En helt igennem super-tirsdag for Joe Biden

Den tidligere vicepræsident kom bedst ud af tirsdagens megavalg i USA. Milliardæren Bloomberg skuffede slemt.
Tidligere vicepræsident Joe Biden efter sejren på super tuesday, marts 2020
Super Tuesday gav tidligere vicepræsident Joe Biden et ordentligt rygstød i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Joe Biden vandt i 10 ud af de 14 stater, mens senator Bernie Sanders vandt fire. Sanders kan dog glæde sig over, at han vandt i den største stat, Californien.

Biden vandt i Texas, North Carolina, Virginia, Alabama, Oklahoma, Tennessee, Minnesota, Massachusetts, Maine og Arkansas. Sanders vandt, udover Californien, sin hjemstat Vermont og de to bjerg-stater Colorado og Utah.

I kampen om de delegerede, som er det som der kæmpes om, har Joe Biden midlertidigt lagt sig i spidsen med 453 foran Bernie Sanders, som står til 382.

Der er dog fortsat omkring 500 delegerede fra Super Tuesday-staterne, som der ikke er blevet fordelt. Hovedparten fra Californien, hvor Sanders vandt. Der skal 1.991 delegerede til at vinde nomineringen.

Bloombergs pengetank hjalp ikke

Milliardæren Mike Bloomberg faldt til gengæld helt igennem, da han for første gang skulle møde vælgerne.

Han vandt kun en parti-afstemning (en såkaldt caucus) på Amerikansk Samoa, hvor godt 200 mennesker deltog. Det gav fem delegerede til regnskabet.

Mike Bloomberg har ellers tæppebombet hele USA med tv-reklamer, for et astronomisk beløb på omkring tre-fire milliarder kroner, men den strategi virkede ikke. Tættest på sejren kom han i Colorado, hvor han fik 21 procent af stemmerne.

Det er selvfølgelig et skuffende resultat for Bloomberg, der havde satset på at stå som det moderate alternativ til Sanders, når Biden på et tidspunkt ville knække. Det skete ikke, og det er spørgsmålet om Bloomberg gider kaste flere af sine milliarder ind i en valgkamp, som han ikke har nogen som helst realistisk chance for at vinde.

Pres på Warren for at trække sig

Super Tuesday var heller ikke god for senator Elizabeth Warren, som både tabte sin hjemstat Massachusetts og sin fødestat Oklahoma til Joe Biden.

Det var endnu en række sviende nederlag til Warren, der for nogle måneder siden lignede en klar favorit til at vinde nomineringen.

Hun kom heller ikke rigtig tæt på i nogen af de andre stater, så det var en rigtig dårlig aften for hende.

Derfor er det nu et åbent spørgsmål om hvor længe Warren vil fortsætte sin kampagne.

I løbet af de kommende dage, vil mange – særligt i Sanders-lejren - opfordre hende til at forlade valgkampen i håb om, at hendes afgang kan samle de venstreorienterede og progressive vælgere omkring Sanders.

Det er dog ikke helt utænkeligt at Warren, der bestemt ikke er enig med Sanders om alt, kunne vælge at pege på Biden - særligt efter at vælgerne i Massachusetts, hvor hun er valgt, pegede på Biden som deres foretrukne kandidat.

Vandt de sorte og forstæderne

Joe Bidens sejr blev især bygget på en solid opbakning blandt de afro-amerikanske vælgere, ældre vælgere og middelklassevælgerne i forstæderne.

Den samme koalition af vælgere, som forrige år sikrede Demokraterne en sejr ved valget til Repræsentanternes Hus.

Sanders gjorde det omvendt pænt blandt de yngre, hvide vælgere og latinoer.

Joe Bidens kampagne fik et kæmpe boost op til Super Tuesday, da både Pete Buttigieg og Amy Klobuchar valgte at droppe ud og officielt stillede sig bag Biden.

Der var dog allerede mange vælgere, der havde brevstemt på de to, og det betød flere steder, at Biden fik et dårligere resultat, end forventet. Mest markant i Californien, hvor Buttigieg og Klobuchar sammen står til at få 10 procent af stemmerne.

Sanders tabte anti-Hillary stemmerne

Resultaterne viser også, at mange der stemte på Bernie Sanders i 2016, da han stillede op mod Hillary Clinton, valgte en af de andre kandidater. Det kan tyde på, at mange af dem, der stemte på ham sidst, gjorde det som en protest mod Hillary Clinton.

Mest tydeligt i Sanders egen stat Vermont, som han vandt med 85 procent af stemmerne sidst, men hvor han tirsdag kun kravlede lige over 50 procent.

Men tilbagegang var der også i Utah (-45 procent), Maine (- 31 procent), Minnesota (-31 procent), Oklahoma (-25 procent).

Selvom Sanders fik et bedre valg blandt latino-stemmerne, så konstaterer meningsmålings-eksperten Frank Luntz, at Bernie Sanders havde sværere ved at mobilisere de unge vælgere, end han havde for fire år siden.

Showdown i Michigan

Der er nu seks dage til de næste primærvalg. Den 10. marts stemmer seks stater. Her er Joe Biden favorit til at vinde Mississippi og Missouri, mens Bernie Sanders bør være favorit til at vinde i Idaho og Washington.

Men det bliver især interessant i Michigan, der med 125 delegerede, er den helt store gevinst.

Udover de mange delegerede, så er en sejr i Michigan også helt afgørende i kampen om fortællingen om, hvem af de to kandidater, der kan genvinde den hvide arbejderklasse. Den gruppe vælgere som i 2016 forlod partiet til fordel for Donald Trump.

Michigan var en af de stater som Bernie Sanders i 2016 vandt over Hillary Clinton, men der er også mange afro-amerikanske vælgere, som kan vinde den for Biden.


David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook