Tidligere overvismand, medlem af Pensionskommissionen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, understreger derimod, at en ændring af det nuværende pensionssystem er nødvendig.
Hvis man fastholder det nuværende system, hvor pensionsalderen automatisk sættes op igen og igen i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger, vil det - ifølge Whitta-Jacobsen - betyde, at kommende generationer får et kortere pensionistliv. Og det er uholdbart:
“Derfor har både jeg, Pensionskommissionen og andre advaret politikerne om faren for, at det nuværende system mister den folkelige opbakning og i sidste ende bryder sammen, hvis vi ikke gør det mere retfærdigt,” siger Whitta-Jacobsen til Politiken.
Samme pointe fremførte Whitta-Jacobsen til Jyllands-Posten forleden:
på sigt vil modstanden vokse mod en så stejl stigning i pensionsalderen
“Tiden er løbet fra vores nuværende model og det tempo, som pensionsalderen automatisk stiger i lige nu. Velfærdsaftalen har betydet noget helt fantastisk for vores samfundsøkonomi. Men den kan ikke vare ved. For på sigt vil modstanden vokse mod en så stejl stigning i pensionsalderen.”
Whitta-Jacobsen konkluderer, at et kommende folkeligt oprør mod det nuværende system kun kan forhindres ved at lave et nyt system, “som folk finder mere rimeligt”.
Whitta-Jacobsen fornemmer, at Socialdemokratiet skeler nok så meget til Pensionskommissionens forslag til en mere retfærdig model.
Pensionskommissionen, som i virkeligheden hedder ‘Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning’, foreslog maj 2022 to ting, der ville lempe den nuværende model for regulering af pensionsalderen.
Nemlig at det fremover kun er en stigende levetid for personer, der har nået den gældende folkepensionsalder, som vil medføre en højere folkepensionsalder.
Modsat den gældende ordning, hvor der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige levetid for 60-årige.
Desuden foreslog Kommissionen, at et ekstra leveår ikke længere kun skal forlænge arbejdslivet, men at en del af stigningen i stedet skal forlænge pensionsperioden.
Samlet betyder de to ændringer, at folkepensionsalderen kun stiger omkring halvt så meget, som efter de nuværende regler.
I 2100 vil den forventede pensionsalder således blive 74 år – og ikke 77 år:
“Selvom det kan lyde højt, kan 74-årige til den tid forvente at leve knap 20 år efter pensionsalderen,” skrev medlemmerne af Pensionskommissionen i en kronik i Børsen i forbindelse med udgivelsen af rapporten ‘Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem’, der blev offentliggjort maj 2022.
Socialdemokratiet understreger, at en ny, lempeligere, mere socialt retfærdig pensionsmodel også skal være økonomisk ansvarlig.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen advarer i den forbindelse kraftigt mod, at man fastfryser den danske pensionsalder ved de 70 år fra 2040.
En fastfrysning vil efter Whitta-Jacobsens opfattelse få “fatale konsekvenser for samfundsøkonomien”.
Socialdemokratiet meldte tirsdag ud, at næste år, hvor Folketinget ventes at vedtage en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år fra 2040, så er det sidste gang partiet stemmer for en forhøjelse af pensionsalderen på baggrund af den nuværende pensionsalder-model.
Socialdemokratiet har endnu ikke langt sig fast på en konkret model for et nyt pensionsalder-system - ud over, at det skal være lempeligere og mere socialt retfærdigt end det nuværende.
Kommentarer
Jeg tror også, det er helt nødvendigt at finde en anden model. Dog uden at jeg ved, hvordan den konkret skal se ud.
Det er også nødvendigt at tage den stærkt voksende offentlige sektor med i spillet, det glemmer mette totalt.
Det er da værre med den til stadighed krævende private sektor og landbruget....
Hvor mange penge bruger vi stadig på at forsørge uproduktive indvandrere ?
Hvor mange penge kan der mon ikke spares på den offentlige administration, råd, nævn, udvalg, kommissioner m.fl. samt kunst og kultur bare for at nævne lidt.
Enhver husholdning må skære ned på luksus. hvis pengene bliver små.
At sætte lighedstegn mellem højere alder og arbejdsevne er noget akademisk nonsens. At lægerne kan holde folk i live, er ikke ensbetydende med at fysikken følger med. Men det fatter DJØFerne og akademikerne ikke. De kæmper højst med et par siddesår.
I 2023 bidrog indvandrere med 100.000.000.000 kr. til det danske samfund Søren Poulsen. Men det tæller jo ikke på din vægtskål.
Viste du, at USA er det land i vesten, som har et velfungerende muslimsk trossamfund i harmoni med amerikanske frihedsværdier?
Indvandring er en uvurderlig ressource. Med i Danmark har mennesker som dig demonstreret alle indvandre i Danmark. En skændsel båret frem af først Fremskridtspartiet, siden Dansk Folkeparti og nu Danmarks Demokraterne og resterne af Nye Borgerlige.
Men uden resten af verden er såvel Danmark, EU, USA og hele vesten fortabte. Det har I bare ikke forstået.
Endnu.
Av Børge, der ramte jeg nok en øm tå hos dig.
At man overhovedet kan kritisere muslimer er ren racisme i dine øjne. Dit tal på 100 milliarder tror jeg ikke et øjeblik på. Det tyder på at du ikke har udgifterne med. Men jeg gider ikke tjekke det, for uanset resultatet, så vil du bestride det som løgn.
At du fremhæver USAs muslimer som velfungerende må bero på en misforståelse. USA består af mange etniske samfund der mere eller mindre lever i parallelsamfund, med en statslig overbygning.
Men som jeg skriver så er alle argumenter spildt tid på dig, Ali, undskyld det var Børge du kaldte dig.
"...men jeg gider ikke tjekke det..."
Der vandt Børge det argument!
:-)
Nu er der jo forskelle på begreberne "indvandrere" og "muslimer", og muslimerne har i hvert ikke bidraget med 100 mia. kr i 2023. Heldigvis er der stor samfundsmæssig gevinst ved andre indvandrere end muslimer.
Og Børge/Ali/Niels: Muslimer kan altså ikke integreres i et demokratisk samfund. Det er ikke sket noget sted på kloden, og det kommer heller aldrig til at ske.