Annonce

Epidemien er fortsat stigende og identitetstyveri forbydes

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at epidemien fortsat er let stigende, at et politisk flertal vil forbyde identitetstyveri på nettet, samt at regeringen afviser flere økonomers opfordring til at gribe ind over for de stigende boligpriser. Og endelig har en kendt dansker fået sit første stik.

Tak fordi du læser med.

Kontakttal er 1,1: Epidemien er fortsat let stigende

Kontakttallet er tirsdag beregnet til 1,1. Dermed er coronaepidemien fortsat let stigende, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

“Danmark er et godt sted på grund af en massiv testkapacitet og effektive indsatser ved lokale smitteudbrud,” skriver Magnus Heunicke på Twitter.

“Det er særligt vigtige værktøjer nu, hvor flere snart vender fysisk tilbage på arbejdspladsen.”

placeholder

Et kontakttal på 1,1 svarer til, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre. Det betyder altså, at epidemien vokser.

 

Politisk flertal vil forbyde identitetstyveri på nettet

Regeringen og støttepartierne er enige om at kriminalisere identitetstyveri ikke mindst på internettet.

Det er for nuværende kun ulovligt at udgive for at være en anden på internettet, hvis der er et økonomisk motiv. Men der er stadigt flere sager, hvor borgeres billeder og personlige informationer bliver misbrugt til andre formål.

“At opleve at få sin identitet stjålet eller misbrugt - eksempelvis ved at der er oprettet en falsk profil på et socialt medie med ens navn og billede - er meget ubehageligt og krænkende for den person, det går ud over,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

“Derfor er vi nu enige med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om at indsætte en selvstændig bestemmelse om kriminalisering af identitetstyveri i straffeloven, så lovgivningen følger med den digitale kriminalitets udvikling.”

Problemet med tyveri af identitet på nettet er blevet understreget af en stribe sager, blandt andet dokumentarserien om Malte Prehn, der i årevis fik misbrugt sine profilbilleder.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der har fremsat et beslutningsforlag om netop en sådan kriminalisering, henviser til, at "alle tror, at det allerede er ulovligt", men at det ikke er det.

“Begår man et identitetstyveri i dag, så er der ikke noget i straffeloven, der dækker det, hvis ikke der er et økonomisk motiv,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

“For så er det bedrageri. Men rigtigt meget identitetstyveri er ikke med et økonomisk motiv for øje.”

Regeringen og støttepartierne er enige om, at der efter sommerferien skal fremsættes lovforslag, der under loven om freds- og æreskrænkelser skal gøre det forbudt uberettiget at udgive "sig for at være en anden person ved brug af denne persons identitetsoplysninger".

Det skal give op til seks måneders fængsel.

Ingeniørforeningen, IDA, har tidligere lavet en undersøgelse, der viser, at mere end 60 procent af de adspurgte er bekymrede for at blive blive udsat for identitetstyveri.

 

Regeringen: Ingen indgreb på boligmarkedet

Regeringen har ingen planer om indgreb på boligmarkedet.

Det skriver Berlingske.

“Regeringen følger udviklingen, men regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet,” oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en skriftlig kommentar.

Meldingen kommer, efter at Nationalbanken har opfordret regeringen til at indføre tiltag, der kan lægge en dæmpe på de høje prisstigninger, der har været det seneste år.

Det er kun få dage siden, at cheføkonomen i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre kaldte det “voldsomme” tal, da Boligsiden kunne fortælle, at prisen på villaer og rækkehuse er steget med 14,3 procent i det seneste år.

Nu er det nationalbankdirektør Per Callesen, som til mediet Finans siger, at “vores vurdering er, at situationen er bekymrende”, hvilket kan oversættes til, at Nationalbanken kræver et indgreb over for stigningen i boligpriserne – nu.

Læs hele historien her.

 

Arbejdsgivere skal teste indrejsende medarbejdere for corona

Krav til arbejdsgivere om at teste indrejsende arbejdskraft forsvinder ikke lige foreløbigt. I hvert fald ikke, hvis det står til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Peter Hummelgaard ønsker at forlænge tre lovforslag, som kan være med til at coronasmitten på arbejdspladser nede.

I fokus var tre love, som ligger under en solnedgangsklausul, der udløber den 30. juni. Det drejer sig om arbejdsgiverens ret til at pålægge test på medarbejdere. Kravet om at arbejdsgivere skal sikre testning af indrejsende arbejdskraft, samt at indkvartering til indrejsende arbejdskraft skal være covid-19 sikkert.

“De tre love har været vigtige værktøjer i vores værktøjskasse til at begrænse smitten på arbejdspladserne og særligt smitte fra tilrejsende arbejdskraft. Det skal de fortsætte med at være,” siger beskæftigelsesministeren.

Lovene er skabt med henblik på forebyggelse af covid-19 smitte og udløber alle den 30. juni 2021. Ministeren ønsker at forlænge solnedgangsklausulen året ud for at understøtte den teststrategien.

Derudover skal forlængelsen hjælpe arbejdstilsynet og kommunerne til at kontrollere, om en arbejdsgiver lever op til kravene.

Læs hele historien her.

 

EU-krav om øremærket fædrebarsel kan ende som benspænd for dansk ligestilling

Det, som skulle have været et fremskridt for ligestillingen, kan ende som et tilbageskridt.

Det frygter i hvert fald De Radikale, Enhedslisten og SF i forbindelse med den kommende implementering af EU-direktiv, som pålægger medlemslande at øremærke fire måneders barselsorlov til fædre.

Det skriver Altinget.

Årsagen er, at Beskæftigelsesministeriet lægger op til, at direktivet skal implementeres oven i de rettigheder, som allerede i dag gælder. Det kan få den konsekvens, at fædres barsel holdes til et minimum, fordi moderen ellers vil være nødt til at holde længere barsel end under de nuværende regler.

En implementering oven i den nuværende barselsmodel kan samtidig betyde, at det kan blive vanskeligt at udvide fædres ret til fuld løn under barsel ved overenskomstbordet, da arbejdsgiverne i så fald også skal forpligte sig til at udvide mødres ret til lønnet barsel.

"Når man ser de juridiske vurderinger fra Beskæftigelsesministeriet, kan man godt blive bekymret for, hvad vi ender med. Det er rigtig ærgerligt, hvis vi skal den vej," siger Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF.

Læs hele historien her.

 

Kronprinsen har fået det første stik

Som vaccinationerne mod coronavirus stille og roligt rulles ud i Danmark, er det også blevet kronprins Frederiks tur til at modtage sit første stik.

“I dag har jeg fået mit første stik,” skriver Kongehuset i et opslag på Facebook.

“Tak til alle jer, der hjælper os på vej mod en normal hverdag igen', lyder det i opslaget, hvor kronprinsen sidder med mundbind på, mens han modtaget vaccinen.”

 

placeholder

Kongehuset oplyser ikke, hvilken vaccine har kronprinsen har fået.

Kronprins Frederik er i gruppe med de 50 til 54-årige i vaccinekalenderen, hvor man hos Sundhedsstyrelsen kan læse, at netop denne gruppe er planlagt til vaccination i maj måned.

Dronning Margrethe blev allerede vaccineret første januar 2021.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet