Foråret på vinger II: Sommerfuglene

Med de højere temperaturer kommer også sommerfuglene, som med deres smukke udseende og uforudsigelige bevægemønstre er som skabt til at filosofere over.
Foto: Freddy Hagen
En sommerfugl af typen aurora.
Med forårets komme er det mest af alt sommerfuglene, som jeg ser frem til. De små vidunderlige skabninger, der er så farverige, som var det levende blomster, der flaksede rundt omkring træerne og buskene.  

Men foråret bebuder sit komme meget tidligere. Vintergækkerne, hyacinten, krokussen, påskeliljen og anemonerne har længe været at finde i vejkanterne og på plænerne.

Mange af de mest kendte sommerfuglearter er allerede udklækket. Her er set en enkelt stor kålsommerfugl, hvid med en svag stribe sort langs randen af vingerne og med to sorte prikker, men rundt omkring i landet er der set sørgekåber, nældens takvinge, citronsommerfugle og dagpåfugleøjer.

Herude på selve havnen vil der også snart komme admiraler og forhåbentlig også auroraen, der er så smuk med dens kridhvide og orange vinger.

Der vil heller ikke gå ret lang tid, før den almindelige blåfugl kan observeres på strandparkens marker lige i nærheden, hvor også randøjerne og bredpanderne vil vise sig sammen med guldsmedene og libellerne.

Jeg kommer til at tænke på Inger Christensens, ’Sommerfugledalen’, fra 1991, hvor hun blandt andet skriver:

“som blåfugl, admiral og sørgekåbe

som påfugløje flagrer de omkring

og foregøgler universets tåbe

et liv der ikke dør som ingenting”

Almindelig blåfugl. Foto: Freddy Hagen

Flyver som ingen indre

Alene arternes navne er nærmest poesi i sig selv.

Sommerfugle er fascinerende dyr, fordi de er så mystiske. Tag for eksempel deres evne til at flyve. Ingen andre insekter eller flyvende væsener gør som de.

Deres vinger er nærmest uanseeligt konkave, hvilket gør, at de kan folde vingerne sammen som en kop, og på den måde indkapsle en mængde luft, som de kan skyde ud igen, og derved få fremdrift, ligesom en jetmotor.

Og når de så slår vingerne ned igen, og ligesom klapper med dem, sørger de for ikke at tynges til jorden.

De vrider deres kroppe samtidig med, at de bevæger vingerne, hvilket gør, at deres bevægemønstre bliver fuldkommen uforudsigelige.

Det forunderlige og helt særlige ved sommerfuglenes flyveegenskaber er deres uforudsigelige flaksen 

De fleste sommerfugles bevægelser med vingerne er meget langsommere end andre flyvende væsener. Det er det utilregnelige i deres bevægelser og kortvarige acceleration, der giver dem en fordel, over for de fugle, der gerne vil fortære dem.  

Men der er også undtagelser. Tag for eksempel den eksotisk lignende natsommerfugl, dueurtsværmeren, der kan ”hænge i luften”, præcis ligesom en kolibri, der stikker sit lange næb ned i en blomsterkrones tragt.

Det var insekteksperten, Michael Stoltze, der fortalte mig om dueurtsværmeren, da jeg ringede ham op for at få forklaret, hvordan sommerfugle flyver. Han har skrevet flere bøger om sommerfugle, og endnu flere er på vej.

Det forunderlige og helt særlige ved sommerfuglenes flyveegenskaber er deres uforudsigelige flaksen, der altid forvirrer en og gør en næsten rundtosset, fordi den ligesom danner buer og spiraler i luften.

Citronsommerfugl. Foto: Freddy Hagen

Glemmer tid og sted

Den tyske forfatter og litteraturkritiker, Walter Benjamin, skrev for eksempel om sin fascination af sommerfugle, at den var forbundet med et jeg-tab; at han som barn ligesom tabte evnen til at spejle sig selv og nærmest forvandlede sig til en sommerfugl, for ”ikke at stå i vejen” for at komme nær nok på den.

Når han som barn jagede dem, glemte han ofte tid og sted, fordi han hele tiden blev ledt på afveje og hele tiden snydt.

Jeg har ikke tal på, hvor mange timer jeg har brugt på at forsøge at finde et mønster i sommerfuglenes flaksen.

Mange indbilder sig at sommerfugle er skrøbelige. De ser også så delikate ud. Men skrøbelige er de bestemt ikke

Jeg bliver nærmest besat af at forsøge at regne deres næste bevægelse ud, men det lykkes aldrig for mig. Og ligesom Walter Benjamin glemmer jeg alt om tid og sted og ikke mindst mig selv.

Mange indbilder sig at sommerfugle er skrøbelige. De ser også så delikate ud. Men skrøbelige er de bestemt ikke. Tænk blot på, at nogle af arterne migrerer helt ned til Afrika om vinteren.

Det er for eksempel tilfældet med admiralen, som den danske naturforsker, Morten D.D. Hansen, påviste for en del år siden. Han fik ”nummereret” en stor mængde admiraler, som han så slap ud i naturen igen.

Så sendte han beskeder til andre sommerfugleentusiaster, og forklarede dem, at fandt de sådan et nummereret eksemplar, så skulle de sende det til ham.

Det helt forbløffende var, at han faktisk fik tilsendt rigtig mange af eksemplarerne, der blev indfanget hele vejen ned gennem Europa og i Afrika, og på den måde kunne han konkludere, at de migrerede, og at de formodentlig lod sig drive med på de mange vinde om efteråret.

