Annonce

Er festen slut for Kristendemokraterne? Partiet splittet over fremtiden

En storkredsformand drømmer stadig om at få partiet i Folketinget. Flere partimedlemmer, inklusive en tidligere formand, bakker ham op.
0,5 procent af stemmerne. Mere blev det ikke til for Kristendemokraterne ved det dette års folketingsvalg. En stor skuffelse for partiet, der havde høje forhåbninger på baggrund af sidste valg i 2019, hvor de flirtede med spærregrænsen med deres 1,7 procent af stemmerne.

Efter det skuffende valgresultat trak Marianne Karlsmose sig som formand. I den forbindelse opfordrede hun partiet til ikke at genopstille ved næste folketingsvalg. I stedet mener Karlsmose, at partiet skal prioritere kræfterne på regions- og kommunalvalget. Læs hele historien her.

Uenighed i partiet

Formandens udmelding faldt ikke i god jord hos alle i partiet. Flere hovedbestyrelsesmedlemmer er uenige, og ser stadig en fremtid for sig med partiet i Folketinget.

“Jeg ser ikke Kristendemokraternes eksistens som noget, der er til debat."

Jens Christian Olesen er Storkredsformand i Sydjylland. Han mener bestemt, at Kristendemokraterne skal genopstille ved næste folketingsvalg.

Hvad siger du til din formands udmelding?

“Jeg ser ikke Kristendemokraternes eksistens som noget, der er til debat. Kristendemokraterne er med i regeringer og regeringskonstellationer i mange lande. Sidst ser vi det i Sverige, hvor de går ind og tager medansvar i, hvad skal vi kalde det, en lidt vanskelig situation derovre,” siger Jens Christian Olesen til Netavisen Pio.

Kampklar til et muligt valg om fire år.

Selvom partiet ikke opnåede valg ved folketingsvalget, har de 11 valgte medlemmer i forskellige kommunalbestyrelser og formand Marianne Karlsmose er valgt som regionsrådsmedlem i Midtjylland.

Alligevel syntes Jens Christian Olsen ikke, at kræfterne kun skal prioriteres på lokalpolitik. Han anerkender dog, at partiets valgresultatet i 2022 langt fra var tilfredsstillende og fortæller, at partiet i stedet skal have en alvorlig snak om, hvordan de bliver kampklar til et muligt valg om fire år.

"For at vi får udbredt vores budskab. Det er helt klart det, der er vores problem"

Opbakning fra tidligere formand

Flere partimedlemmer er enige med storkredsformand Jens Christian Olsen. Heriblandt tidligere formand for partiet, Stig Grenov, som har meldt sig på banen igen. Han fortæller til Ritzau, at han stadig ønsker partiet i folketinget.

“Jeg er enig så langt, at man skal tænke grundigt efter, hvilken strategi der skal lægges, for at vi kommer i Folketinget næste gang. For at vi får udbredt vores budskab. Det er helt klart det, der er vores problem, siger den tidligere formand til Ritzau ifølge DR.

Kristendemokraternes hovedbestyrelse samles i weekenden for at diskutere partiets fremtid.

Sarah Gruszow Bærentzen er projektkoordinator på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Heldigvis er "festen" nok slut for Kristendemokraterne. Et BLÅT parti.

Annonce