Farvel til magtfuld chef i Finansministeriet giver S-regering unikke muligheder

Det åbner muligheder for at udfordre regnemodellerne, når der skal ansættes en ny departementschef i Finansministeriet, mener tidligere departementschef
Den nuværende departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard, fratræder sin stilling for at blive en del af koncernledelsen i pensionsfonden ATP. Det meldte Finansministeriet ud i en pressemeddelelse tirsdag.

Præstegaard har været en kontroversiel figur på den magtfulde post, fordi han har kaldt Socialdemokratiets og Venstrefløjens kritik af Finansministeriets regnemodeller for “usaglig” og beskyldte kritikerne for at indføre “trumpske” tilstande i Danmark.

Politikerne er i deres gode ret til at have en holdning til de modeller, som bruges i Finansministeriet

“Man kan ikke feje politikerne af”

Derfor er det også naturligt, at der nu vil komme en departementschef, der “spiller bedre sammen med Socialdemokratiet” end Martin Præstegaard, mener økonom Jørgen Rosted, der selv var departementschef i Erhvervsministeriet fra 1993-2001 og inden det finansdirektør i Finansministeriet.

“Jeg har været uenig i nogle af hans udtalelser om modellerne, hvilket jeg også har kritiseret offentligt. Politikerne er i deres gode ret til at have en holdning til de modeller, som bruges i Finansministeriet. Man kan ikke som embedsmænd feje politikerne af, som Præstegaard gjorde det,” siger han til Netavisen Pio.

Man kan da håbe på, at et personskiftet kan føre til mere åben tilgang

For Jørgen Rosted er det indiskutabelt, at de økonomiske modeller har en borgerlig slagside og ikke er politisk neutrale:

“De blå partier vil sætte skatten ned for at få folk til at arbejde mere. Mens de røde partier vil investere i velfærd. I det borgerlige forslag regner man med dynamiske effekter i form af øget produktion, mens man ikke gør det for det, som de røde partier vil. Men usikkerheden er lige stor,” siger han.

Om det nye røde flertal er årsagen til, at Martin Præstegaard har søgt andre græsgange, melder pressemeddelelsen ikke noget om.
 

Håber på ny økonomisk tilgang

Enhedslistens tidligere erhvervsordfører Pelle Dragsted håber, at Præstegaards farvel til Finansministeriet, kan give et goddag til en ny økonomisk tilgang:

“Man kan da håbe på, at et personskiftet kan føre til mere åben tilgang, så Finansministeriet bliver mere imødekommende i forhold til at kigge på dynamiske effekter af investeringer i velfærd, sociale forebyggelse og arbejdsmiljø - som åbenlyst har effekter på både på effektivitet og arbejdsudbud. De effekter har Finansministeriet indtil videre nægtet at tage højde for i modellerne,” siger Pelle Dragsted til Netavisen Pio.

Da Præstegaard meldte ud, at hans dage som departementschef snart ville rinde ud, lød der et spøgefuldt “Tak for kampen” fra Pelle Dragsted på Twitter.

Inkarnation af neoklassisk tilgang


Hvad er det for en kamp, du hentyder til, at du har haft med den afgående departementschef i Finansministeriet?

“Præstegaard er inkarnationen af hele den hardcore neoklassiske tilgang. Han har været en stædig forsvarer for Finansministeriets regnemodeller og Finansministeriets neutralitet. Normalt blander departementschefer sig ikke i den offentlige debat, men da Enhedslisten satte spørgsmålstegn ved nogle af de antagelser, som ligger i modellerne, kaldte Præstegaard det for fake news,” siger Pelle Dragsted og fortsætter:

“Det viser for mig at se, at han har haft et stærkt personligt og politisk engagement i forsvaret for de her neoklassiske regnemodeller.”

Nye vinde på Slotsholmen

Med det nye flertal blæser der også nye vinde over Slotsholmen, og kritikken af regnemodellerne kommer ikke kun fra den yderste venstrefløj på Christiansborg.

Flere fremtrædende socialdemokratiske profiler har argumenteret for, at Finansministeriets magt er blevet for stor. Blandt andre har Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil i bogen ”Det betaler sig at investere i mennesker” argumenteret for at dynamiske effekter af sociale investeringer, skal regnes med ind. Ligesom Henrik Sass Larsen og S-formanden Mette Frederiksen har opfordret til, at man revidere modellerne.
 

Unik mulighed for ny tænkning

Det er en ny regering, som skal stå for at ansætte en ny departementschef, og den mulighed  for at få en ny tænkning ind i Finansministeriet, mener Pelle Dragsted, at det er vigtigt at gribe:

“Jeg tror, det har en betydning, hvis man som ny finansminister kan være med til at ansætte en ny departementschef og kan vælge en ansøger, som har en mindre rigid tilgang til modellerne. Det kan også være et spørgsmål om, hvilken holdning man har til salg af offentligt ejede virksomheder,” siger Pelle Dragsted, der mener, at det er indiskutabelt, at Martin Præstegaard har haft en “enorm drift” mod at sælge de statslige virksomheder til private aktører, som man så det ved salget af DONG.

Det kan vi ikke måle, for i den periode, hvor Corydon var der, førte han jo borgerlige økonomisk politik

En departementschef bør, ifølge Jørgen Rosted, tage farve af den siddende regeringen. Men om Finansministeriet var villige til det sidst, der var en socialdemokratisk regering, har han dog svært ved at vurdere:

“Det kan vi ikke måle, for i den periode, hvor Corydon var der (i Finansministeriet, red.), førte han jo borgerlige økonomisk politik i de fire år. Og han er jo også landet som chefredaktør på en borgerlig avis,” siger han.

Det var den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der hentede den statskundskabsuddannede Martin Præstegaard ind som øverste embedsmand i Finansministeriet i 2014. Senere var har han været departementschef, mens Claus Hjort Frederiksen (V) og Kristian Jensen (V) har siddet på posten.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook