Annonce

S-ordfører i kødet på Vanopslagh: “Ved LA, hvad det koster at have børn i dagtilbud i Schweiz?”

Bramsen har svært ved at forstå Vanopslaghs store fascination af Schweiz: Børnepasning af et enkelt barn koster mere end 1.000 kroner om dagen
Foto: Folketinget/Marie Hald og Folketinget/Marie Hald - Fotografik: Anders Bredsdorff
Trine Bramsen (S) og Alex Vanopslagh (LA)
Formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, mener, at Schweiz ligger langt tættere på Liberal Alliances idealsamfund end Danmark gør.

Til Berlingske udtalte LA-formanden således for nylig:

høj grad af decentralisering, lave skatter og velfærdsydelser af høj kvalitet

“Et samfund med en høj grad af decentralisering, lave skatter og velfærdsydelser af høj kvalitet, som alle har adgang til. Det er en liberal cocktail, der vil noget,” udtalte Vanopslagh, der tilbage i september holdt et politisk oplæg i regi Dansk-Schweizisk Handelskammer.

I samme interview fremhæver Vanopslagh den “generelle levestandard” i Schweiz, og at det efter hans mening er bedre at være lavtlønnet i Schweiz end det er i Danmark:

“Deres velfærd er på mange områder bedre end vores. Det handler ikke kun om lave skatter.”

Børnepasning koster mere end 1.000 kroner - om dagen 

Socialdemokratiets børnefamilieliv-ordfører, Trine Bramsen, har dog noget svært ved at forstå hvorfor Vanopslagh mener, at Danmark skal lade sig inspirere af det lille land “med de mange bankhemmeligheder”:

glemmer LA i deres begejstring for Schweiz at nævne, hvordan forholdene er for børnefamilier

“Meget behørigt glemmer LA i deres begejstring for Schweiz at nævne, hvordan forholdene er for børnefamilier i alpelandet. I Schweiz koster børnepasning 130 schweizerfranc, svarende til cirka 1.025 kroner pr. dag. Det er en månedlig udgift på cirka 20.507 kroner for 20 fuldtidsdage med behov for pasning,” skriver Bramsen i en kommentar i Berlingske under overskriften: “Ved LA, hvad det koster at have børn i dagtilbud i Schweiz?”

Trine Bramsen uddyber, at prisen for børnepasning i Schweiz , ifølge UNICEF, udgør hele 46 procent af en gennemsnitlig husstandsindkomst, hvis man er en familie med to børn. For husstande med kun ét barn er tallet 26 procent.

Bramsen nævner også, at de meget høje priser for børnepasning medfører, at Schweiz har den næsthøjeste andel af kvinder, der arbejder deltid.Ifølge Eurostatarbejder cirka 61,9 procent af de schweiziske kvinder således på deltid.

Til sammenligning, nævner Bramsen, arbejder kun 34,7 procent af kvinderne i Danmark på deltid.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det svarer til at sige, at Nordmakedonien og Albanien er bedre lande end Danmark, fordi børnepasningen der er billigere.

Na, her rammer hun nu skiven ret godt. For det er fandeme en betydelig slat penge.

Ja men det må Vanopslagh da gerne mene, han må sågar gerne selv flytte til Svejts og prøve det af. Her fik kvinder valgret i 1990, det passer jo fint med hans officielle kvindesyn. Svejts er et smukt land, men ikke et land, hvor dansk mentalitet vil passe ind. Det kommer aldrig til at ske at Danmark bliver en kopi af Svejts.

Alex Vanopslagh er uden tvivl Vestjyllands bedste brugtvognsforhandler.

Men om kunden nogensinde vender tilbage er en hel anden sag!

Han taler godt for sin syge moster!

I Alpelandet er alle tinder snehvide!

Når han flyver hen over landet på vej på ferie i en af sponsorernes privatfly!

Livlinerne er mange, når blot man vælger sine venner med omhu!

Kuglestøderen ramte aldrig sit mål, men støder nu kugler en mass på betalt overenskomstløn!

Alex er opkøbt statsretorik på niveau med statsskove der snart afløser de menneskeskabte gyllejorde i Vestjylland!

Alle Europas store vandløb (floder) har sit udspring i Alpelandet!

Men flodudmundingerne viser resultatet af de retoriske kildevæld!

Rent vand!

Lydens by har givet sit besyv med godt hjulpet af pigen fra det rene vand!

Alex og Signe på tinge!

Alex ligger langt tættere på en ideal politiker end nogen andet i kongeriget Danmark!

Og med privatfly over Alpelandet, ja, så er han i den ønskeposition som flest danskere ønsker sig!

Hvidt som sne!

Danmarks nye ukronede konge!

At rejse er at leve!

Selv i tankerne….

Eller som Alex elsker at starte en tale i folketingssalen:

“Lad mig lige tage jer med på en rejse….”