Vagterne var ikke ansat direkte af staten, men i stedet af en privat virksomhed. Dengang endte sagen med en erstatningssag, hvor virksomheden efter længere tids manglende opfyldelse af de gældende regler måtte erkende sit nederlag.

Med det troede vi alle sammen, at det var slut med statens manglende kontrol med, at de ansatte hos statens private leverandører har ordnede forhold.

Det er desværre ikke tilfældet. Vi har uafbrudt siden 2016 kunne dokumentere forkert aflønning m.m. af medarbejderne i Vagtservice Danmark

Overenskomst med Krifa

10 af vores medlemmer i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening har henvendt sig med belæg for, at virksomheden, der nu har skiftet navn til Vagtservice Danmark, skylder dem mindst 250.000 kroner.

Problemet er at Vagtservice Danmark først havde overenskomst med Krifa 2016, og nu med det Det Faglige Hus og det er for så vidt helt i orden.

Selvom vi har gjort opmærksom på problemet, er der ikke sket mere i sagen fra embedsapparatets side

Det er overenskomster, der ikke giver de samme vilkår, som tilfældet er for den kollektive overenskomst forhandlet af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening og det er denne overenskomst, som er den repræsentative på området og derfor skal Vagtservice Danmark følge den overenskomst for de medarbejdere, der arbejder for staten.

Vi har i Serviceforbundet gentagne gange kontaktet embedsapparatet, med henblik på at få styr på denne sag. Selvom vi har gjort opmærksom på problemet, er der ikke sket mere i sagen fra embedsapparatets side.

Staten skal sikre ordentlige forhold

Heldigvis er det sådan, at staten har forpligtelser til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i deres kontrakter med private aktører, der skal udføre en opgave for staten.

Disse regler gælder også for de vagter der er ansat på Slotsholmen i København. ”Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter” binder ministerierne til, at ”sikre løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark”.

Det er den forpligtelse, som Vagtservice Danmark ikke overholder. Vagtservice Danmark er forpligtet til at sikre arbejdsvilkår der som minimum lever op til den mest repræsentative overenskomstaftale på området - og denne foreligger hos Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening.

I stedet for som minimum at holde niveauet har de sænket niveauet på flere områder, særligt betaling for overarbejde.

EU-ret spænder ben

Vi kan ikke stille krav til, at enhver privat leverandør til det offentlige benytter sig af de kollektive overenskomster på grund af EU’s udbudsdirektiv.

Det er muligt at stille krav om indhold i kontrakten, men det er ikke muligt at påtvinge en leverandør én specifik overenskomst.

Men med kravet om arbejdsklausuler kan man sikre, at alle leverandører som et minimum lever op til den overenskomst der er mest repræsentativ, dvs. den overenskomst som flest lønmodtager arbejder under.

Klausulerne dikterer altså ikke én konkret overenskomst, men et minimumsniveau for arbejdsvilkår. På denne måde har man sikret, at ingen leverandører til staten, på papiret, kan slippe afsted med at underbetale deres medarbejdere.

Generelt dårligere vilkår

En overenskomst handler om mere end løn i kroner og øre. Den handler også om overtidsbetaling, om nattillæg og løn under sygdom, blandt mange andre ting.

Den er lønmodtagerens sikkerhed for, at man ikke skal møde på arbejde når man er syg, og den er lønmodtagerens sikkerhed for, at når man arbejder på skæve tidspunkter eller i perioder arbejder mere end kontrakten forlyder får en rimelig betaling herfor.

Selv ikke en positiv coronatest kunne holde dem fra at bede en vagt om at tage på arbejde.

Desværre har vi set med Vagtservice Danmark, at det ikke er tilfældet. I stedet for at udbetale løn under sygdom har flere vagter følt sig truet til at møde på arbejde, selvom de var syge.

Selv ikke en positiv coronatest kunne holde dem fra at bede en vagt om at tage på arbejde. Altinget kunne berette om en vagt var blevet bedt om ”at tage nogle b- og c-vitaminer og møde på arbejde”. Vi har alle mærket konsekvenserne af corona-pandemien.

Vi har taget pandemien seriøst - og har man symptomer bliver man hjemme. At det ikke er samme mantra man arbejder efter hos Vagtservice Danmark er under al kritik.

Er man syg, så er man syg - og man skal stadig have sin løn.

Behov for at regeringen laver efterspurgt afklaring

Første gang sagen om underbetaling kom frem i 2016 burde det have været en øjenåbner.

Da man i 2018 landede en forligsaftale om en erstatning til de berørte vagter, burde de ansvarlige embedsmænd have haft fokus på at der fremadrettet også var styr på løn og arbejdsmarkedsforholdene.

Staten burde dengang have sikret sig, at det ikke ville kunne gentage sig.

Den manglende kontrol og den manglende afklaring om hvem der bærer ansvar har tidligere ført til skarp kritik fra Statsrevisorerne.

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det er uklart, om det er Økonomistyrelsen eller ministerierne, der har ansvaret for kontrollen med overholdelsen af arbejdsklausuler og eventuel sanktionering i aftaler under Statens Indkøbsaftaler," skriver de blandt andet i deres udtalelse fra 2020.

Statsrevisorerne påpeger manglende kontrol

Udover placeringen af ansvaret mellem to stole er der et generelt billede af en yderst mangelfuld kontrol.

Statsrevisorernes tal peger på, at 78 procent af departementerne og styrelserne i perioden fra 2015 til 2019 ikke har ført den kontrol, som reglerne foreskriver de skal.

Det er nødvendigt, at problemet bliver undersøgt til bunds. Derfor vil jeg opfordre til, at der også fra politisk steds findes interesse for sagen.

En mulig løsning som jeg ser det, kunne være at f.eks. økonomistyrelsen indskærpet overfor Vagtservice Danmark at de skal betale deres medarbejdere, der udfører opgaver for staten, langs de krav og rammer der ligger og samtidig kontrollere, at det faktisk også sker.

Vores gennemgang af vagternes løn viser en underbetaling på mere end 250.000 kroner.

Det er blot hvad Vagtservice Danmark skylder 10 vagter, der er medlemmer af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening. Jeg kan kun gisne om hvor stort omfanget er for samtlige vagter.

Stil krav om at repræsentativ overenskomst gælder

Jeg stiller derfor også det forslag, at det for alle ansatte, der arbejder under arbejdsklausuler skal indskrives i deres ansættelseskontrakt, at det er den repræsentative overenskomst på området, der skal følges.

Dette vil give lønmodtagernes fagforening mulighed for at følge op på manglende løn- og ansættelsesvilkår overfor arbejdsgiverne.

Det burde være i alles interesse – samfundets, regeringens såvel som arbejdsgiverorganisationernes interesse, at firmaer uden for Dansk Arbejdsgiverforening ikke kan underbyde de øvrige firmaer, der behandler deres medarbejdere anstændigt.