Et køligt kig på krigens gru: "Intet nyt fra Vestfronten" igen, igen

En ny filmatisering af klassisk anti-krigsroman kan ses på Netflix. Freddy Hagen har set den og anmelder.
Foto: Netflix
"Intet nyt fra Vestfronten" kan ses på Netflix.
Det er så vildt at læse om datidens tilgang til Første Verdenskrigs begyndelse. Så ufattelig mange helt unge mennesker var begejstrede. De higede efter at komme afsted. Det lå i tiden.

Man opfattede krigen som en art manddomsprøve, der kunne trække mennesker og hele samfund ud af en opfattet inerti.

En slags meningsløshed, der havde skabt en fatalistisk drøm om at nedbryde, om at krigen var et eventyr, og at den ville føre til noget bedre.

Alting skulle brydes ned

Tænk blot på de mange kunstnere, der gladeligt drog afsted, samtidig med at de drømte om bomber, der hærgede de stivnede byer og samfund.

Alting skulle brydes ned, for at give plads til det nye.

Læs for eksempel den italienske futurist, Filippo Tommaso Marinettis, "Det futuristiske manifest" fra 1909: Alting skulle brydes ned, for at give plads til det nye.

Det er lige dele teknikbegejstring, og lige dele foragt for forældregenerationens stilleståen.  

Drømme om at mærke livet

Eller tænk på de tyske kunstnere, Ernst Ludwig Kirchner, Otto Dix og Georg Grosz for eksempel, der drog afsted, også med drømmen om at “mærke livet”.

Eller den østrigske tænker, Ludwig Wittgenstein, der trodsede sine forældres beskyttelse, som en af landets rigeste familier, og valgte at drage afsted, og blive udsat for krigen på den yderste post, ligeledes for at “mærke livet”.

Da de atter kom tilbage - de få, der overlevede - var de rystet i deres grundvold.

Og det underlige er, at det for mange af disse unge slet ikke handlede om patriotisme. Det handlede mest af alt om forandringen. Om eventyret og manddommen.

Da de atter kom tilbage - de få, der overlevede - var de rystet i deres grundvold. De var traumatiserede og ødelagte. Deres fantastiske forestillinger om krigen blev gjort til skamme, og de oplevede den egentlige gru som meningsløs, altødelæggende og modbydelig.

Patriotisme 

Men tyskernes tab var også et grusomt sår, der aldrig rigtig blev helet. Ikke alle var tilfredse med, at de magthavende havde kapituleret, og derved gjort de uendelige dødsfald endnu mere meningsløse.

Krigen anskuet som et gode, hvor eksistensen mærkes helt ind i hjertekulen.

Man ser det allerede i 1920, hvor den tyske soldat og forfatter, Ernst Jünger, udgiver sit dagbogsskrift, ”I Stålstormen”, hvor han taler om krigen som en slags renselsesproces, der transformerer mennesket, hærder og fornyer det. Krigen anskuet som et gode, hvor eksistensen mærkes helt ind i hjertekulen.

Ernst Jünger var en af de mange tyskere, der trodsede det nye demokrati og accepten af tabet, og han allierede sig med de andre, der ville kæmpe igen, kæmpe til den mest fatale slutning af alle.

Derfor blev han også en helt og et forbillede for nazisterne, da de kom til magten.

Det er igen blevet moderne at fokusere på Tyskland i 1920’erne

Anti-krigsroman

Det gjorde den tyske forfatter Erich Maria Remarque derimod ikke. Han udgav den klassiske anti-krigsroman ”Intet nyt fra Vestfronten” i 1929. Den var skrevet i tidens stil, kaldet Neue Sachlichkeit, eller “Ny objektivitet”.

Den skildrer krigen i dens skinbarlige uhyrlighed, blot ved objektivt at illustrere tilstandene ved fronten, uden at pakke det ind i ideologi.

Det er igen blevet moderne at fokusere på Tyskland i 1920’erne og frem til Hitlers magtovertagelse. TV-serien ”Babylon Berlin” er et eksempel, og kunstmuseet Louisiana har pt en udstilling, der omhandler "Neue Sachlichkeit", med titlen, ”Det kolde øje - Tyskland i 1920’erne”.

Deres advarsler og dårlige erfaringer fremstod som en trussel imod nazisternes idéer.

Det virker passende, fordi det var en tid, der på mange måder ligner vor egen, og derfor at velegnet at spejle sig i.

”Intet nyt fra Vestfronten” blev med det samme en bestseller, men i 1933, hvor nazisterne tændte bålet i Berlins gader, blev hans bog brændt og gjort forbudt, sammen med Ernst Ludwig Kirchners, Otto Dix’ og Georg Grosz’ kunst. Deres advarsler og dårlige erfaringer fremstod som en trussel imod nazisternes idéer.

Landsforrædere

”Intet nyt fra Vestfronten” vidnede ikke om det patriotiske mod og den glæde ved krigen, som Adolf Hitler agiterede for. Også han havde deltaget i krigen, og han mente at magthaverne, der kapitulerede, var landsforrædere.

Da Anden Verdenskrig var på sit højeste var ”Mein Kampf” en af tidens mest solgte bøger.

I sit manifest, ”Mein Kampf”, som han skrev i 1924, fremførte han, at fjenden skulle fremstilles som det absolut ondeste, og krigen som den eneste løsning skabt af historiens nødvendighed.

Da Anden Verdenskrig var på sit højeste var ”Mein Kampf” en af tidens mest solgte bøger. Efter krigen blev den forbudt i Tyskland.

Skrækscenariet

”Intet nyt fra Vestfronten” er et rystende vidnesbyrd fra frontens skyttegrave, dets lazaretter og miserable, chokerende og modbydelige meningsløshed, hvor der kæmpedes om så lidt.

Den handler om disse mange unge, der drog afsted i god tro, men i mødet med barbariet mister alt, deres tro på fremtiden, liv og itusprængte lemmer.

denne filmatisering udmærker sig især ved, at den er så visuelt overbevisende

Romanen er grusom nøgtern i dens udpensling af dette skrækscenarie, og en hel generation af unges fald. Det er mest af alt dette indtryk, som Edward Barber fokuserer på, i hans filmatisering af bogen.

Det er blevet gjort før, men netop denne filmatisering udmærker sig især ved, at den er så visuelt overbevisende, så direkte fokuseret på de unges forkvaklede udvikling, deres tab og krigens voldsomhed.

Mere autentisk

Og så er den med tysk tale. Det gør den immervæk mere autentisk end de andre tidligere filmatiseringer fra henholdsvis 1930 og 1979, når nu den handler om krigen, sådan som den oplevedes fra tysk side.

Det er scenografisk, skuespilmæssigt og tematisk et uomtvisteligt mesterstykke. Ikke lige så æstetisk fokuseret som Sam Mendes’ film ”1917”, fra 2019. Til gengæld er Berbers film meget mere brutalt realistisk.

Det er måske knapt så underholdende som andre krigsfilm

Tænk blot på de mange fotos af unge, som man indimellem ser, disse før- og efterbilleder hvor unge mennesker præges så kraftigt af krig, og så hurtigt forandres radikalt af dybe ar på sjælen. Det er dette fokus, som Edward Berger evner at videregive i filmen.

Mest af alt minder den om krigsfilmene ”Gå og Se” fra 1985 af Elem Klimov og ”Ivans Barndom” af Andrei Tarkovskij fra 1962. Det er de uskyldige og de naive, de unge mennesker, der rammes af granatchokket og kynismen.

Filmen har også mangler og skæmmes delvist af klicheer.

Det er måske knapt så underholdende som andre krigsfilm, men til gengæld er disse film virkningsfulde i en grad, så man ikke rigtig kan glemme dem igen. Man husker deres budskab.

Klichéer og mangler

Filmen har også mangler og skæmmes delvist af klicheer. For at vende tilbage til indledningen af denne anmeldelse, så fanger den ikke modsætningerne: at folk som Adolf Hitler og Ernst Jünger efterfølgende ville mere krig, hyldede dens form og krævede oprejsning.

I filmen skildres krigens øverste befalingsmænd som dekadente og virkelighedsfjerne snobber, der lever i overflod og renhed, som dem der alene ikke kunne anerkende tabet.

Her er krigens gru altomfattende, modbydelig og dehumaniserende

Det ville, mest af alt, være bedst hvis filmen havde kombineret de modstridende erfaringer fra den grusomme krig, således at man også kunne forstå mellemspillet og den efterfølgende krig.

Filmen, ligesom Erich Maria Remarques roman, fokuserer udelukkende på dem, der mistede alt i skyttegravenes helvede på jord. Dem, der aldrig mere vil krigen.

Til gengæld gør filmen netop det godt og overbevisende. Her er ingen plads til håb eller heroisme. Her er krigens gru altomfattende, modbydelig og dehumaniserende.

Et budskab, der bør gentages igen og igen, fordi det åbenlyst er så vanskeligt for de fleste at fatte, at krig altid giver ar på sjælen, og rammer samtiden i dybden, som først senere spreder sig som en giftgas i eftertiden.

Edward Berger: Im Westen nichts Neues / Intet nyt fra Vestfronten. Netflix, 2022.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet og arbejder som fiskehandler.


placeholder

Kommentarer

"I filmen skildres krigens øverste befalingsmænd som dekadente og virkelighedsfjerne snobber, der lever i overflod og renhed, som dem der alene ikke kunne anerkende tabet."

Det lyder som en god karakteristik af de danske politikere, som insisterer på at sende flere våben til Ukraine, så endnu flere unge ukrainske mænd kan blive slået ihjel.

Din opbakning 0g sympati for diktatoren Putin (Ruslands nye Stalin) er et gennemgående træk i dine kommentarer. Mener du virkelig at Ukraine bare skal lade sig indlemme under Putins diktatur? Hvis det sker vil Putin fortsætte med at angribe alle de tidligere lande/områder som var en del af Sovjetunionen ind til 1991, hvor Sovjetunionen gik i opløsning og Ukraine med flere tilsvarende stater under sovjet løsrev sig fra Rusland.
Man må ikke glemme at Putin er ærkekommunist, ellers ville han jo ikke havde været ansat af KGB og udsendt til DDR, hvor han lærte alt om hvordan man skulle udvikle Stasimetoder over sit eget folk ved brug af spioner og angiveri fra naboer eller "venner". Jo det er ifølge Niels Duus Nielsens opfattelse et sandt "himmerig" af et land og styreform vi skal efterligne i størst muligt omfang.. Jeg siger velbekomme til den form for "demokrati".

Ja, jeg har sympati for Putin, da han har en god sag. Rusland er ikke et diktatur, og Ukraine skal bare overholde de internationale aftaler, som de selv har indgået. Havde de opfyldt betingelserne i minsk II, og havde undladt at slå en masse russisktalende østukrainere ihjel, var der ikke blevet krig.

Hvis du mener, at Putin er kommunist, har du intet begreb om, hvad kommunisme er. Putin er nationalkonservativ.

Og jeg ved ikke, hvor du har fra, at jeg mener, at Rusland er et sandt himmerige. Jeg foretrækker at bo i Danmark, selv om man som danske af og til er tvunget til at forholde sig til diverse dansktalende idioter, der ikke har begreb om, hvad de siger og skriver. Ved du overhovedet, hvad Minsk II er, Bent? Eller lukker du bare varm luft ud og tror, at det lyder klogt?

Zelensky har blod på sine hænder, og alle, som støtter den ukrainske regerings krig mod sin egen befolkning, har blod på deres hænder. Du har blod på dine hænder, Bent.

"undladt at slå en masse russisktalende østukrainere ihjel" - kildehenvisning tak
.

"Putin er ærkekommunist, ellers ville han jo ikke havde været ansat af KGB" Putin er det der tjener ham, personligt, bedst - kommer fra små kår .... - mindreværdskompleks, ....

utroligt at vesten lod sig narre - såvel efterretningstjenesterne som politikerne (godt hjulpet på vej af Angela Merkel)
.

USA har et program for at overtage Ukraine, og det er hverken dumt eller ineffektivt. En etape var at statskuppe den demokratisk valgte russiskvenlige regering i 2014. Derefter blev Ukraines regering udnævnt i Washington. Da Ukrainerne indså at Vesten var villig til at lægge mange milliarder i sagen, så blev de også mere og mere Vestvenlige. Men samtidig blev den russiske elite bevidst om at hvis de ikke reagerede militært, så ville USA aldrig stoppe.
Vi der har læst lidt mere om international politik, end det gængse, vi er måske slet ikke så få endda. Men det er unægtelig ikke Piopio vi får vores viden fra. Men venlig hilsen alligevel til Pio-isterne.

Kurt Jensen ønsker en kildehenvisning om krigen i Donbass forud for den egentlige invasion. Jeg forstår det sådan at Kurt ikke aner, at en krig har stået på i seks år før februar -22. Hvis det skulle være rigtigt, så er det bestemt ikke usædvanligt. Masser af mennesker, som udtaler sig om Ukraine-krisen, har ingen anelse om alt det forudgående. For disse mennesker invaderede Rusland ud af den blå luft. Hverken Vesten eller Ukraine havde gjort noget som helst for at skade Rusland - og så kommer de pludselig med deres tanks og kanoner.
Men hvem er skyld i at så mange mennesker er så uvidende? Det er hele den vestlige presse! Prøv blot at blade tilbage og se hvormeget Piopio har dækket krigen i Donbass eller regeringsskiftet i 2014.

Ja, der er altid nogle der tror på hvad Russiske medier siger

Fakta,,, minsk-aftalen var at, Ukraine aflevered alle atomvåben
på Ukrainsk grund til Russerne, som de også gjorde,til gengæld
lovet Russerne at de ikke ville gå ind i Ukraine

Fakta,,, det var Rusland (sovjet) der byggede Berliner-muren
og det var sovjet der gik ind i Ungarn i 1956
og det var Sovjet der gik ind i Tjekkoslovakiet i 1968

Og det var altsammen imod befolknigerne i Østtyskland, Ungarn,og tjekkoslovakiet

Og det er den tankegang Russerne har den dag idag

Og nu blev det bare Ukraines tur

Og ja det stopper ikke før Putin kan kalde sig for President af Sovjet

Jens Kamp mener tilsyneladende, at disse seks års krig i Donbass slet ikke har fundet sted. Det er propaganda fra Ruslands side. Men hvis jeg tager fejl, så må du meget gerne rette mig Jens. Men du kunne også læse lidt om det på wikipedia.
Derudover så skal nutidens russere høre for det Sovjettidens gjorde for 40, 50 og 70 år siden. Det er deres fejl, også selvom de ikke var født dengang.
Endelig kludrer du temmelig meget med datoerne. Ukraines uafhængighed indtraf ikke i forbindelse med Minsk-aftalerne, det var mange år tidligere.

Mio Nielsen, det var pro-russiske styrker der med hjælp fra Rusland startede krigen i Donbass (Donetsk og Luhansk) i 2014.
Det var pro-russiske styrker der i 2014, med hjælp fra russiske soldater, nedskød et civilt fly (MH 17) fra Malaysia Airlines med 298 passagerer/besætning om bord med et russisk missilsystem, leveret af Putin, i Donetsk-regionen. I en undersøgelse af katastrofen har Holland og Australien foreløbig fundet 4 ansvarlige (pro-russere/russere) for nedskydningen, heriblandt en person ved navn Igor Girkin alias Strelkov, men den egentlige skyldige menes at være diktatoren Putin, for der iværksættes ingen militærangreb uden efter hans ordre.
Ukraine blev selvstændig i 1991 i forbindelse med opløsningen af Sovjetunionen.
Den egentlige årsag til at Minsk-aftalen blev brudt er Putins angreb på først Krim og efterfølgende ved at sende russiske soldater (forklædt som Ukrainske pro-russere) over grænsen til Donbass-regionen.
Man må, med dine kommentarer her i Pio, formode at du tilhøre den tilbageværende gruppe af DKP-medlemmer, som vel udgør ca. 2-300 personer af den virkelige hårde kerne, som har det svært med demokratiet her i Danmark.

Også i dine kommentarer er der nogen forvirring, men du har da ret i at krigen i Donbass kan siges at være startet af prorussiske styrker. Og det er positivt at du ved, at disse seks års krig har fundet sted. Jeg tvivler på at Pio har haft en eneste artikel om det dengang.
Med hensyn til nedskydningen af et civilit fly, så var det vel sagtens en fejltagelse, af den slags der sker i spændte situationer. Tror du at de gjorde det med vilje?
Angrebet på Krim, skriver du, skulle være årsagen til at Minsk-aftalen blev brudt. Kronologien var vist den modsatte.
Jeg mener at sprogspørgsmålet har spillet en vigtig rolle for krigen. Siden Maidan har Ukraine lavet lovgivning med den hensigt at fjerne det russiske sprog og kultur i et område hvor millioner af fredelige mennesker havde haft russisk som modersmål i generationer. Samtidigt opstilles statuer af Stepan Bandera overalt i landet.

