Vi vil bekæmpe negativ social kontrol. Det er de fleste i Danmark enige om. Men vi må også se de skjulte finurligheder, der afslører en dyb kønsdiskrimination. Afvisningen af et håndtryk er et krystalklart eksempel.

Det betyder, at mænd og kvinder ikke skal røre hinanden.

Man kan ikke på den ene side hævde, at negativ social kontrol skal bekæmpes, og på den anden side ignorere den åbenlyse kvindeundertrykkelse i afvisningen af håndtrykket. Begge ting kan ikke være rigtige.

Nogle vil kalde det symbolsk og dermed ligegyldigt. Men de "uskyldige" symboler er sjældent helt uskyldige. Dette handler om en ekstrem islamistisk manifestation, der forbyder kontakt mellem kønnene.

Det viser sig også i, at personen, som Ida Auken afviste at mødes med, har tilknytning til en moské, der støtter det iranske præstestyre. Behøver jeg at nævne præstestyrets kvindesyn og de mange drab på kvinder?

Reaktionært kvindesyn

I virkeligheden kan denne debat koges ned til, at en mand repræsenterer en ideologi med et reaktionært kvindesyn over for en kvinde, der kræver ligeværd.

Disse fundamentalister, som Ida Auken også så rigtigt påpeger, udnytter venstrefløjens sprog ved at tale om demokrati, ytringsfrihed og mangfoldighed – værdifulde begreber, som de på ingen måde praktiserer selv.

De ville afskaffe dem og erstatte dem med deres formørkede ideologi, hvis de fik magt, som de har agt.

Det her er ikke en diskussion om almindelige muslimer, der bare passer deres liv og er en del af samfundet

Man kan godt diskutere symboler uden at tale om lovgivning. Det bør være muligt.

Det her er ikke en diskussion om almindelige muslimer, der bare passer deres liv og er en del af samfundet.

Nej, det handler om den fundamentalistiske ideologi, der ligger bag. Og den bliver mere og mere omfattende af propaganda fra ekstremistiske imamer og visse debattører, der prøver at “normalisere” den.

Sisyfos-arbejde

Ja, jeg ved godt, at der er visse præster, der ikke giver hånd, men det relativiserer vi ikke med, at der er nogle kinesere, der bukker, eller at folk må hilse, som de vil. Nej, det tillader vi også at kritisere.

Denne tilgang undergraver vores indsats

Relativiseringer gør det umuligt for os, der har oplevet og bekæmpet social kontrol, at løse problemet. Denne tilgang undergraver vores indsats og svigter de kvinder, der mest har brug for hjælp.

Hvis vi skal løse problemet, og bekæmpe fundamentalismen og kønsdiskriminationen må vi stoppe med at afspore debatten med håbløse relativiseringer. Ellers bliver hele opgaven et Sisyfos-arbejde.