Styringen i den offentlige sektor skal fokusere mere på, at de fastsatte mål nås og i mindre grad på, hvordan de nås. Større klarhed om målene og en stærkere opfølgning vil samtidig gøre det muligt at reducere antallet af regler og proceskrav.

Regeringen har netop præsenteret fem pejlemærker for fremtidens offentlige sektor. Det er ikke konkrete forslag, men en række overordnede ledetråde, som skal danne grundlag for regeringens ambitioner inden for den offentlige sektor. Regeringen opstillede i 2013 et mål om, at der frem mod 2020 skal findes effektiviseringer i den offentlige sektor for 12 milliarder kroner.

For nylig har både statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon slået til lyd for, at fremtidens reformer ikke så meget bør handle om øget arbejdsudbud, som tilfældet har været siden 2010, men i højere grad om indretningen af den offentlige sektor. Både Thorning og Corydon har i ovenstående indlæg fremhævet folkeskolereformen som et eksempel på en reformmodel, der kan udbredes til flere dele af den offentlige sektor.

Hvad er det så regeringen foreslår – og er der egentlig noget nyt under solen? Netavisen Pio har gennemgået de fem punkter og sammenlignet dem med ambitionerne i VK-regeringens Kvalitetsreform fra 2007. Det giver i hvert fald et vigtigt hint om hvad velfærdsmedarbejdere og borgerne kan forvente af reformkursen, hvis den siddende regering får lov til at fortsætte efter valget.

#1 Klare mål og fokus på resultater
”Styringen i den offentlige sektor skal fokusere mere på, at de fastsatte mål nås og i mindre grad på, hvordan de nås. Større klarhed om målene og en stærkere opfølgning vil samtidig gøre det muligt at reducere antallet af regler og proceskrav. Det vil give større lokal frihed til og også større lokalt ansvar for at vælge de bedste løsninger ud fra den tilgængelige viden”.

Mere frihed og mindre dokumentation lyder jo umiddelbart meget godt. Men er der egentlig noget nyt i det pejlemærke? Ikke umiddelbart.

I VK-regeringens kvalitetsreform hedder det i afsnittet ”Stærkt lokalt selvstyre”, at ”Institutionerne skal have større frihed til at yde god service inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunen eller regionen”. Og i afsnittet ”Afbureaukratiseringsreform” hedder det, at

”alle eksisterende krav om dokumentation skal gennemgås for at vurdere, om de stadig er relevante, eller om de kan bortfalde […] Det er medarbejderne på den enkelte institution, der oplever regler, krav og procedurer i det daglige arbejde. Derfor skal arbejdet tage udgangspunkt i konkrete erfaringer hos medarbejdere og ledere på de enkelte institutioner. Det er der bl.a. gode erfaringer med fra et projekt om regelforenkling og afbureaukratisering på Beskæftigelsesministeriets område”.

#2 Tillid og effektivitet på de offentlige arbejdspladser
”I en moderne offentlig sektor skal der i en tæt og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere arbejdes med at udvikle organisationer, hvor der er åbenhed om prioriteringer, klare mål for opgaveløsningen, opfølgning på resultater samt rum til, at ledere og medarbejdere kan anvende deres faglige viden bedst muligt til gavn for borgerne”.

Men er det nytænkende? Ikke videre. I kvalitetsreformen fra 2007 hedder det eksempelvis i afsnittet ”Attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling”, at

”Medarbejderne skal tage ansvar for den service, de yder. Medarbejdernes ressourcer og viden skal inddrages og bruges bedst muligt. Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at yde en god service. Der skal være fokus på trivsel og motivation. Og en god indsats skal anerkendes”.

Det ligner samtidig også nogle af tanker fra Produktivitetskommissionen, der satte fokus på medarbejdernes motivation, som en forudsætning for større effektivitet.

#3: Bedre organisering af offentlige opgaver
”Den offentlige sektors vigtige opgaver, store ansvar og fraværet af et markedspres gør det nødvendigt i højere grad løbende at overveje, hvordan organiseringen af den offentlige opgaveløsning kan sikre mest mulig velfærd for pengene. Det kan f.eks. ske gennem øget anvendelse af fælles løsninger i den offentlige sektor eller bedre samarbejde mellem offentlige og private aktører”.

