#MeToo er sat på dagsordenen igen, men på trods af at #MeToo-bevægelsen gjorde sit indtog for snart tre år siden, er debatten stadig den samme.
Bagstræberiske politikere og debattører som Pia Kjærsgaard forstår stadig ikke, at #MeToo-krænkelser handler om magtstrukturer, og at det aldrig er offerets eget ansvar alene at sige fra.
”Jeg tror nok, der var nogen, der ikke lige synes, det var det rigtige tidspunkt, og at du skulle have gjort op med det for 12 år siden” sagde Pia Kjærsgaard, da hun i ”Debatten”-duel mod Sofie Linde, kritiserede Lindes Zulu Comedy-tale, hvor Sofie Linde fortalte at hun var blevet krænket af en "stor tv-kanon" som 18-årig til en julefrokost i DR, men at hun havde formået at sige nej, trods trusler om, at han ville ødelægge hendes karriere.
Med Pia Kjærsgaards udsagn bliver det den dengang 18-årige Sofie Lindes eget ansvar at sige fra. Det bliver op til det enkelte offer at være stærkt nok til at sige nej. Det efterlader rigtig mange potentielle ofre for sexisme alene, for ikke alle er stærke nok til aktivt at sige fra.
Det karakteristiske for #Metoo-krænkelser er netop, at der er et ulige magtforhold mellem offer og gerningsmand. Og det er jo det forhold, der gør det så svært at råbe vagt i gevær for offeret.
Kampen mod sexkrænkelser må aldrig blive en individualistisk kamp, hvor de stærke sejrer, og de svage det modsatte. Det er først og fremmest et ledelsesansvar at skabe en sund kultur på arbejdspladsen, i organisationen eller i foreningen, hvor der ikke tolereres grænseoverskridende opførsel. Det afgørende er at få skaffet de brodne kar af vejen.
De personer, der kommer med verbale trusler af seksuel karakter eller fysisk overskrider grænser, skal konfronteres og opleve klare konsekvenser. Men det må aldrig være offerets opgave alene.
Det må aldrig blive reduceret til et individuelt ansvar at sige fra over for krænkende adfærd. Dig, mig og alle andre, der opfanger sexisme, skal gå til en overordnet, så gerningsmanden kan komme til at betale sin pris.
Kun på den måde ændrer vi strukturerne og kommer sexisme til livs.
Kommentarer
Tillykke Signe med dit - for din alder - forbløffende klarsyn. Selvfølgelig er der klare krænkelsessager, hvor gerningsmanden (for det er jo altid en mand?) skal ud på røv og albuer. Men så er der jo også de meget mere vanskelige og komplekse sager, hvor der også kan være tale om, at parterne har forskellige intentioner, og dermed opfatter hinandens signaler forskelligt. Men det er jo nok for svært at skrive og beskrive, og heldigvis har du set lyset. I din verden og indlæg er der en klar rollefordeling med offer, gerningsmand, og ulige magtforhold, og vi skal ikke tolerere grænseoverskridende opførsel, og få de brodne kar af vejen. Jeg håber sådan for dig og dine omgivelser, at der kommer et obligatorisk fag om retssikkerhed senere hen i dit lærerstudie, men det er måske en lidt naiv forhåbning...
Niels - hvad er det for en mand, der skal ud på røv og albuer? Ingen er jo nævnt? Og problemet er jo lige stort, uanset om det er en mand eller kvinde, der chikanerer. Jeg håber ikke, at du synes, at Lindes historie er en gråzone? Men fortæl mig lige, hvor du ser et problem med retsikkerhed i en sag mod ... ingen?
Stærkt af Sofie Linde, hun er da for skøn og sejg. Hurra en optur at se Gallaen med hende som vært. To kvindelige værter på 14 år, det er da en vink med en stor vognstang om, hvor sexistisk branchen er - I ved selv hvem I er - og en forklaring på at kvinder måske liiiige stepper lidt ned. Linde skal have dobbeltløn og en karriere op i skyerne - som rollemodel - magisk en barnlig ligefremhed, som i HOLDER FINGRENE FRA, I ved godt hvem I er.