Annonce

Mange fik fortjent et lønløft – men en vigtig gruppe stod tomhændet tilbage

For socialrådgiverne er ligeløn stadig en fjern drøm. Denne ulighed er dybt forankret i samfundets historiske og strukturelle opfattelse af omsorgsarbejde
Foto: Colourbox
Kl. 00.03 bliver Mette ringet op af politiet. De befinder sig i en lejlighed med et toårigt barn, som har en daggammel og helt fyldt ble på.

Barnet er holdt op med at græde, i takt med at moren er blevet mere og mere påvirket af de stoffer, der flyder i lejligheden. Mette skynder sig til stedet for at sikre barnets akutte sikkerhed.

I dagene efter sidder hun for bordenden af et omfattende tværfagligt samarbejde, som skal sikre, at det toårige barn får den nødvendige hjælp fra sundhedspersonale, pædagoger og anbringelsesinstitutioner.

Samtidig arbejder hun på en indstilling til børne- og ungeudvalget, der skal sikre barnet en mere langsigtet støtte og omsorg.

Dybt forankret ulighed

Som socialrådgivere står vi hver dag helt tæt på de borgere, der har det sværest i vores samfund og skal navigere i at yde omsorg, men også arbejde inden for juraen og de organisatoriske rammer.

Men når man kigger på en almindelig socialrådgivers lønseddel, så skulle man ikke tro, at vores arbejde havde nogen nævneværdig samfundsmæssig relevans.

Det er ikke tilfældigt, at socialrådgivere får en lavere løn sammenlignet med andre faggrupper med tilsvarende uddannelsesniveau og ansvar.

Mange gode kollegaer fik helt fortjent et lønløft. Men desværre stod der ikke ‘socialrådgiver’ på en eneste af de kroner

Denne ulighed er dybt forankret i samfundets historiske og strukturelle opfattelse af omsorgsarbejde som en naturlig forlængelse af kvinders "omsorgs"-rolle, snarere end som et arbejde, der kræver høj faglighed, stærke analytiske evner og emotionel robusthed.

Andre fik et fortjent lønløft

For et år siden stod fagbevægelsen i en historisk svær og vigtig situation, hvor en trepartsaftale skulle forhandles på plads med tre milliarder kroner til offentligt ansatte.

Mange gode kollegaer fik helt fortjent et lønløft. Men desværre stod der ikke ‘socialrådgiver’ på en eneste af de kroner.

På trods af dette afspejler vores løn slet ikke det ansvar og den viden, der kræves for at udføre vores arbejde

Vi socialrådgivere arbejder med komplekse menneskelige relationer og står ofte alene med afgørende beslutninger, der har stor betydning for de mennesker, vi hjælper.

Vi skal kunne navigere i en jungle af lovgivning, udøve skøn under stort pres og tage ansvar for vores beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for sårbare borgere.

På trods af dette afspejler vores løn slet ikke det ansvar og den viden, der kræves for at udføre vores arbejde.

Én ting er sikkert

Uden en retfærdig løn til socialrådgiverne risikerer vi at miste dem. Allerede i dag overvejer 37 procent af de nye socialrådgiverkollegaer at forlade faget.

Og optaget på socialrådgiveruddannelsen er stagneret på et alt for lavt niveau i forhold til efterspørgslen efter vores kompetencer.

Men det kræver også, at vi som samfund værdisætter det arbejde, der er tættest på borgerne langt højere

Det er ikke enkelt at sikre en retfærdig og lige løn. Men man kunne jo starte med at kigge til Island, hvor uligeløn mellem mænd og kvinder er blevet forbudt og virksomhederne skal stå for dokumentationen.

Men det kræver også, at vi som samfund værdisætter det arbejde, der er tættest på borgerne langt højere.

Og én ting er sikkert:

Hvis regeringen skal lykkes med alle deres ambitioner om værdighed for de mest udsatte, en ny beskæftigelsesindsats, implementeringen af Børnene Først og en handicapreform, så kræver det, at socialrådgiverne får ordentlige vilkår og bliver rimeligt honoreret for det arbejde, vi udfører.

Kandidat til posten som næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening. Fællestillidsrepræsentant i Københavns kommune 

 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis det er nogen trøst så er pensionisterne sakket endnu mere ud, mette viser ingen nåde her.

Nu bestrider pensionister vel heller ikke et "hårdt" og ansvarsfuldt arbejde, så det er vel derfor de ikke har fået andel i det "lønløft" der blev givet til offentlige ansatte i områder, hvor der mangler arbejdskraft.

Man kan vel ikke bestride , at pensionister som har arbejdet i 40 år eller mere ikke har bidraget til det samfund vi har i dag, ikke skulle have en del af kagen
Da samfundet er blevet til det som vi har i dag, ved den skatte indbetaling der er sket i den arbejdsperiode man har ydet, så jeg forstår ikke dette indlæg.

Min kommentar går på at artiklen drejer sig om de 3 milliarder der blev afsat til nogle grupper af offentlige ansatte kunne få et lønløft, for at tiltrække medarbejdere til hospitaler, fængsler, sosu assistenter og pædagoger m.m. hvor socialrådgivere ikke blev tilgodeset.
At folkepensionen først reguleres med 2 års forsinkelse er en anden sag, som burde ændres, men her er problemet at vælgerne heller vil stemme på partier der lover skattelettelser end på dem som vil bruge flere penge på velfærd.
Nu er der jo mange pensionister som gik på efterløn som 60-62 årige som kan se frem til at få pension i måske 20-30 år, så har de sikkert fået valuta for den skat de har indbetalt i deres arbejdsliv.