Og med hensyn til de fremsatte formodninger om jeg skulle være kommunist, så er enhver velkommen til at spørge. Men jeg vil ikke være med i kapløbet om at ovkerklistre hinanden med etiketter. Jeg prøver at holde mig til sagen.

I et demokratisk land som Danmark, er det fuldt lovligt at være medlem af DKP, og godt for det. Det er dog nok ikke muligt at være medlem af Nazipartiet, DNSAP, men så har man jo Rasmus Paludan og andre stærkt højreorienterede partier, som Nye borgerlige, Dansk folkeparti og Danmarksdemokraterne, så også på den fløj er der rige muligheder for at finde et parti som har en overbevisning om hvordan et samfund skal ledes og regeres på.

Der skulle stå -et parti som har en overbevisning, som ens egen, om hvordan et land skal ledes og regeres på

Jeg bor ikke i Danmark og har ikke været der i mange år. Men dine oplysninger er måske interessante for andre søgende sjæle.

Mio Nielsen, når man læser dine kommentarer, bringer det mindelser frem om tiden før og under 2. verdenskrig, hvor det tyske mindretal i Sønderjylland hyldede Hitler og bød de tyske tropper velkommen da de indtog Danmark, som det lige har været vist på DR2 i Danmarks radio.

Citerede man også Stauning for hans beundring overfor de tyske militære bedrifter? Nej, det gjorde man nok ikke. Det ville ikke være venligt overfor os danskere.
Problemet med denne diabolisering af russerne, er flere: De der har sat det hele igang ovre i Washington, de mener slet ikke at vi skal holde op med at tale med Putin. De har bare gjort et ærligt forsøg på at snubbe Ukraine fra russerne, og hvadenten det lykkes eller mislykkes, så ved de godt at russerne har den halve verden på deres side. Biden og Trump kalder sig måske også gensidigt for Hitler, men alligevel er de enige om langt det vigtigste. Det er bare nogle forvirrede sjæle i Danmark og så ham Zelensky og polakkerne som tager diaboliseringen alt alt for alvorligt.
Vi kunne myrde Ben Laden og Saddam og Kadhafi, men det var jo bare småfolk uden atombomber. De store i verden skal vi lære at leve med.

Det var ikke Stauning, der udtrykte beundring over det tyske militærs bedrifter, det var den radikale udenrigs- og senere statsminister, Erik Schavenius der udtalte de "bevingede ord", som også efter krigen betød at han blev dømt for at være for "Tyskervenlig" p.g.a. sit samarbejde med Werner Best.
Russerne har ikke den halve verden bag sig, i FN`s sikkerhedsråd, hvor 193 lande stemte om en resolution, som fordømte Ruslands invasion i Ukraine, her stemte 141 lande for resolutionen, 35 lande, incl. Kina. undlod at stemme og 5 lande stemte imod, nemlig Rusland, Syrien, Eritrea, Hviderusland og Nordkorea, så det var de 4 diktaturstater som bakker op om Rusland.

Jeg har søgt efter, men ikke fundet, den udtalelse af Stauning, som jeg tænkte på. Måske har du ret.
Desuden vil jeg præcisere at de to sidste linjer i mit sidste indlæg ikke repræsenterer min mening, men er ment som amerikanske realisters holdning.
At man fordømmer en invasion forhindrer ikke, at man eventuelt kan forstå at den har en forklaring. Derfor har jeg tendens til at se på hvor mange lande, der har ønsket at deltage i USA's og Europas sanktioner, og også at regne med befolkningstallet i disse lande.
Det mest uventede var, at Indien og Saudi Arabien begge fortsætter med at samarbejde med Rusland, og det samme gælder samtlige Afrikanske lande.
Så der er et slags oprør i verden mod os og især mod vores sanktioner. Danskere tænker tilsyneladende ikke meget på de aggressioner USA har gjort sig skyldig i, men det gør man i alle de tidligere kolonier. Hvad angår Europas krig mod Serbien, så har jeg heller ikke set den nævnt for nylig, skønt den er en nær parallel til Ruslands invasion af Ukraine.
Men dine tal fra FN er også rigtige.

Annonce