Forskningsmidler: Lille elite skummer fløden

En femtedel af den danske forskerstand udgør en lille elite, som løber med størstedelen af forskningsmidlerne
Hvis du er forsker og skal søge om penge til dit arbejde, så er det en stor fordel, hvis du er en mandlig professor i naturvidenskab. Du står også længere fremme i køen, hvis du allerede har fået store summer til din forskning fra private fonde og de offentlige forskningsmidler.

Det er nemlig en mindre elite, som blot udgør 20 procent af den samlede forskerstand, der modtager 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler.

Det viser en ny analyse lavet af Center for Forskningsanalyse på vegne af Tænketanken DEA.
 

Samlet på få hænder

Allerede i 2017 beskrev Tænketanken DEA, at der var en voksende bekymring i universitetsverdenen over, at de konkurrenceudsatte forskningsmidler var koncentreret på få hænder. Nu har analysen bevist, at det faktisk er tilfældet - og meget tyder på, at tendensen er global.

Den nye undersøgelse viser, at de 100 topforskere i Danmark, der har modtaget de største summer til deres forskning, hver i gennemsnit har fået over 90 millioner

“Der er en international tendens til, at størrelsen på den enkelte bevilling er vokset. Der er flere penge i systemet, men de bliver givet i større poser. Samtidig er succesraten for ansøgninger faldet både i EU og USA, og vi ved at lave succesrater får både ansøgere og bedømmere til at blive konservative og spille på mere sikre kort,” siger Maria Theresa Norn, der er analysechef i DEA, til Netavisen Pio.

De sikre kort at spille på, når der skal deles penge ud til forskningsprojekter, er de allerede etablerede og anerkendte forskere.

Den nye undersøgelse viser, at de 100 topforskere i Danmark, der har modtaget de største summer til deres forskning, hver i gennemsnit har fået over 90 millioner kroner i en periode på 13 år.

Det kan bliver sværere for den unge forskerspire med den vilde idé at komme til fadet

Bremser den krøllede idé

Når en etableret forsker-elite skummer fløden, så har det konsekvenser for den type af forskning, som bedrives i Danmark.

Det er typisk ikke i de stærke forskningsmiljøer, at de krøllede idéer opstår

For når forskningen bliver mere afhængig af penge fra private aktører og virksomheder, så bliver det sværere at satse på den langsigtede, usikre og helt grundlæggende forskning. Og det kan bliver sværere for den unge forskerspire med den vilde idé at komme til fadet, forklarer Maria Theresa Norn.

“De store gennembrud, dem som åbner helt nye forretningsområder og videnskabelige områder, opstår ofte i periferien af de etablerede forskningsmiljøer. Det er typisk ikke i de etablerede forskningsmiljøer, at de krøllede idéer opstår.”

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook