Endestation for Thulesen Dahl?

Weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti bliver det mest dramatiske i partiets historie.
Foto: Colourbox
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti
"Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup. TØSEDRENGE!"

Scenen fra Fremskridtspartiets kaotiske årsmøde i 1995 med en ophidset Kristen Poulsgaard, der råber af dirigenterne er legendarisk.

Fremskridtspartiets nedsmeltning for åben skærm er blevet den standard, man måler kriser i partier efter.

Dansk Folkeparti blev skabt på resterne af det morads, som var Fremskridtspartiet. I stedet for anarki og uro skulle der være topstyring og stabilitet.

Ud med alle landsbytosserne og ind med stabile folk, som kunne holde uenighed og kritik internt.

I snart 25 år har den opskrift været en dundrende succes.

Frisk pust over landet

Modsætningen til de kaotiske scener i Fremskridtspartiet blev årsmødet i 1997, hvor dansktop-sangeren Richard Ragnvald begejstret sang "Kære Lille Pia, nu stemmer vi på dit parti" til tonerne af sin udødelige klassiker 'Kære Lille Mormor'.

Der var ikke et øje tørt.

Frisk pust over landet stod der på Dansk Folkepartis plakater i begyndelsen af 00’erne, hvor Pia Kjærsgaard var flankeret af Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup.

Men det er længe siden, at Dansk Folkeparti var det nye, friske pust i dansk politik.

Kristian Thulesen Dahl ligner en partileder, der for længst har overskredet sidste salgsdato.

Næstformanden, Morten Messerschmidt, er blevet dømt for svindel med EU-midler. Fremtrædende partimedlemmer kriges mere eller mindre åbent i medierne om partiets linje.

Meningsmålingerne er i bund, og om bare to måneder kan en hel stribe af partiets kommunalbestyrelsesmedlemmer forvente at blive sat på gaden ud af vælgerne.

Støjberg skal skabe god stemning

Det er på den noget triste - og for mange DF’ere uvante - baggrund, at Dansk Folkeparti i weekenden samles til årsmødet, og sjældent har mødet trukket så mange overskrifter.

Det, der lignede en stedfortræderkrig om nogle relativt uinteressante pladser i en hovedbestyrelse, er i stedet endt i en offentlig diskussion om formandens fremtid.

Adskillige af partiets lokalformænd, som ellers har 25 års tradition for at bakke op, har i pressen krævet Kristian Thulesen Dahl afsat og 74-årige Pia Kjærsgaard tilbage på partitronen.

“Kristian er et fantastisk menneske. Jeg holder meget af Kristian. Men som formand – det er nok ikke hans force, må man sige,” lød det i løbet af ugen bramfrit fra Dansk Folkepartis lokalformand i Gentofte.

Kristian Thulesen Dahl har derfor måtte hente noget, der ligner en støttepædagog ind i form af den rigsretsanklagede Inger Støjberg, som laver en gæsteoptræden.

Det kan godt være, at Inger Støjbergs besøg har været planlagt tidligere. Men nu ligner det en afværgemanøvre, der skal skærme Kristian Thulesen Dahl for den værste kritik og skabe god stemning. Kan han ikke selv få salens klapsalver, så kan Inger.

placeholder

Hvor længe kan det blive ved?

Kristian Thulesen Dahl har været tvunget ud og erklære, at han agter at genopstille som formand, og at han sandelig også regner med at blive genvalgt. Det hjælper ham selvfølgelig også, at Pia Kjærsgaard afviser at stille op.

Det store spørgsmål er selvfølgelig om ikke, at løbet alligevel er ved at være kørt for Kristian Thulesen Dahl. Han ligner en mand, som har tabt al kontrol og al autoritet over partiet.

Den mest oplagte afløser har længe været Morten Messerschmidt. Men med næstformandens dom - og en ankesag der fortsat kører - ser det ud som om, at medlemmerne i stedet vender sig mod partistifteren og håber på, at hun endnu engang kan være det friske pust, som Dansk Folkeparti har brug for.

Om ikke på årsmødet, så måske senere, som en overgangsfigur, indtil en ny og yngre kandidat kan tage over.



 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Behold Tullesen, gør Kofoed til næstformand, slæk Pia K magt, Få yngre kræfter ind, glem Morten M., man kan godt være stram med udlændingepolitik uden at være gak som jeg synes Martin H og co er. Deres udsagn er jo helt ude i hampen.

Da det i 2019 omsider gik op for befolkningen, hvad konsekvenserne var af at stemme på Dansk Folkeparti som afgørende parlamentarisk grundlag for skiftende borgerlige regeringer siden 2001 og med enorme ødelæggelser af velfærdsstaten Danmark til følge, samt ødelæggelserne af løn- og ansættelsesforholdene på det danske arbejdsmarked var det game over for Dansk Folkeparti.

Det var virkelig heller ikke på tide, at vælgerne vågnede op efter at have været manipuleret ind i et udlændinge fjendsk sukker sødt "Morten Koch" Danmark.

Den fragmentation som vi ser i DF, bør være et vink med en vognstang til Socialdemokraterne. Der skal skrues op for den indvandringskritiske linje, og folk skal sendes ud af Danmark. Konventionerne skal udfordres og Rwanda skal bruges åbenlyst...på massiv skala. Det er partiets eneste reelle mulighed, for at placerer sig på den rigtige side af den borgerkrig, der truer i horisonten. Forhåbentligt bryder krigen ikke ud, men så igen, det håbede man også på, på Balkan.

Se, hører man til dem, der stadigvæk ikke ser borgerkrigen som en realistisk mulighed, så kan jeg, som Balkan veteran, anbefale at læse om Balkankrigens udbrud. Læs om hvor få involverede der begyndte den. For mange, det var de ikke. Men de var nådesløse, brutale og de skabte frygt. Den stærkeste af alle emotioner er frygt. Læs om hvorledes det jugoslaviske folk, efter de første drab, gik til fredsdemonstrationer og lovede hinanden at de aldrig ville deltage i en krig. Læs om hvorfor de så alligevel endte med at deltage. Hvorledes de endte med at slå hinanden ihjel, i hinandens hjem. I opgange, i villaer, på plejehjem, hospitalerne osv. Meget brutalt.

Den potentielle endestation som KTD står overfor, og det vakuum den skaber, er socialdemokraternes eneste reelle mulighed, for at placerer sig på den sikre side af konfliktlinjen.

For Danmarks skyld, så håber jeg at man tager mod til sig.

Vh Michael Nielsen
301272

Annonce