Og nu har andre forskere kunnet påvise, at også tidselsommerfugle migrerer til Afrika om vinteren.

En naturvidenskabelig gåde

Mange tror også, at sommerfuglens vinger er beklædt med en art støv, at deres farverige mønstre består af et porøst stof. Men det er ikke tilfældet.

Ser man deres vinger gennem et mikroskop, kan man se at de har skæl, ligesom fisk. Vingerne er beklædte med små firkantede felter, der ligner pixels og som ovenikøbet er temmelig hårdføre.

Men sådan er det med sommerfuglene. De er på en og samme tid poetiske størrelser og en naturvidenskabelig gåde

Forfatteren Vladimir Nabokov, der blandt andet har skrevet romanen ‘Lolita’, var både poetisk og videnskabeligt interesseret i sommerfugle gennem hele livet.

Alle hans romaner og noveller er spækket med referencer til sommerfugle, deres forvandlinger fra æg, larver, pupper og selve udklækningen - den største af alle forvandlinger.

Nabokov arbejdede også som videnskabsmand og forsøgte at artsbestemme blå sommerfuglearter gennem deres genitalier, dvs. deres kønsdele, hvilket nok har været noget af et pillearbejde, for at sige det mildt.

Men sådan er det med sommerfuglene. De er på en og samme tid poetiske størrelser og en naturvidenskabelig gåde.

Som skabt til at filosofere over

Deres forvandlinger har inspireret et utal af kunstnere, for eksempel den surrealistiske maler, Salvador Dali, der har portrætteret dem flere gange. For ham var forvandlinger fra puppe til sommerfugl en slags psykologisk proces.

En af mine egne favoritter er sørgekåben, der er så smuk, med dens dybe, mørke purpurfarvede vinger med den sortrandede stribe og blå prikker langs vingernes kanter, der afsluttes med en bred stribe guld.

Sørgekåbe. Foto: Freddy Hagen

Den østtyske forfatter, Hanns Cibulka, skrev så poetisk om sørgekåben, i dagbogen ’Havtorntid, der nyligt er blevet oversat til dansk (anmeldt her på Netavisen Pio):

“Pludselig var de der, to sørgekåber. De hang i luften, flaksede langs havtornen, svævede over engen, forbi de gråhårede stenbrokker. Med vingerne foldet ud satte de sig på barken af fyrretræerne, på deres vinger nattens skyggefald. I den klare aftensol lyste barken ildrødt op."

De er som skabt til at filosofere over naturens skønhed og livets mening

Når først man er blevet indfanget af sommerfuglenes sære skønhed og ubegribelige mystik, så ser man dem alle vegne. De er som skabt til at filosofere over naturens skønhed og livets mening.

Det er nok derfor, at den japanske kunstner, Katsushika Hokusai, tegnede filosoffen med foldet hænder og med et himmelhenrykt blik, betragtende to sommerfugle.

Hokusai: En filosof kontemplerer over to sommerfugle, 1814) Frederick W. Gookin Collection

Symbol på både liv og død

Sommerfugle optræder også i den tyrkiske forfatter, Elif Shafaks sidste roman, ’De forsvundne træers ø’ (anmeldt her på Netavisen Pio). I en af bogens passager fortæller en moder sin datter om nogle britiske soldater, der lå i skyttegravene.

De var konstant under beskydning fra fjenden. Pludselig råber en skræmt soldat, at de er under angreb, at gul giftgas snart vil ramme alle soldaterne.

Soldaten så den gule sky nærme sig med vinden fra fjendens linjer. Og alle soldaterne blev skræmt fra vid og sans, ventende deres snarlige død, men da skyen kom nærmere, viste det sig at være en kæmpe sværm af gule sommerfugle på træk. De kommer i enorme antal, og de ligner netop en gul sky.

En smuk historie med sin egen bizarre modsætning. For sommerfugle og natsværmere er ikke kun et symbol på livet, men også et symbol på døden og vanviddet.

Sommerfugle er magiske, poetiske og gådefulde og de kommer altid til det kolde nord med foråret

Tænk blot på John Fowles' klassiske roman, ’The Collector’ (Offer for en samler) fra 1963, der handler om en sommerfuglesamler, der kidnapper en kvinde, og lader hende indgå i sin samling.

Eller tænk på Thomas Harris’ roman, ’The Silence of the Lambs’ (Ondskabens øjne), hvor kvindemorderen placerer en natsværmer, med et dødningehovedlignende mønster på ryggen, i sine ofres munde.

Sommerfugles symbolik stikker i alle retninger, og betyder alt mellem himmel og jord. Men inspirerende for tanken er de altid.

Sommerfugle er magiske, poetiske og gådefulde og de kommer altid til det kolde nord med foråret, dvs. sige lige nu, hvor jeg bare glæder mig til sæsonen, og hvor jeg igen vil jage dem, betragte dem, nyde og studere dem.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Om de kommer til det kolde nord med foråret, eller om de har været her hele tiden, ved jeg ikke, men Citronsommerfuglen så vi sidst i marts i år på Hallandsåsen, hvor vi har masser af tørstetræ.
Sørgekåben har jeg i de sidste 15 år kun set et eksemplar af, ligeledes Svalehalen; kun set en enkelt gang - men hvilken gang!

Annonce