Annonce

Glistrup havde en pointe: Vi er nødt til at afvikle offentlig virksomhed

Vi kan sagtens drive et trygt, sikkert og socialt ansvarligt samfund med en markant mindre offentlig sektor. Faktisk bliver det mildt sagt umuligt, hvis ikke vi reducerer den offentlige sektors størrelse
Foto: Colourbox
Der er turbo på det offentlige. Vokseværket er til at tage og føle på, og ser ikke foreløbigt ud til at have nogen ende.

Jeg kan selv huske, da det vokseværk, der bragte mig tæt på to meters højde, var allerværst.

Jeg var lammet og låst til sengen, kunne dårligt sove om natten, og i det hele taget var det ikke særligt sjovt at være til den gang.

Sådan er det også at være borger i et Danmark, hvor den offentlige sektors vokseværk er vildere og mere utæmmeligt end ukrudtet på danskernes terrasser.

Der er ikke den opgave, det offentlige ikke kan tage sig af.

Danmarks absolut største arbejdsgiver

Vi ved jo godt, at vores (ud)dannelse, sundhed, sikkerhed og transport varetages af det offentlige, men staten tager sig også af vores børn og vores ældre, når de bliver lidt for ubekvemme for os.

Staten finansierer dig, hvis du ikke kan arbejde – hvad end du er blevet fyret, syg eller bare for gammel.

Staten giver dig penge for at få børn, penge for at have et sted at bo, penge til at blive begravet. Staten sikrer os kultur, den skaber boliger, den skaber natur. Og staten er Danmarks absolut største arbejdsgiver.

Jeg vil gerne foreslå, at der gøres plads til yderligere ét ministerium: ministeriet for afvikling af offentlig virksomhed

Det er for mange nok ganske svært at forestille sig et samfund, hvor staten ikke varetager de opgaver.

For de flestes vedkommende er tilværelsen jo ganske magelig, når staten tager sig af alle opgaver for os, og der er ofte ønsker om, at staten tager endnu flere opgaver på sig.

Det ser vi også, når regeringen nu sætter Danmarksrekord i antallet af ministre.

Jeg vil gerne foreslå, at der gøres plads til yderligere ét ministerium: ministeriet for afvikling af offentlig virksomhed.

Bliver nok opfattet som en joke

Mogens Glistrup og hans fremskridtsparti foreslog det sådan set allerede for over 50 år siden, og forslaget vil formentligt blive modtaget som en joke og opfattet som et sølle forsøg på at gøre sig morsom – den har jeg hørt før.

Jeg vil dog slå fast, at jeg mener det.

Ikke fordi jeg nærer nogen tro på, at det offentlige faktisk kan afvikles, eller at nogen vil tage skridtene for det.

Men fordi regeringen sådan set har lovet at tage et opgør med statsbureaukratiet, og fordi det er nødvendigt, hvis vi fremover skal have en bærende velfærdsstat.

Staten har vokset sig så stor, at den vil knække under sin egen vægt

En minister med et departement dedikeret alene til at rydde op i det offentlige, undersøge hvilke statslige opgaver, der kan undværes, og hvordan det hele kan drives bedre og billigere vil kunne udrette underværker.

Vi kan sagtens drive et trygt, sikkert og socialt ansvarligt samfund med en markant mindre offentlig sektor. Faktisk bliver det mildt sagt umuligt, hvis ikke vi reducerer den offentlige sektors størrelse.

Staten har vokset sig så stor, at den vil knække under sin egen vægt.

Velfærdsstaten er ikke bæredygtig 

Snakken om den demografiske udvikling er nu endeligt nået til regeringstoppen, som også har fået øjnene op for, at der fødes for få børn til at kunne opretholde den nuværende offentlige model.

Der skal også fødes flere børn, men ikke for at vi kan generere flere skatteborgere til at fodre velfærdsmaskinen.

I en tid, hvor bæredygtighed stadig er topaktuelt, må vi sande, at den offentlige velfærdsstat på ingen måder er bæredygtig

Nej, den maskine må sættes ned i et tempo, der stemmer overens med den mængde brændstof, der er til rådighed.

I en tid, hvor bæredygtighed stadig er topaktuelt, må vi sande, at den offentlige velfærdsstat på ingen måder er bæredygtig.

Den store oprydningsaktion

Hvis regeringen, og det håber jeg sandelig, vil gøre alvor af deres løfter om at reducere det offentlige bureaukrati, og hvis vi ønsker at have en form for velfærdssamfund også om 50 år, må de gå i gang med den store oprydningsaktion nu.

Når det sker, ved vi at velfærden er reddet

Meningsmålingerne er alligevel så dårlige, at de næppe kan tabe meget på det, selvom det bliver upopulært.

Ministeriet for afvikling af offentlig virksomhed skal have som sidste opgave at afvikle sig selv.

Når det sker, ved vi at velfærden er reddet.

Medlem af Konservativ Ungdom.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Glistrup havde også ret i, at det var en fuldkommen vanvittig idé, at tillade tilhængere af islam at bosætte sig i et højtudviklet demokratisk land for danskere med ligestilling af kvinder og seksuel frigørelse.

Troll

Afvikling af offentlig virksomhed vil føre til total udbytning af den mindre bemidlede halvdel af befolkningen til gunst og indtjening for den rigeste andel af befolkningen. For de rigeste vil det være vejen frem til det bekvemme liv på ryggen af den mindre bemidlede andel af befolkningen. For de rige vil der være et overflod af læger, sygeplejesker, SOSU'er, lærere, pædagoger ovs., hvis det hele fremover skal drives af private hænder. Privat hospitaler, privat ældre pleje, private skoler og daginstitutioner - Her er det udelukkende pengepungen, som bestemmer ens muligheder. Alt i mens bunden af samfundet bliver overladt til sig selv som det glemte C hold. Her er der ingen ældrepleje, gode hospitalsforhold, gode skoler og daginstitutioner, som alle har adgang til i dag.

Det som Hr. Zukunft gør sig til talsmand for er at afskrive en stor del af den danske befolkning til fordel for de velhavende og de rige. Intet andet.

Når man læser hvad Lucas Emil Zukunft skriver i sit indlæg, får man den opfattelse at han "drømmer" sig tilbage i tiden under den konservative J.B.S. Estrup, der var Konseilspræsident fra 1875 til 1894. Her var der ingen offentlige virksomheder, ingen velfærd for de "fattige" og endnu bedre, ingen skatter til godsejerne, kun "fattiggårde" til dem som ikke "gad" arbejde, jo det var tider for de konservative. Det hele blev ødelagt da Louis Pio m.fl. startede arbejderbevægelsen i 1871 men det værste skete da systemskiftet blev gennemført i 1901 og helt slemt da Stauning blev statsminister i 1924. Det fremgår tydeligt i hans indlæg at han er "kun" er uddannet historiker (en komplet overflødig universitetsuddannelse) og især har interesseret sig for tiden under de konservatives "velmagtsdage" inden systemskiftet i 1901. Hans "flirten" med den "kriminelle" Glistrups tanker om nulskat og afskaffelse af offentlige arbejder siger alt om hans manglende dømmekraft om hvordan et samfund fungere.

Glistrup var først og fremmest en tosset anarkist og skattesvindler.

Kongen af Holstebro fejrede sin glorværdige kongeperiode med at fejre 750 års jubilæet med 750 events.

Hvem fik glæde af de mange millioner som det kostede?

“Arrangør af Skolernes Motionsdag husker ikke, at der har været et tilsvarende arrangement noget sted i Danmark med så mange deltagere”.

Kongerne mødes! Men hvad koster det andetsteds?

“Personalet presset til det yderste: Der skulle være 2,5 elever per klasse - men der sidder op til 11

Drop nye besparelser og ret op på tidligere besparelser. Sådan lyder budskabet fra et samlet personale på Holstebros specialskoler, hvor en gennemsnitlig klassekvotient på 7,2 betyder, at "undervisning er næsten umulig.”

