Forstår du forskellen: Deleøkonomi og platformsøkonomi er ikke det samme

Mens deleøkonomi er en god ting, så er ureguleret platformsøkonomi undergravende for lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedet.
Foto: Colourbox
Den teknologiske udvikling åbner i disse år et hav af nye muligheder for at dele ting med hinanden og stille sin arbejdskraft til rådighed igennem diverse platforme. Begreber som “deleøkonomi” og “platformsøkonomi” har hurtigt fundet plads i debatten om vores samfundsudvikling. Men desværre bliver de to begreber ofte klumpet sammen, selvom de faktisk er meget forskellige.

Desværre bliver de to begreber ofte klumpet sammen

Forskellen på deleøkonomi og platformsøkonomi

Deleøkonomi handler om at dele det, man har i overskud - eller tjene en lille skilling, ved at sælge det til andre. Hvis man eksempelvis skal fra København til Aarhus og tilbyder et lift igennem en udbyder som GoMore, så er det deleøkonomi. Det er også deleøkonomi, hvis man engang imellem udlejer sin lejlighed via en service som Airbnb i den uge, hvor man selv er på ferie. Og så er der selvfølgelig Den Blå Avis, hvor de fleste danskere engang imellem gør en god handel og miljøet en tjeneste ved at sælge og købe brugte varer.

Deleøkonomi handler om at dele det, man har i overskud - eller tjene en lille skilling

Den slags er der ikke noget i vejen med. Det er såmænd en rigtig effektiv udnyttelse af vores begrænsede ressourcer.

Problemet opstår, når deleøkonomien forveksles med platformsøkonomien. For hvis man køber en bil eller en lejlighed for systematisk at udleje via platforme som GoMore og Airbnb, så er det ikke længere deleøkonomi. Ja, så deler vi jo ikke længere noget, men flytter bare vores forbrug ind i mindre regulerede hjørner af økonomien. Af selvsamme grund er Uber altså heller ikke deleøkonomi, selvom mange går rundt og mener det.

Uber er derimod en del af platformsøkonomien

Uber er derimod en del af platformsøkonomien, hvor kommercielle virksomheder udbyder en service gennem en digital platform og “hyrer” mennesker ind som selvstændige til at levere den.

Platformsøkonomi undergrave vores arbejdsmarked

Når platformsøkonomi forveksles med deleøkonomi, så overser vi hurtigt en lang række udfordringer. For i deleøkonomien tilbyder man et lift på den strækning, man alligevel skal tilbagelægge - og det er jo godt for klimaet! Men i platformsøkonomien deles almindelige bilister ikke bare om benzinen. For få år siden så vi, hvordan Uber reelt set drev en taxi-virksomhed uden at tilbyde sine chauffører den løn og de vilkår, som de har krav på. Og i dag ser vi, hvordan eksempelvis platformen Wolt bruger falske selvstændige til at bringe mad ud, så de ikke skal betale løn under sygdom, give betalt ferie eller indbetale til pension.

Platformsøkonomien ofte bruges til at snige sig uden om de regler, som gælder på resten af arbejdsmarkedet

For når man er hyret ind som falsk selvstændig, så har man ikke de samme rettigheder som en fastansat lønmodtager. I praksis betyder det, at platformsøkonomien ofte bruges til at snige sig uden om de regler, som gælder på resten af arbejdsmarkedet.

Dermed kan en ureguleret platformsøkonomi bidrage til at undergrave vores arbejdsmarked og de rettigheder, som lønmodtagere har tilkæmpet sig gennem årtier. Og derfor skal vi være påpasselige med at klumpe deleøkonomi og platformsøkonomi sammen under ét.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet (S)


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg har måske et lidt andet syn på det, end du har.
Hvis man ønsker, hvordan & hvornår man selv arbejder, gælder det jo også for arbejdsgiveren; denne kan så bestemme helt og fuldt over dig.
Det kommer som en overraskelse, for især de unge, at de ikke er garanteret en hvis løn for deres arbejde; det betyder ikke, der ikke er nogle, som nok skal klare sig ganske udmærket, men der vil være mange flere, som vil komme ud i et ræs mod bunden; der er jo også store udgifter forbundet med at leve i Danmark.
Jeg tror på, vi skal løfte i flok!

Trollen Thomas hyler og tuder. Har han mon nogensinde haft et rigtigt arbejde? Næppe! Han arbejder måske som influencer hos Ny Borgerlige? Måske er han bare en selvbestaltet Pio-hader? Det der med at passe et rigtigt arbejde kender han åbenlyst ikke noget til.

Trollen Thomas hyler og tuder. Har han mon nogensinde haft et rigtigt arbejde? Næppe! Han arbejder måske som influencer hos Ny Borgerlige? Måske er han bare en selvbestaltet Pio-hader? Det der med at passe et rigtigt arbejde kender han åbenlyst ikke noget til.

Det er ikke så lidt bedre at være i fagbevægelsens kasser end i platforms økonomien kasser.

Det står jo enhver frit for, ikke at sikre sig i sit arbejdsliv. Mod stride arbejdsgivere, mod elendige arbejdsforhold og mod lønfusk.
En del af arbejdsmarkedet ved godt at det er godt for alle de involverede, og der volder det ingen problemer.
Hvis ikke man ønsker at være medlem af en fagforening, og ikke ønsker at være solidarisk med sine kolleger. Så skal man finde en arbejdsplads hvor man er sig selv nærmest. De findes. Problemet er. Ok bare at arbejdsgivere også er sig selv nærmest, men det må man så tage med.
Og så skal man jo så huske at tegne sine egen forsikringer, spare op til,sygdom, pension og ferie. Hvor svært kan det være.

Det står jo enhver frit for, ikke at sikre sig i sit arbejdsliv. Mod stride arbejdsgivere, mod elendige arbejdsforhold og mod lønfusk.
En del af arbejdsmarkedet ved godt at det er godt for alle de involverede, og der volder det ingen problemer.
Hvis ikke man ønsker at være medlem af en fagforening, og ikke ønsker at være solidarisk med sine kolleger. Så skal man finde en arbejdsplads hvor man er sig selv nærmest. De findes. Problemet er. Ok bare at arbejdsgivere også er sig selv nærmest, men det må man så tage med.
Og så skal man jo så huske at tegne sine egen forsikringer, spare op til,sygdom, pension og ferie. Hvor svært kan det være.

Regulering er kodeordet og frirumsgrænsen. Fælleskassen skal blomstre når økonomierne sætter knopskud. Ellers er det "NoGo"

Regulering er kodeordet og frirumsgrænsen. Fælleskassen skal blomstre når økonomierne sætter knopskud. Ellers er det "NoGo"

LIGENE hober sig op efter platformsøkonomi, og ukontrolleret markedsøkonomi.
der er for meget GRÅDIGHED til stede hos mange mennesker til at det kan lade sig gøre.

Annonce