den voldsomme udledning af kvælstof fra landbruget -

“ Af Fjord er du kommet - Til Fjord skal du blive - Til Fjord skal du igen genopstå “ - Hvis vi selv har viljen og gør det rigtige -

En sygeplejerske tjerne ca lige så meget som en håndværker. En håndværker har sine 37 timer om ugen i løbet at dagen, ugens hverdage. En sygeplejerske skal have dag, aften, nat og weekend arbejder for at tjene det samme som en håndværker og sygeplejerskene har langt større ansvar end en håndværker.