Hvis du sidder med en fornemmelse af, at mere offentlig-privat samarbejde er vist heller ikke ligefrem nogen ny tanke, er du ikke helt galt på den. I Kvalitetsreformen hedder det i afsnittet ”Institutionerne skal tænke nyt og udvikle kvaliteten”, at

”offentlig-privat samarbejde kan føre til nytænkning og bedre udnyttelse af samfundets kompetencer og ressourcer […] Projekter med offentlig-private partnerskaber i kommuner og regioner skal synliggøre de konkrete muligheder og faldgruber og ad den vej bane vejen for flere nye offentlig-private partnerskaber”.

#4: Velfærd med udgangspunkt i borgerens ressourcer
”Den offentlige sektor skal understøtte borgeren i at blive så selvhjulpen som muligt med større selvværd og selvbestemmelse til følge. Det betyder, at den offentlige opgaveløsning i højere grad skal tilrettelægges i tæt dialog med den enkelte borger og evt. de pårørende med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer En central del af denne tilgang er også et tæt samarbejde mellem den offentlige sektor og civilsamfundet, herunder det frivillige Danmark”.

Mere fokus på den enkelte borger, dialog med borgere og pårørende og mere inddragelse af frivillige – er det så her, de nye tanker ligger? Heller ikke. I afsnittet ”Borgeren i centrum” fra Kvalitetsreformen 2007 hedder det, at

”Regeringen vil sætte brugerne i centrum og forny den offentlige service – ikke mindst til gavn for de grupper i samfundet, der er udsatte eller har særlige behov. Og det skal sikres, at vi også kan tage størst muligt ansvar for os selv og vores nærmeste [...] Aftaler med brugere og pårørende kan understøtte en klar forventningsafstemning mellem institutionen og den enkelte bruger eller pårørende […] Det frivillige arbejde er en vigtig del af den samlede indsats og er med til at skabe mangfoldighed og kvalitet”.

#5: God service til erhvervslivet til gavn for fællesskabet
”Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Unødvendige administrative byrder og bureaukrati tager værdifuld tid og ressourcer fra virksomhederne, som de kunne have brugt på at drive forretning. Derfor er der brug for et vedvarende fokus på at fremme en serviceminded og imødekommende kultur i den offentlige sektor, som prioriterer hurtig og effektiv sagsbehandling for virksomhederne, samt et løbende arbejde for at skabe smidig, enkel og erhvervsvenlig regulering, der fortsat sikrer et højt beskyttelsesniveau for forbrugere, miljø mv.”

Og her er der faktisk tale om en nyhed. For mens kvalitetsreformen fra 2007 kun havde fokus på borgeren brug af den offentlige sektor, har SR-regeringen også fokus på virksomhederne. Det er dog ikke nogen nyhed, at en regering ønsker at minimere administrative byrder for virksomhederne. Lars Løkke sagde på Håndværkerrådets kongres tilbage i 2010, at

”Vi når målsætningen om 25 pct. færre administrative byrder i 2010. Det er nødvendigt at bygge videre på produktiviteten i både den offentlige sektor og den private. Vi skal simpelthen have motoren til at køre længere på literen, og det kan vi blandt andet gøre ved at lette bureaukrati og administrative byrder”.

Hvad er der sket på otte år?
Hvis man skal tage fat i de mest centrale vendinger og buzzwords i det nye udspil, så handler det om målstyring, tillidsfuld dialog, at være selvhjulpen, offentligt-privat samarbejde og erhvervsvenlighed. Det ligner altså ikke en helt ny kurs fra regeringens side. Det er en gentagelse af tanker som har været fremme i de seneste ti år.

Det store spørgsmål er derfor ikke hvad de nye svar skulle være her synes den nuværende og forrige regering at spille indenfor samme skive, men der hvor vi siden kvalitetsreformen i 2007 har brugt for nyt er i implementering og konkret handling. Det synes utroligt svært for alle i den offentlige sektor og særligt politikerne i spidsen for den at omsætte de mange fine ord til konkret handling.

Foreløbig er det kun pejlemærker regeringen har fremlagt.Hvad og hvor der skal handles er forstat uvist.