Annonce

Simon Aggesen: “Jeg har stillet op til interview og svaret på spørgsmål”

Frederiksbergs borgmester hævder, at han har “forsøgt at forklare sagen så godt som muligt” - det afvises af flere medier
“Når det så er sagt, så har jeg fra starten spillet med åbne kort. Jeg har stillet op til interview og svaret på spørgsmål, og jeg har forsøgt at forklare sagen så godt som muligt. Både her på siden og i medierne.”

Sådan skriver Frederiksbergs konservative borgmester Simon Aggesen søndag aften i et Facebook-opslag - med henvisning til medieomtalen af borgmesterens køb af en kæmpe ejerlejlighed på Frederiksberg Allé 8 til en meget favorabel pris af Dansk Bibelskole.

Simon Aggesen og frue fik i 2018 opdelt den store lejlighed i to. Efter salg og renovering af begge lejligheder stod ægteparret Aggesen tilbage med en fortjeneste på ikke under 11 millioner kroner. Simon Aggesen fik i 2017 - et år før familien Aggesen officielt søgte om opdeling af ejerlejligheden i to - uofficiel hjælp og rådgivning af forvaltningen på Frederiksberg Kommune. En rådgivning på direktør-plan, der blandt andet betød at Aggesen sparede penge til bekostelig etablering af elevator, som Netavisen Pio dokumenterede torsdag.

Fredag betegnede ekspert i kommunal forvaltning, Roger Buch, forvaltningens adfærd som "uforståelig":

Det er helt utænkeligt, at en almindelig borger kunne få sådan en service

"Det er helt utænkeligt, at en almindelig borger kunne få sådan en service," vurderede Roger Buch over for Netavisen Pio fredag.

Medier efterlyser svar

Netavisen Pio har siden onsdag stillet Simon Aggesen en række spørgsmål. Men selv om Aggesen på sin Facebook-side søndag aften skriver, at han “har stillet op til interview og svaret på spørgsmål”, så har Aggesen afvist at svare på Netavisen Pio’s spørgsmål.

Journalist på dagbladet Politiken, Morten Skjoldager, skriver i en kommentar til Simon Aggesens Facebook-opslag søndag aften, at heller ikke Politiken har kunnet få Simon Aggesen i tale:

Du skriver, at du har spillet med åbne kort og er stillet op til interview. Det har i så fald været til andre medier end Politiken

“Hej Simon. Du skriver, at du har spillet med åbne kort og er stillet op til interview. Det har i så fald været til andre medier end Politiken. Vi har i mere end en uge bedt dig om at stille op til interview, men det har du afvist. Hvis du nu har ændret holdning, vil vi fortsat gerne lave et interview med dig. Vh Morten Skjoldager, Politiken,” hedder det i kommentaren fra Politikens journalist.

BT nævnte 26. september, at Simon Aggesen heller ikke har ønsket at besvare BT's spørgsmål.

Ekstra Bladet fik, da avisen afslørede sagen onsdag den 23. september, kortfattede kommentarer fra Simon Aggesen de første par dage. Siden da har Simon Aggesen heller ikke svaret på spørgsmål fra Ekstra Bladet - endsige givet interviews til frokostavisen.

Fakta er at Simon Aggesen gør alt for at undgå at svare på spørgsmål i sagen

“Vi undrer os over, at Simon Aggesen over for borgerne på Frederiksberg hævder at svare på spørgsmål og give interviews i forbindelse med sagen. Fakta er at Simon Aggesen gør alt for at undgå at svare på spørgsmål i sagen. Vi har siden onsdag stillet spørgsmål til Simon Aggesen, men Pio har på intet tidspunkt hørt fra Simon Aggesen, hverken skriftligt eller mundtligt,” siger chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen.

placeholder

 

Her er spørgsmålene til Simon Aggesen

Her er Pio-spørgsmålene som Simon Aggesen ikke vil svare på:

“Erkender du nu, at du under hånden har bedt flere forvaltningschefer vurdere på muligheden for at opdele din daværende ejerlejlighed i to?”

“Hvordan skal borgerne kunne stole på, at tingene foregår på en ordentlig og transparent måde på Frederiksberg Rådhus, når fremtrædende politikere som dig kan få en uofficiel tilkendegivelse/vurdering allerede et år før en officiel ansøgning fra din kone om opdeling i to ejerlejligheder?”

“Har du andre kommentarer til Netavisen Pio's artikel?”

I forbindelse med Simon Aggesen opslag på Facebook søndag aften har Netavisen Pio yderligere bedt Simon Aggesen forholde sig til Roger Buchs kritik af, at forvaltningen på Frederiksberg Rådhus i 2017 har ydet Simon Aggesen en udstrakt rådgivning, som det efter Buchs opfattelse er “helt utænkeligt” en almindelig borger ville kunne få.

Heller ikke dette spørgsmål fra Netavisen Pio har Simon Aggesen reageret på.

Nu står den på villa på Drosselvej

Folketingets Ombudsmand har nu bedt Frederiksberg Kommune om en udtalelse i sagen.

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten i Frederiksberg Kommune kræver en grundig redegørelse af hele sagen. Kravet støttes af Venstres Jan. E. Jørgensen, der ud over at være medlem af Venstres folketingsgruppe også er medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og formand for det udvalg, By- og Miljøudvalget, der 4. juni 2018 gav Simon Aggesen lov til at opdele den gigantiske ejerlejlighed i to - en opdeling som er stærkt medvirkende til, at Simon Aggesen og frue kunne tjene godt 11 millioner kroner på Frederikberg Allé-forløbet.

De mange tjente penge kastes nu ind i en omfattende renovering af en klassisk og stærkt eftertragtet Frederiksberg-villa på Drosselvej

De mange tjente penge kastes nu ind i køb og en omfattende renovering af en klassisk og stærkt eftertragtet Frederiksberg-villa på Drosselvej, som mange andre gennem årene forgæves har forsøgt at købe af ejerne.

Siom Aggesens har købt en eftertragtet Frederiksberg-villa, der nu renoveres fra A til ZFrederi

Men det lykkedes derimod for Simon Aggesen at købe villaen pr. 23. marts i år. Den officielle købspris er 9.250.000 kroner.

I forbindelse med renoveringen bliver den palælignende ejendom på 212 kvm. udvidet med yderligere 85 kvm.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis de konservative posten som borgmester, er de nødt til at få udpeget en ny borgmester.