Fagbevægelsen vinder kæmpesejr om vikarer

En sag i Arbejdsretten kan få stor betydning for vikarer i fremtiden, f.eks. ret til løn under sygdom og ordentlige opsigelsesvarsler.
Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation
En afsluttet sag i Arbejdsretten om en vikars ret til løn under sygdom kommer til at få stor betydning i fremtiden, vurderer fagforeninger.

”Sagen er en kæmpesejr og et vigtigt skridt mod bedre vilkår for vikaransatte. Vi har i mange år kæmpet for, at vikarer der udfører funktionærarbejde skulle være omfattet af funktionærloven med ret til løn under sygdom og ordentlige opsigelsesvarsler,” udtaler formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard.

I den konkrete sag har rekrutteringsvirksomheden Randstad accepteret at betale en erstatning på ca. 21.000 kr. til en tidligere vikaransat.

Vikaren udførte IT-arbejde for virksomheden NNIT på lige fod med virksomhedens fastansatte medarbejdere.

Han var ansat på en kontrakt uden slutdato. I løbet af ca. ni måneders ansættelse havde vikaren i alt seks sygedage, hvor han ikke fik udbetalt løn men måtte nøjes med sygedagpenge.

Skaber ikke præcedens

Sagen, der blev ført af FH for PROSA  Forbundet af It-professionelle, kan få stor betydning for vikarer i fremtiden, vurderer næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen: 

"Det er et banebrydende resultat og et vigtigt skridt mod bedre vilkår, vi har opnået i Arbejdsretten. “

Dansk Arbejdsgiverforening, som har ført sagen for vikarbureauet, har accepteret at betale erstatning til medarbejderen, men med den betingelse, at sagen ikke kan bruges som et argument i fremtidige sager – i juridiske termer ’uden præjudice’.

Derfor er det nødvendigt med flere prøvesager, mener PROSA-næstformanden, som opfordrer medlemmerne til at tage sager op om dårlige vilkår for vikaransatte.

“Jeg vil derfor gerne opfordre alle medlemmer, der har været ansat som vikar i et vikarbureau inden for de seneste fem år og er gået glip af løn under sygdom eller et retmæssigt opsigelsesvarsel, til at henvende sig PROSA, så vi kan få afprøvet flere sager," siger hun.

Vikaransættelser har ændret sig

Sagen i Arbejdsretten udfordrer fortidens opfattelse af vikaransættelser.

Højesteret fastslog nemlig i en dom fra 1997, at en vikar udsendt af et bureau IKKE var omfattet af funktionærloven. Og uden for funktionærlovens rammer har man hverken ret til løn under sygdom eller funktionærlovens opsigelsesvarsler.

Dengang var vikarer primært ansat i korte, midlertidige stillinger, hvilket Højesteret også dengang lagde vægt på i sin dom.

I dag er det ikke ualmindeligt, at vikaransættelser kan være af en betydelig længde og der er mange flere af dem, påpeger Lizette Risgaard.

”Når vikarer arbejder i virksomhederne i så lang tid, skal de have lige så gode vilkår, som hvis de var ansat direkte i virksomheden – eksempelvis ret til løn under sygdom – arbejdsgivere skal ikke kunne spekulere i hvorvidt de skal ansætte folk eller benytte vikarer. Vi håber at denne sag viser, at arbejdsgiverne er ved at komme frem til samme konklusion”, siger hun.

Ifølge Dansk Industri steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 62,5 procent fra 2009 til 2018. Mere end 25.000 danskere er beskæftiget som vikarer. Det svarer til omkring 1 procent af den samlede beskæftigelse.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce