Derimod er der en stor risiko for, at politikerne skaber et gråt arbejdsmarked for mennesker på offentlige ydelser, der i stedet kunne ansættes i rigtige job.

Først nogle fakta: I dag er 200.000 mennesker med ikke-vestlig oprindelse i arbejde. Det er flere end nogensinde før og næsten en fordobling på ti år – og det går fremad for både mænd og kvinder.

Der er stadig for mange, som ikke er i job, men udviklingen viser entydigt, at det går den rigtige vej.

Derfor er det så ærgerligt, at regeringen nu vælger at stikke en kæp i hjulet på det gode arbejde, der foregår rundt omkring i landets kommuner.

Der er flere problemer med aftalen.

Burde få løn

For det første er nyttejob blot et andet ord for gratis arbejdskraft.

Hvis de 22.000 mennesker, der bliver omfattet af de nye regler, skal i job, der faktisk nytter, burde de modtage løn for det.

Ingen har gavn af at grave et hul for at fylde det op igen

Ellers fortrænger regeringen ordinære job til fordel for en ny kategori af offentligt underbetalt arbejde.

Brug for mening

For det andet er nyttejob, hvis de ikke skal fortrænge rigtige job, ikke nyttige.

Alle mennesker, uanset om de kommer fra Danmark eller andre lande, har brug for, at det, de yder, er meningsfuldt.

For eksempel har Nyborg stor succes med at få kvinder med ikke-vestlig baggrund i job

Ingen har gavn af at grave et hul for at fylde det op igen.

Til gengæld ved vi, at målrettet praktik med opkvalificering og udsigt til et ordinært job virker – for eksempel har Nyborg stor succes med at få kvinder med ikke-vestlig baggrund i job gennem et tæt samarbejde med nogle af kommunens hoteller og konferencecentre.

Her kommer de i praktik som blandt andet rengøringsassistenter og modtager samtidig kompetenceudvikling samt danskundervisning med henblik på at få en ansættelse efterfølgende.

Mere bureaukrati

For det tredje vil arbejdspligten skabe mere bureaukrati for socialrådgiverne på landets jobcentre.

De skal bruge arbejdstid, som ellers kunne være brugt på at hjælpe folk i arbejde, på at kontrollere, om borgerne lever op til arbejdspligten.

Derfor er det også ærgerligt, at regeringen ikke bruger den omfattende viden om, hvad der virker

Det er i sig selv dumt, men i en tid med milliardbesparelse på jobcentrene kan det blive katastrofalt for beskæftigelsesindsatsen.

Vi ved fra undersøgelser, at ordinære timer er vejen til varig beskæftigelse, og at det er afgørende for børn, at deres forældre kommer i arbejde.

Derfor er det også ærgerligt, at regeringen ikke bruger den omfattende viden om, hvad der virker, frem for at gøre det sværere at få folk i arbejde.