I enden af Hamburger Kunsthalle, der træder frem for alle dem, der ankommer til byen med tog, kan man med store bogstaver læse ”Caspar David Friedrich”.

Men at kunstmuseet har en udstilling med denne romantiske maler, er man for længe siden blevet bekendt med, for der hænger også store bannere inde i selve ankomsthallen, ligesom hele byen er spækket til randen med plakater.

Det er noget, der giver resonans i resten af den internationale kunstverden, og derfor er der også skrevet en hel masse om denne udstilling i de danske medier.

Det er også en jubilæumsudstilling for Tysklands mest berømmede romantiske maler, i anledning af hans 250-års fødsel. Og tidens synes at være med maleren, der i dag fremstår som frisk og tematisk relevant.

Men sådan var det bestemt ikke dengang, hvor han levede, hvor han blev mødt af megen kritik, og siden er det gået op og ned med interessen for hans værker.

Især Nazitysklands hyldest til denne stærkt nationalistiske maler, har skabt skrammer i hans image, men det er nok ligesom med mange andre store kunstnere, der blev brugt som propaganda af nazisterne: efter en rum tid, dukker de atter op og fascinerer igen.

Studier i Danmark

Den ældre del af museet, som også er den, som man kan se fra banegården, er en stor, monumental bygning i røde mursten.

På indgangspartiets front, der befinder sig i den modsatte ende, kan man se en skulptur af den danske kunstner Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Hans museum i København stod allerede færdig, dengang man påbegyndte rejsningen af Hamborgs kunstmuseum.

Bertel Thorvaldsen var vidt berømmet i hele Europa, og hans indflydelse på de romantiske malere i Danmark er slet ikke til at overse. Ligesom ham, tog de fleste på dannelsesrejse til især Italien, hvor de dyrkede antikken, ruinerne og det spektakulære lys.

Og her er det, at maleren Caspar David Friedrich (1774-1840) kommer ind i billedet. Han blev født i Greifswald, der dengang hørte ind under den svenske del af Vestpommern i Vesttyskland.

Som ung valgte han at søge ind på det danske kunstakademi, hvor han studerede i årene 1794-1798.

Caspar David Friedrichs tidlige værker bærer stærkt præg af hans skoling i København

I årene efter blev han langsomt, men sikkert opdaget og oplevede også en begyndende anerkendelse for især sine fine stregtegninger i sepia.

Det er disse, der også indledes med på den store udstilling i Hamborg, der bærer titlen: ’Kunst for en ny tidsalder’.

Titlen kan forstås på to måder, der begge indfanger meget godt, hvorfor Caspar David Friedrich er så central en kunstner, for på den ene side var han forud for sin tid, og han var en af datidens førende landskabsmalere, der gjorde denne genre til noget helt særligt.

På den anden side er hans mange skildringer af naturen tidssvarende i dag, fordi vi nu oplever et meget mere intenst fokus på netop naturen.

Caspar David Friedrichs tidlige værker bærer stærkt præg af hans skoling i København. Han tegnede gamle gravmæler og ruiner, og langt det meste af det, han lavede før 1800 ligner til forveksling det som Thorvaldsen og hans følgere også portrætterede.

Men Caspar David Friedrich gjorde bare en ekstra dyd ud af at gengive sten, træer og andet natur på en langt mere realistisk måde end hans samtidige, hvilket senere kom ham til gode.

Tumultariske tider

Efter år 1800 begynder Caspar David Friedrich at finde sin særlige stil.

I modsætning til hans samtidige, der alle var så fascineret af antikken og Sydeuropa, forblev Friedrich i det nordlige, og i stigende grad forsøgte han at skildre naturen, der med dens særegenheder ikke var lig den, de andre romantikere fandt i det sydlige.

Også her var farverne klare, men mere kølige, og mange af Friedrichs malerier var også dunkle eller præget af skovenes brunlige nuancer.

Det var tumultariske tider, og Caspar David Friedrich var præget af tidens politiske spændinger. Han var en arg modstander af Napoleon og hans besættelse af det tyske område, og senere blev han en lige så stor kritiker at den magtenhed, der overtog, på grund af en øget censur.

Det er i det hele taget fascinerende at iagttage, at tidens romantiske malere deler sig, alt efter hvor de kom fra.

I dag fremstår det som et af hans mesterværker, der udtrykker den allegoriske kraft, som alle romantikerne søgte efter

I Frankrig har vi den romantiske maler Jacques-Louis David, der portrætterede Napoleon, der krydser Alperne omkring århundredskiftet.

Og i både Danmark og England ser vi især marinemalerier, fordi disse lande nu engang havde en stor flåde, og at denne var et symbol på den stigende borgerlige magt, der var klar til at tage en del af magten fra aristokratiet.

Men Tyskland var ikke samlet, og havde heller ikke en anseelig flåde. Det er måske derfor, at et af Caspar David Friedrichs absolutte hovedværker, ‘Ishavet’, portrætterer et skib, der er sunket og i gang med at blive knust til atomer af store forskudte isflager.

Skibets størrelse er så uanseligt, at man dengang slet ikke forstod maleriets udtryk, og det blev heller ikke solgt. I dag fremstår det som et af hans mesterværker, der udtrykker den allegoriske kraft, som alle romantikerne søgte efter.

En religiøs dimension

Romantikernes credo var, at man ikke skulle gengive virkeligheden, sådan som man ser den. Det skal selvfølgelig tages med et gran salt, men for især Friedrich handlede det om, at man skulle bearbejde det sete, og ane dets mulighed for transcendens, der for ham indtog en religiøs dimension.

Som protestant mente Friedrich, at den sublime oplevelse, som man kan få ved at opleve noget storslået i naturen, var sammenlignelig med en religiøs erfaring.

Og det er netop derfor, at Caspar David Friedrich endte med at blive en af romantikkens største kunstnere. Han evnede at skabe malerier, hvor landskabet fremstod som uendeligt, og mennesket og civilisationen som uendelig lille.

Hans næsten ikoniske mesterværk af en mand, der står og skuer ud over et vældigt landskab, der er indhyllet i tåge, på toppen af en klippeformation, og med ryggen til beskueren, er på så mange måder et maleri, der peger frem i tiden.

Det er svimlende at stirre sig blind på hans forsvindingsperspektiver

Det er så mesterligt udført, og symbolikken så tyk, at mange efterfølgende har forsøgt billedligt at eftergøre selve indtrykket.

Det er hans landskabsmalerier, der i dag fremstår som de mest betydelige, og så den stemning, som han skabte i disse.

Det er svimlende at stirre sig blind på hans forsvindingsperspektiver, hvor landskabet panoramisk breder sig ud, og fortsætter ud i det uendelige.

Det er denne sværmeriske, melankolske, dybe erfaring, som man enten kan opleve alene, eller sammen med sine nærmeste, i naturen, i skumringen, når det er tåget og i ruinerne, der udgør selve hovedtematikken i Friedrichs maleriske univers.

Med paraderne nede

Romantikken er nok en periode i kunsthistorien, som vi aldrig bliver færdige med, for det var en periode, der på mange måder pegede fremad.

Dernæst er dens splittelse og interne, modsætningsfyldte tematikker så tilpas komplekse, at vi altid vil kunne finde noget, der netop resonerer hos os.

Tag blot de mange rygvendte personer, der optræder i Friedrichs malerier. De blev også et tema for den danske maler, Vilhelm Hammershøi.

Også Friedrichs stemningsfulde skumringsmalerier optræder overalt i samtidskulturen, enten som kitschede, romantiske reklamer, eller som de helt ekstremt storslåede landskabsscener i for eksempel Tv-serien ’Game of Thrones’.

Den varer indtil april, men fortsætter så sin sejrsgang til Berlin og ender i Dresden

Caspar David Friedrichs maleriske univers er nemlig hele tiden på nippet til at kamme over og blive rent kitsch, netop fordi han sådan efterstræbte en billedliggørelse af en sjælelig fornemmelse af noget sublimt.

Nogle af hans værker er for stærk kost for undertegnede i den forstand, men når han ramte rent, så går det lige ind og rammer der, hvor paraderne tages ned, og man giver efter, lader sig benove og begejstre.

Hvis man gerne vil se udstillingen med Caspar David Friedrich, så skal man forberede sig grundigt, og købe billet i forvejen, for udstillingen er en massiv succes, og mange af dagene er allerede totalt udsolgte.

Den varer indtil april, men fortsætter så sin sejrsgang til Berlin og ender i Dresden, hvor Friedrich huserede det meste af sit voksne og skabende liv.

  

’Caspar David Friedrich. Kunst for en ny tidsalder’. Hamburger Kunsthalle. 15. december 2023 til 1. april 2024.