Risgaard trak sig i kølvandet på beretninger fra en stribe unge mænd, der til Ekstra Bladet og Berlingske havde fortalt om hændelser, hvor Lizette Risgaard havde berørt dem på en krænkende måde.
I første omgang blev det aftalt i FH’s forretningsudvalg, at Lizette Risgaard kunne fortsætte som formand, mens sagerne blev nærmere undersøgt af et advokatfirma, men senere samme dag og dagen efter trak flere forbund - anført af HK - støtten til Risgaard.
Søndag den 30. april kastede Lizette Risgaard håndklædet i ringen og trak sig som formand.
Forinden - op mod dette forløb - skriver Lizette Risgaard kort før midnat torsdag aften i et opslag på Facebook, at hun beklager sin upassende adfærd:
Men jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd
“Men jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd. Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med.”
Erkendelsen af at have udvist upassende adfærd trækker Lizette Risgaard tilbage 1. august i et interview med Jyllands-Posten.
Beretningerne fra de unge mænd i Ekstra Bladet og Berlingske var alle anonyme. 2. maj sidste år står Jonas Larsen, som den første frem i offentligheden. Han fortæller til Netavisen Pio om en oplevelse han har haft med Lizette Risgaard, og hvor han følte sig krænket af hende.
4. oktober stod Emil Karred Sommer frem med hans beretning i Netavisen Pio om, hvordan han også har følt sig krænket af Lizette Risgaards berøringer.
Lizette Risgaard antyder flere konspirationsteorier i sin bog, ‘Min version’.
En af teorierne går på, at flere af dem, der er kommet frem med Metoo-anklager mod Lizette Risgaard kender hinanden:
“De fleste af dem, der anklagede mig for upassende opførsel, kendte hinanden,” skriver Risgaard således i bogen.
Og:
“Jeg siger ikke, at de bevidst har planlagt en kampagne imod mig. Jeg siger heller ikke, at anklager behøver at være løgn, bare fordi de forurettede kender hinanden, eller fordi de alle kender journalisten, der skriver om dem. Men hvor sandsynligt er det, at jeg lige har ramt ned i en så snæver kreds af venner med min upassende adfærd,” skriver Lizette Risgaard.
P1 Morgen spørger i et interview tirsdag ind til Risgaard-teorien:
Det er lidt af en konspiration, du lufter her. Tror du selv, at det hænger sådan sammen?
“Jeg synes man skal læse bogen, og så skal man lave sine egne vurderinger af, hvad man mener. Jeg har skrevet min version, og det har jeg gjort fordi, at jeg kan påvise og påpege noget, som er til stor undren for mig. Igen håber jeg, når man læser bogen, at der er nogen, der vil drage deres egne konklusioner,” svarer Risgaard.
P1 Morgen spørger herefter Risgaard hvad hendes konklusion er, “når det gælder den her konspiration”:
“Det har jeg beskrevet i bogen. Jeg tænker, at folk skal læse bogen. Og så kan de jo se hvordan jeg beskriver…”
P1 Morgen bryder ind og spørger opfølgende, om man skal forstå det sådan, at når hun lufter teorien, så er det fordi Lizette Risgaard mener, at det faktisk hænger sådan sammen:
Nej, jeg ridser op, hvad jeg ligesom har fået kunnet afdækket
“Nej, jeg ridser op, hvad jeg ligesom har fået kunnet afdækket. Og så synes jeg det også for journalister og for medier er meget tydeligt, at man i al fald skal være noget kildekritisk, og også tilkendegive, hvis der er en connection mellem nogen.”
Et andet sted i bogen skriver Lizette Risgaard, at hun tænker over, om hun “måske har pisset nogen af internt i FH”.
Et tredje sted spekulerer Risgaard over, om hun måske har lagt sig ud med HK’s formand, Anja C. Jensen:
“Jeg kan ikke lade være mere at spekulere over, om jeg har trådt HK’s formand over tæerne.”
Et fjerde sted anonymiserer Lizette Risgaard en kilde fra den politiske verden, som gør Risgaard opmærksom på, at sagerne imod hende måske er orkestreret af folk i toppen af Socialdemokratiet, der ønskede at komme af med hende, fordi hun stod i front i fagbevægelsens modstand mod SVM-regeringens afskaffelse af store bededag:
“Hvornår var det, at pressen for alvor fik hul på bylden? I begyndelsen af 2023, ikke? Synes du ikke, det er mærkeligt, at det falder sammen med, at du lige var gået i kødet på regeringen over det med store bededag der,” refererer Risgaard den anonyme kilde.
Risgaard anfører i bogen, at hun ikke tror på, at Socialdemokratiet var involveret i hendes fald fra tinderne. Men Risgaard føjer samtidig til:
“ (....) bevares, det ville da ikke være første gang, socialdemokraterne fik fjernet et besværligt element fra en fremtrædende stilling.”
Politiken har spurgt Lizette Risgaard hvorfor hun slutter sin bog af med at lufte teorien om, at man helt op i den socialdemokratiske top har været med til at orkestrere sagen mod hende. Selv om Risgaard angiveligt ikke selv tror på teorien:
“Det må være op til dig, hvordan du tolker det. For mig handler det om det skrevne ord, og jeg har beskrevet, hvad jeg mener om den teori.”
Politiken genspørger Risgaard, hvorfor hun overhovedet har medtaget teorien i sin bog, hvis hun ikke selv tror på den:
“Jeg synes, den er en del af min historie,” lyder svaret.
Dagbladet Børsen har spurgt Lizette Risgaard om hun tror, at nogen i toppen af Socialdemokratiet ville af med hende:
Jeg refererer, hvad min ven har tilkendegivet over for mig
"Det kan jeg ikke vide noget om. Jeg refererer, hvad min ven har tilkendegivet over for mig. Og det er han ikke alene om. Hvis du spørger på Christiansborg eller i fagbevægelsen, vil du få at vide, at regeringen virkelig ikke var glade for, at vi med mig i spidsen samlede os imod afskaffelsen af Store Bededag," siger hun til Børsen.
Opdateret kl. 18.45 med Risgaard-citat i Børsen
Kommentarer
Lizette Risgaard er et godt eksempel på hvor langt væk fagbevægelsen er kommet fra deres medlemmer. Jeg betalte 1.800 kroner for fagforening og a-kasse i Dansk El-Forbund, som repræsenterer en branche, hvor arbejdsløsheden er under 1 procent, og hvor alle svende alligevel selvstændigt har krævet en timeløn, der markant overstiger den mindsteløn, som Elforbundet har forhandlet kollektivt. Til gengæld havde de en hær af lønnede konsulenter, projektmagere, kampagnefolk og DJØFere ansat til at forbruge en masse penge. Det er et velkendt udsagn på byggepladser, at når man ikke gider arbejde mere, så kan man søge en "stilling" i fagforeningen, hvor man får løn bare for at blinke med øjnene og trække vejret. Resultatet er naturligvis, at flere og flere forlader fagbevægelsen og forhandler og sparer op selv. Derfor er det helt naturligt, at mange af de rigtige reelle arbejdere og lønmodtagere, har ønsket et opgør med Lizette Risgaard. Hun er symbolet på fagbevægelsens forfald.
Det er vel egentligt meget rart at der er forhandlet en mindsteløn, hvis uheldet skulle være ude og arbejdsløsheden for elektrikkere stiger. Du får som elektrikker og medlem af de gule forretninger også glæde af dine tidligere fagforeningskollegaers arbejdskamp for en forhandlet mindsteløn.
Måske har de ovenikøbet måtte ud i en strejke for at presse mester lidt. Det er man jo fri for hos de gule. Der kommer goderne som El-Forbundet har brugt tid og penge på helt automatisk den gule til gavn. Og tænk, selv hvis den gule har måtte gå hjem fra arbejdspladsen fordi de organiserede strejkede, falder goderne alligevel lige ned i lommen hos den gule.
Du skriver at du betalte 1800kr hos Elforbundet. I Krifa betaler de 1200 for medlemskab, a-kasse, efterløn men uden gruppeliv.
Sådan rent egoistisk er det fedt at spare 500-600kr på at man er fri for at strejke for at beholde sine goder som den rigtige fagforretning har forhandlet sig frem til.
Eller også skal vi håbe på at EU lovgiver om en mindsteløn, så vi kan blive fri for det der pampervælde.
Skeler man lidt til det tyske arbejdsmarked kan man jo højst komme til at have 3 job for at tjene nok til livets opretholdelse.
Det går nok for at spare 500-600 skattefradragsberettiget kr.
“Hvis du spørger på Christiansborg eller i fagbevægelsen, vil du få at vide, at regeringen virkelig ikke var glade for, at vi med mig i spidsen samlede os imod afskaffelsen af Store Bededag," siger hun til Børsen“
Lizette Risgaard gjorde at statsminister Mette Frederiksen blev tvungen til at sætte lønnen op for de offentligt ansatte!
Igennem to lønkampe med fagbevægelsen måtte statsministeren nu erkende at uden bedre løn ingen medarbejdere.
Lizette Risgaard fik ret, præcis som Pia Kjærsgård fik ret!
“Stuerene det bliver I aldrig!”
Den socialdemokratiske logik er fortsat den samme!
Nogen må kastes under bussen!
Kun Jens Otto Krag havde formatet: "Man har et standpunkt, til man tager et nyt" er et citat af Jens Otto Krag, der var Danmarks statsminister 1962-1968 og 1971-1972.
Hævngerrigheden lyste ud af Nyrup og nu også hos Mette Frederiksen!
At tage fejl er menneskeligt!
Men socialdemokrater har et særligt socialdemokratisk træk!
Vi skal være firstmovers - historiske er det ord Mette Frederiksen under!
Alle andre forbliver blot historie!
Og således også Lizette Risgaard!
Der reddede velfærdsstaten endnu i fem år!
Inger Støjberg tog en for landet!
Nu tog Lizette Risgaard en som den næste!
Hvis hun starter et nyt parti for fagforeningsmedlemmer der vil velfærdssamfundet også for fagbevægelsen, ja, så er vælgerskaren formodentlig på niveau med Inger Støjbergs!
De to kunne i fællesskab skabe mange gode løsninger for “folk derude i frontlinjen”
Lizette Risgaard fik lønnen op for sygeplejersker, sosuer, velfærdspersonale, osv.
Og betalte prisen!
Men Danmark og danskerne fik et fælles løft på niveau med Inger Støjbergs præstationer!
Autentiske fagforeningsfolk og politikere får altid danskernes opbakning!
Danmarksdemokraterne og Velfærdspartiet lyder som nye gode samarbejdspartnere.
Minimum 20% af vælgerne!
Inger Støjberg og Lizette Risgaard i deres helt egen version!
Autentiske danskere der vil danskerne det bedste inclusive Store Bededag.