Desværre har den unge konservative ret.

Alle borgmestre sætter pyramide på pyramide over dem selv!

Men er det til glæde for de mest trængende borgere?

Nej, borgmesteren kommer i første række!

Tænk hvis Holstebros borgmester havde skåret 750 arrangementer ned til 75 eller blot 7?

Tænk hvilke almindelige borgere der havde haft glæde af skattekronerne fra almindelige skatteydere!

Borgmestres promoverings-budgetter er himmelfarende!

Den almindelige borger kan ofte se almindelige ydelser forsvinde i det blå!

Fede stillinger i kommunerne sidder og afgør “ folks behov”!

Alene arrangementsmesteren for de 750 jubilæumsarrangementer koster 2 millioner!

“Personalet presset til det yderste: Der skulle være 2,5 elever per klasse - men der sidder op til 11

Drop nye besparelser og ret op på tidligere besparelser. Sådan lyder budskabet fra et samlet personale på Holstebros specialskoler, hvor en gennemsnitlig klassekvotient på 7,2 betyder, at "undervisning er næsten umulig””.

Hvad afskedsreception for konge-borgmesteren kommer til at koste? Ja gæt?

Borgmesteren skaffede en motorvej til Holstebro!

Befolkningstallet i Holstebro er stigende!

Men befolkningstallet i Lemvig og Struer kommuner er stærkt faldende!

Kongernes Holstebro er blevet de fattiges Holstebro og fraflytningsnabobyer!

De rige har det sjovt i Holstebro!

Som i alle andre storbyer!

Den nye socialdemokratiske overborgmester i Kæbenhavn slår imidlertid fast, at “vi socialdemokrater har fejlet”.

- man kan jo ikke skaffe en dagplejemor eller vuggestueplads i København…

Vi ligger som socialdemokraterne har redt!

I Holstebro er pengene festet bort i 750 arrangementer!

Og borgmesteren tager nu sin Arne-pension….

Med alt hvad den indebærer…

Vi vælger dem selv?

Men En minister med et departement dedikeret alene til at rydde op i det offentlige, undersøge hvilke statslige opgaver, der kan undværes, og hvordan det hele kan drives bedre og billigere vil kunne udrette underværker.

Tænk hvis en sådan minister skulle have kæmmet de 750 jubilæumsarrangementer i Holstebro???

Ingen af de kommende borgmesterkandidater var i stand til at stoppe den socialdemokratiske bykonge!

En minister til at holde borgmestrene i ørerne er i den grad tiltrængt!

Jubilæet i Holstebro kunne være reduceret til en tiendedel, en trediedel eller blot det halve!

Men prinsen ville have både princessen og det hele kongerige!

Thi bykongen abdicerede!

Med pomp og pragt!

Nu betales prisen over de næste ti år:

“Personalet presset til det yderste: Der skulle være 2,5 elever per klasse - men der sidder op til 11

Drop nye besparelser og ret op på tidligere besparelser. Sådan lyder budskabet fra et samlet personale på Holstebros specialskoler, hvor en gennemsnitlig klassekvotient på 7,2 betyder, at "undervisning er næsten umulig".

Fremtiden er en ny konservativ Poul Schlüter!

Især i Holstebro!

Zukunft - Du lever ikke op til dit efternavn (Fremtid)....

Jeg er nysgerrig efter blandt at vide:
Hvad skal offentlig virksomhed erstattes med, i hvilket omfang og af, hvis det skal det?
Det såkaldt "private initiativ" ?

Eller skal danskerne igen til at leve, som nogle fx gør i øde dele af Alaska - helt uden hjælp fra samfundet/omverdenen - af, hvad naturen giver dem i form af bær, frugter og hvad de kan fange uden brug af metal? Og helt uden penge?

Vergangenheit (Fortid) er Jægersamfundet /Jægerstenalderen heldigvis for længst forbi i Danmark!