Annonce

Berlingskes million-finte falder måske på målstregen: “Usolidarisk og usympatisk”

Man burde have forudset, at "sådan nogle som Berlingske, altså sådan nogle borgerlige aviser, at de selvfølgelig vil udnytte det," siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard
Foto: Berlingske Media A/S
Berlingske Medias facade
I årevis har de tre store dagblade - Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske - modtaget præcis det samme beløb i mediestøtte hvert år. Og den tradition havde Folketingets partier egentlig tænkt sig at holde i hævd, da de i sidste års medieforlig blev enige om at reducere støtten til hvert af de tre dagblade med fem millioner kroner.

Men som Netavisen Pio kunne berette onsdag, har Berlingske fundet en vej til ikke kun at undgå en reduktion i den modtagne støtte, men faktisk modtage hele to millioner kroner mere end tidligere.

Det skyldes, at Berlingskes printoplag er dykket under 40.000, hvorfor de rent formelt lever op til den supplementsordning, der ellers altid har været tiltænkt små dagblade og praksis kun er blevet givet til Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information. Til trods for at Berlingske faktisk har set en stigning i antallet af abonnenter det sidste år.

Men den ordning har bare aldrig nogensinde været beregnet på aviser med relativt stort oplag, hvad enten det kom på den ene eller den anden måde

Om den finte lykkes, ser dog mere tvivlsomt ud nu, hvor flere ordførere fra medieforligets partier stiller sig forundrede - og stærkt kritiske - over for Berlingskes uortodokse forhold til supplementsordningen.

Usolidarisk og usympatisk

Over for mediet Mediawatch gør medieordførerne fra både Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale det nemlig klart, at det ikke var hensigten, at Berlingske skulle kunne gå op i støtte, da man udformede sidste års medieforlig.

For selvom finten ganske vist ikke er ulovlig, kalder De Radikales medieordfører, Zenia Stampe, den “umoralsk”, mens Socialdemokratiets ditto, Mogens Jensen, finder Berlingskes ageren “usolidarisk og usympatisk”.

Den kritik tilslutter også Enhedslisten sig nu.

"Berlingeren har flyttet deres salg fra papiravis og så over til nettet. Det er der jo ikke noget galt i, men den ordning har bare aldrig nogensinde været beregnet på aviser med relativt stort oplag, hvad enten det kom på den ene eller den anden måde;” siger partiets medieordfører, Søren Søndergaard, til Netavisen Pio.

Han mener desuden, at han selv og de andre i forligskredsen burde kunne have forudset, at en avis som Berlingske kunne finde på at finde huller i reglerne.

“Det burde vi selvfølgelig have forudset, at vi ser sådan nogle som Berlingske, altså sådan nogle borgerlige aviser, at de selvfølgelig vil udnytte det, men det har de jo lov til.”

Da både Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten og De Radikale nu har sagt, at de ønsker at lukke hullet i reglerne, er der allerede nu massivt flertal i forligskredsen for en regelændring.

Hvorvidt hullet kan lukkes, inden det næste medieforlig træder i kraft i 2027, står dog endnu uklart.

Krab-Johansen: Ikke aktivisme

Som beskrevet af Netavisen Pio onsdag vakte Berlingskes anmodning om ekstra støtte især opmærksomhed, da Berlingske Media tidligere har udtalt sig i stærkt kritiske vendinger om den offentlige mediestøtte og særligt supplementsordningen.

Da Netavisen Pio onsdag spurgte Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, om man også havde tænkt at udstille uretfærdighederne i mediestøttesystemet ved at anmode om ekstra støtte, var svaret imidlertid nej.

“Jeg synes, at mediestøtte skal være efter objektive kriterier. Vores ansøgning er ikke aktivisme, men den viser, at systemet er blevet så kompliceret, at det bliver uretfærdigt,” skrev Krab-Johansen da i et mailsvar.

Han afviste også, at man fra Berlingskes side bevidst skulle have forsøgt at bringe oplaget under 40.000 for at opnå ret til supplementsordningen:

“Nej, Berlingske har ikke nedbragt antallet af printabonnementer bevidst. Antallet har for længe siden passeret 40.000 i negativ retning.”

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At der overhovedet gives en mediestøtte er efterhånden uforståeligt. Printmedierne uddør, støtte eller ej, senest i løbet af 2030'erne. Ekstrabladet findes allerede kun på nettet. Det er den vej udviklingen går.
Og hvis et netmedie ikke kan få tingene til at løbe rundt, så må det lukke eller ændre forretningen.

Det er BT der ikke trykkes mere.

Tak, tak. Jeg har da virkelig fået byttet rundt på dem. Sorry.

Rettelse: Ekstrabladet kan stadig købes i løssalg. Håber at de 3 hæderskronede aviser overlever, så er
mediestøtte ikke at foragte hvis det er nødvendigt for avisernes overlevelse.

Tak for rettelsen.
Den minder mig nu om en oplevelse for en del år siden på Costa del Sol, Fuengirola: Dagens Ekstrablad kunne købes som trykt kopi i udvalgte kiosker.
Hvis de nu sparede kioskbaskerne væk, så kunne de undvære nogle redaktører og designere... Og måske også noget mediestøtte?

"Kommunister og socialister elsker at bruge løs af andres penge".
Er det ikke det, nogle politikere siger?

Berlingske er ejet af en investeringsforening og overskuddet fra den danske støtte sendes til Norge!!

I dag ejes Berlingske Media af De Persgroep, der er den største mediekoncern i Belgien og Holland.

Det er til gengæld lidt uklart hvem der ejer De Persgroep. Familien Van Thillo nævnes, men mon ikke der også er flere større finansieringsselskaber involveret?
Berlingske løj åbenlyst om det meste under coronatiden; avisen havde helt sikkert fåret et vink med en vognstang højt oppe fra. Christian Van Thillo er trods sine mange millioner nok for lille en fisk til den slags.