Corona giver fagforening stor sejr: Stop for "moderne slaveri" på slagterier

Efter at hundredvis af slagteriarbejdere er blevet smittet med corona, ændrer Tyskland nu reglerne. Godt nyt for danske lønmodtagere, lyder det fra fagforening
Coronavirus har haft noget nær perfekte betingelser for at sprede sig på flere af Tysklands store slagterier og kødfabrikker.

Nu vil den tyske regering gribe ind. Det vækker glæde i den danske fagforening for slagteriarbejdere, som i flere år har arbejdet på at forbedre forholdene i de tyske slagterier for de såkaldte kolonnearbejdere.

Fagforening: En kæmpe sejr

Det vækker begejstring i den danske fagforening Fødevareforbund NNF, der i mere end ti år har rejst problematikken - blandt andet overfor den daværende tyske arbejdsminister Ursula von der Leyen, der i dag er formand for EU-kommissionen.

Forbundet, der organiserer de danske slagteriarbejdere, har nemlig været bekymret over, at de tyske slagterier har kunnet udkonkurrere deres danske konkurrenter ved hjælp af social dumping med østeuropæisk kolonnearbejdskraft på ekstremt lave lønninger.

En af de vigtigste sejre i kampen mod de helt urimelige løn- og arbejdsvilkår i slagteribranchen

Selvom der skulle en coronakrise til, før den tyske regering valgte at skride ind, så er næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, ikke bange for at kalde beslutningen for en stor sejr i kampen mod social dumping.

"Det her er en af de vigtigste sejre i kampen mod de helt urimelige løn- og arbejdsvilkår i slagteribranchen som kolonneabejderne på de tyske slagterier har været udsat for," siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

"Det er både godt for østeuropæerne, som dermed kan se frem til at få bedre løn og ansættelsesvilkår, men det er også godt for de danske slagteriarbejdere, som kan se frem til en langt mere fair konkurrence."

Optimale vilkår for corona

Udbruddet af coronavirus har nemlig kastet et ubehageligt søgelys på arbejdsforholdene i den tyske kødindustri, som aktivister betegner som "moderne slaveri". Det skriver DR.

Slagterierne har nemlig udskilt dele af slagteprocessen til underleverandører, forklarer det fra den danske fagforening, fødevareforbundet NNF, der har fulgt udviklingen i den tyske slagteribranche tæt.

Det betyder, at man har kunnet ansætte østeuropæere - især fra Rumænien - som ufaglærte, og dermed til en lavere løn, end faglærte tyskere. Den opdeling sker, selvom det foregår på de samme samlebånd.

De østeuropæiske ansatte bliver de indkvarteret i huse og lejligheder, hvor rigtigt mange mænd bor sammen på meget lidt plads. Og det giver helt optimale forhold for spredning af coronavirus.

Alene på selskabet Westfleischs slagteri i byen Coesfeld i delstaten Nordrhein-Westfalen, blev knap 300 personer med tilknytning til det slagteri testet positive, skriver den lokale tyske avis Ruhr Nachtrichten.

Kræver fastansættelse

Den tyske kansler Angela Merkel lovede forleden, at den tyske regering nu ville gribe ind.

Det kommer til at betyde, at kødindustrien fra næste år kun vil bruge medarbejdere, som virksomhederne selv har ansat, og ikke længere benytte sig af vikarer og underleverandører, som ofte har bestået af udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen vil desuden stramme kontrollen og hæve bøderammen for at overtræde reglerne.

Den tyske fødevareindustri er lodret imod ændringen, som den mener både diskriminerer og kan være forfatningsstridigt.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Bedere sent end aldrig.Men det skete først efter at danske slagteriger hade flyttet mange arbejdespladser til tyskland.Og hvorfor skulle der ikke også være virksomheder i Danmark hvor der sker det samme .for der hvor jeg bor er der masser af øst europæer i dagligvarebutikkerne fra kl 18. Og mindst et par timer frem er der konstandt
3-6 øst europæer,, jeg har ikke noget imod udlændinge men hvis de kan arbejde her for mindere løn end danskerne så virker det bare ikke

Hej FUP.
Ikke alene er du talblind, men det er værre med din manglende empati for de stærkt underbetalte arbejdere fra Østeuropa som er stuvet sammen under usle forhold som ikke er et civiliceret land værdig, det skider du højt og flot på, bare du kan rende rundt og spille smart og belaste vores samfund som det passer dig. Det er jo dig der har ret.TROR DU.

Annonce