Michel Barnier, den tidligere franske udenrigsminister, EU-kommissær og leder af EU’s forhandlinger med Storbritannien om Brexit, udløste et chok, da han på et møde for det konservative parti Les Républicains parlamentsmedlemmer i september 2021 foreslog radikale stramninger af den franske udlændinge- og asylpolitik.

Han lavede nemlig en ’Rasmus Stoklund’.

I substansen gik han ikke længere end de fleste på den franske højrefløj, og den moderate og respekterede konservative politiker var langt fra det national-populistiske parti Rassemblement Nationals ideer om øjeblikkelig udvisning af illegale indvandrere.

For Michel Barnier, der i dag er nyudnævnt fransk premierminister, handlede det ikke mindst om metoden. For stramninger af udlændingepolitikken kolliderede – og kolliderer – med internationale traktater.

Derfor betød udfordringen ifølge ham at sikre, at hans forslag om for eksempel ændringer af reglerne om familiesammenføring ikke kunne ”afvises af en fransk domstol med henvisning til Frankrigs internationale forpligtelser.”

Genvinde suverænitet

”Vi kan ikke gøre alt det, med mindre vi har genvundet vores juridiske suverænitet i betragtning af, at vi permanent er truet af en kendelse eller en fordømmelse fra EU-domstolen eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller en fortolkning fra vores eget retlige system,” lød det fra Michel Barnier.

Han angreb domstolens ”aktivisme” i form af en liberal og indvandrervenlig retspraksis på disse områder.

Reaktionerne lod ikke vente på sig.

En stat kan ikke dække sig bag sin forfatning, hvis den vil fritage sig fra at håndhæve EU-retten

De politiske og moralske kom fra venstrefløjen, NGO-verdenen og dele af bureaukratiet i EU, mens en række forfatningseksperter meldte sig med retlige vurderinger.

”En stat kan ikke dække sig bag sin forfatning, hvis den vil fritage sig fra at håndhæve EU-retten,” lød det i avisen Les Echos fra forfatningseksperten Thibaut Fleury-Graff.

Han henviste til Michel Barniers forslag om efter en folkeafstemning at indføre paragraffer i grundloven, som skal gøre det muligt for Frankrig at føre sin egen politik på udlændinge- og asylområdet.

Politik og jura

Andre eksperter som Jean-Eric Schoettl, den tidligere juridiske chef for det franske forfatningsråd, der skal sikre lovgivningens overensstemmelse med grundloven, har i flere artikler i avisen Le Figaro peget på samme problemstilling som Michel Barnier i 2021.

Hvorledes kan nationalstaterne føre en selvstændig politik, når de er bastet og bundet af traktater og konventioner, som er skrevet for årtier siden og i helt andre sammenhænge end i dag? 

Og som dommere og ikke folkevalgte politikere forsøger at fortolke i lyset af den nye virkelighed.

Socialdemokratisk advarsel

Det samme lyder i den franske debat fra den tidligere socialistiske premierminister Manuel Valls (2014 – 2016) og mangeårig borgmester i byen Évry med mange ikke-europæiske indvandrere– og med store integrationsproblemer.

”Vores nederlag (i udlændingepolitikken, red.) hænger også sammen med modstand udefra, for eksempel den alt for liberale retspraksis fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol og EU-domstolen, når det gælder familiesammenføring, administrativ tilbageholdelse eller asyl.

Den samme problematik har juraprofessor Mads Bryde Andersen i flere interview og artikler rejst i de seneste uger

Balancen mellem individuelle rettigheder og landets interesse er brudt på bekostning af sidstnævnte,” skrev han i avisen Le Figaro 28. september 2021, og han følger jævnligt op med tilsvarende advarsler.

Støtte til Stoklund

Den samme problematik har juraprofessor Mads Bryde Andersen i flere interview og artikler rejst i de seneste uger.

Han taler ligesom Rasmus Stoklund om Menneskerettighedsdomstolens domstolsaktivisme, som Mads Bryde Andersen formulerer det i et interview i mediet Altinget.

Professoren stiller blandt andet spørgsmålet, ”hvordan de folkevalgte kan reagere, hvis de ikke længere ønsker at overlade denne politiske magt til Domstolen – helt eller delvis.”  

Hvad mener Michel Barnier så i dag, hvor han er blevet premierminister, og i disse dage kæmper for at danne en mindretalsregering?

I Frankrig kører debatten videre.

Et eksempel er et kollokvium afholdt i oktober sidste år, hvor politikere, jurister samt tidligere og nuværende ministre i to dage diskuterede, om balancen mellem det politiske system – de folkevalgte – og det juridiske system er brudt.

Både nationalt og i forhold til Europa. Og meningerne var mildt sagt delte. Diskussionerne kan hentes på nettet under titlen ’La Politique contre le Droit. Colloque 2023.

Tysk grænsekontrol

Hvad mener Michel Barnier så i dag, hvor han er blevet premierminister, og i disse dage kæmper for at danne en mindretalsregering?

Han nævner ikke konventionerne. Men han taler om nødvendige stramninger af udlændingepolitikken, og ifølge meningsmålingerne har han mindst 60 procent af franskmændene bag sig.

Den nye hollandske regering tager nye radikale skridt

I Tyskland er den svage koalitionsregering ude af stand til at tage magtfulde initiativer.

Som svar på terrormordene i Solingen og trusler mod synagoger har regeringen indført kontrol ved alle grænser fra denne uge.

Holland melder sig ud

Den nye hollandske regering tager nye radikale skridt. Den ønsker hverken mere eller mindre end et opt-out fra alle de politikområder i EU, der omhandler udlændinge- og visumpolitik.

Metoden er den samme som for de danske undtagelser fra for eksempel deltagelse i euro-samarbejdet.

Og om godt en uge går Østrig til valg

Hermed lægger den hollandske regering en ny bombe under de i forvejen håbløse forsøg på at formulere en europæiske asyl- og udlændingepolitik.

Og om godt en uge går Østrig til valg.

Meningsmålingerne spår en sejr med 26 – 28 procent af stemmerne til det nationalistiske og indvandrerfjendtlige parti FPÖ (Freiheitliche Partei Österreichs), hvilket vil være en fremgang på mindst ti procent i forhold til valget i 2019.