Det fremgår af den offentliggjorte krigsudredning fra Københavns Universitet, som blev offentliggjort tirsdag.

Forskerne bag undersøgelsen af Danmarks deltagelse i krigene i det tidligere Jugoslavien, Kosovo, Afghanistan og Irak er overraskede over, hvor få toppolitikere der i virkeligheden beslutter om Danmark skal deltage i en krig.

Det siger Rasmus Mariager, forskningsleder for krigsudredningen, under et pressemøde på Københavns Universitet, hvor krigsudredningen blev præsenteret.

”Jeg er blevet overrasket over omfanget af de her beslutninger. Jeg er overrasket over, hvor få principielle overvejelser, man gør sig. Både fra regeringen og oppositionen. Og hvor langt ind i forhandlingerne man er, før man tager den i Det Udenrigspolitiske Nævn. Og hvor få kritiske spørgsmål, der bliver stillet i Det Udenrigspolitiske Nævn.”

Og videre:

”Og så er jeg overrasket over, hvor få mennesker der reelt afgør, om Danmark går i krig. Det er statsministeren, udenrigsministeren og deres centrale embedsmænd. I dialog med amerikanske aktører.”

USA's ønsker afgørende

De to forskere bag udredningen slår fast, at amerikanernes ønsker hele vejen igennem har været afgørende for de danske beslutninger.

”Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA's ønsker om militære bidrag.”

Om informationsniveauet i forhold til Folketinget konkluderer forskerne:

”Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn.”

Om det juridiske grundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, siger Rasmus Mariager:

Men det vælger man ikke at bringe videre til Folketinget

"Regeringen oplyser, at der ligger tilstrækkeligt juridisk grundlag for magtanvendelsen, men internt er det ’et politisk skøn’. Men det vælger man ikke at bringe videre til Folketinget."

Fogh-regeringen overdrev

Mariager fastslår også, at Fogh-regeringen foregav at have langt mere sikre informationer om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak end man i virkeligheden havde - og oplysningerne blev i flere tilfælde strammet:

Ved flere lejligheder blev vurderingerne om våbnene ”strammet” på vej op i systemet

"I flere tilfælde videregav regeringen oplysninger og vurderinger, der ikke var i fuld overensstemmelse med de indhentede oplysninger og de interne overvejelser. Det gælder spørgsmålet om Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag til krigen. Ved flere lejligheder blev vurderingerne om våbnene ”strammet” på vej op i systemet, og generelt overdrev regeringen oplysningernes sikkerhed."

Ud over lektor og dr. phil. Rasmus Mariager, står også professor (MSO) Anders Wivel bag krigsudredningen. De er begge fra Københavns Universitet.

Lykketoft: Fogh manipulerede

Tidligere udenrigsminister, tidligere formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, siger i en kommentar til Netavisen Pio, at udredningen peger på behovet for "et bedre informationsgrundlag, hvis Danmark i fremtiden skal involveres i krig":

Anders Fogh Rasmussen manipulerede med de efterretningsoplysninger, han havde adgang til

"Om Danmarks deltagelse sammen med George W. Bush i krigen i Irak i 2003 bekræftes det, at Anders Fogh Rasmussen manipulerede med de efterretningsoplysninger, han havde adgang til, for at opfylde en for længst truffen beslutning om at følge Bush til Irak," siger Lykketoft.

"Jeg antager, at det var et løfte, han havde givet præsidenten under et af sine private besøg hos denne. Nu ved vi i hvert fald, at Fogh udtalte sig i strid med sandheden, da han sagde, at ‘det ikke er noget vi tror, det er noget vi ved’ om Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben, og at efterretningstjenesten netop ikke kunne bekræfte hans påstand om disse våben," siger Lykketoft, der i øjeblikket opholder sig i USA.

Fogh afviser alle anklager

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at hans regering strammede eller tilbageholdt vigtige oplysninger forud for beslutningen om at gå ind i Irak i 2003.

"Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået. Det ved jeg ikke, hvad man baserer den antagelse på. Det har jeg ikke deltaget i, og jeg mener heller ikke, der er grundlag for at sige, at oplysningerne har været misvisende," siger tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i en kommentar til Ritzau og uddyber:

Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået

"Det var en almindelig antagelse - ikke bare hos den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, men også i Folketinget - at selvfølgelig havde Saddam Hussein (Iraks tidligere præsident, red.) masseødelæggelsesvåben. Men det afgørende var jo, at beslutningen for at gå ind i Irak handlede om, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN - og ikke masseødelæggelsesvåben. Det er det vigtige for mig," lyder det fra Fogh.

Fogh mener, at enhver kunne regne ud, at en invasion i Irak kunne få store følger:

"I forvejen var Saddam Hussein en destabiliserende faktor i regionen. Og at en invasion af Irak kunne føre til ny konstellationer i området, kan enhver jo regne ud. Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der vil selvfølgelig være konsekvenser ved at gå ind - og ved ikke at gøre det."