Dyb rød skuffelse over Løkkes Nytårstale

Statsminister Lars Løkke nævnede hverken hvidvask, skattesnyd eller ulighed i sin nytårstale. Det møder skrap kritik fra rød blok
Statsminister Lars Løkkes nytårstale mødes med dyb skuffelse hos de røde partier.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, noterer på sin Facebook-profil, at hun savner ideer og visioner i Løkkes nytårstale. Hun hæfter sig også ved, at talen ikke indeholder noget om de store finansielle skandaler, der har fyldt rigtig hele året igennem – ikke mindst Dansk Banks hvidvask-skandale.

 

Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, undrer sig i et tweet over, at Lars Løkke i sin nytårstale ”praler af ligheden i Danmark”:

”Over 60.000 børn lever i fattigdom i Danmark. Statsministeren lever tydeligvis i en helt anden verden, når han praler af ligheden i Danmark,” skriver hun i tweetet.

I endnu et tweet skummer hun også over, at Lars Løkke ikke nævner hvidvask-skandalerne med et eneste ord:

”2018 var året, hvor hvidvask-skandaler så dagens lys og vi opdagede, at finansverdenens top havde haft fingrene langt ned i statskassen i i Danmark og andre lande. Det nævner statsministeren ikke med ét eneste ord i nytårstalen. Det er vildt,” skriver hun.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, slår også ned på den stigende ulighed og savnede løsninger i Lars Løkkes nytårstale:

”Ja, flere og flere føler sig udenfor fællesskabet. Ja, alt for mange har svært ved at betale regningerne, købe medicin og mad. Ja, flere og flere er pressede og bliver stressede. Men hvor er dine løsninger Lars Løkke Rasmussen,” spørger Pia Olsen Dyhr i et Facebook-opslag.

I opslaget understreger SF-formanden også, at børnefattigdommen kun er er steget, mens Lars Løkke har været statsminister:

 

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, roser Lars Løkke for en flot tale – rent retorisk:

”Lars Løkkes tale var en flot retorisk dans på værdi-æggeskaller. På den ene side opløftende at der var fokus på internationalt samarbejde, at DK er et mangfoldigt land og at klima-udfordringen er det vigtigste problem. Men hvordan pokker hænger det sammen med den førte politik,” spørger Uffe Elbæk i et tweet.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det er jo de ord der er tilbage når man igennem årene har raget til sig ud over indtægten for at være Statsminister. Manden er jo jo uden visioner og næstekærlighed for de svageste i samfundet. Det kan kun blive et bedre samfund ved at skifte ham ud ( og ikke med Christian Jensen) men ved at vi får en Socialdemokratisk ledet regering.

Ja tak Jan Kjærgaard ! Lars Løkke viser sig frem- som den `klassiske Herre´- med hovedet i skyerne , en ven af bankerne og af aktionærerne.. stagnerende i hans økonomiske magtideologi ! ... og oveni blind ovenfor
folk på `jorden´- som i deres arbejde og aktivitet knokler for velfærdstaten og for landets rigdom ! - Han tager lønarbejdernes og lønmodtagernes indsats som en `ikke nævneværdige´ selvfølge ! .. I lyset af Løkkes Arrogance virker landets kultur af de arbejdende og lønmodtagerne som slags `umyndiggjorte´ tjenere ! Al de nødvendigheder mht social trivsel , klima og
børnenes ret, ren drikkevand, natur og økologi , bankernes moral osv
er i Løkkes "neoliberale verdensbillede" sekundariseret.. ellers de findes slet ikke ! ..
Vel ? Løkkes nytårstale skal forstås som opfordring til os i SOCDEM .. til at `kom i gang´ ! Med sikring af velfærdstaten og "Alles ret til sundt trivsel" !