I ældreplejen er det seks ud af syv, der er på deltid. Seks ud af syv. En SOSU-assistent med fire års anciennitet har en grundløn på cirka 23.000 kroner. Hvis hun altså har fuld tid. Hvis hun kun kan blive ansat på 30 timer, er grundlønnen under 19.000 kroner om måneden – efter mere end tre års uddannelse og fire års anciennitet på arbejdsmarkedet.
I ældreplejen er det seks ud af syv, der er på deltid
Når man lytter til den offentlige debat, får man det indtryk, at deltid er noget, den enkelte selv vælger, sådan for at have tid til sine hobbyer og det hjemmebagte speltbrød til ungerne. Det gode liv, som mange af de såkaldte meningsdannere lever.
Det er bare ikke den virkelighed, der eksisterer for SOSU-medarbejderne i ældreplejen. For dem er deltid som regel ikke et valg, men et grundvilkår.
Problemet har bidt sig fast
Hvis man kigger på udviklingen de sidste ti år, kan kan se, at tingene ikke bliver bedre. Faktisk bliver det kun værre: Andelen af de fastansatte, der arbejder fuld tid, var i 2008 20 procent og i december 2017 procent.
Så det går den forkerte vej, selv om der i 2008 blev der lavet en aftale om, at medarbejdere på deltid kan søge om at komme på fuld tid, hvis der slås nye stillinger op.
Men der er langt fra virkeligheden i forhandlingslokalerne til den travle hverdag i kommunerne. Især, når beskeden til medarbejdere, der søger fuld tid, er at fuld tid per definition slet ikke findes i kommunen.
Det er ærgerligt – og dumt. For vi kommer til at mangle medarbejdere i ældreplejen i de kommende år, og alligevel insisterer kommunerne på, at dem der allerede arbejder på området, kun skal arbejde på deltid.
Ledelsen: Arbejdsmiljøet er for hårdt til fuld tid
Lige før påskeferien kom en rapport fra forskningsinstitutionen VIVE, der dokumenterede, hvad mange af os godt havde på fornemmelsen i forvejen: Deltid er ofte et udtryk for en bevidst politik i kommunen om at holde medarbejderne på deltid, som findes i kommunerne.
"Det er jo et slidsomt job, hvor man har behov for at restituere, så derfor er der en tradition for deltidsarbejde"
I rapporten beskriver de interviewede ledere, hvordan arbejdsmiljøet i ældreplejen er blevet så hårdt, at man – efter ledelsens opfattelse – slet ikke kan holde til at arbejde på fuld tid. ”Det er jo et slidsomt job, hvor man har behov for at restituere, så derfor er der en tradition for deltidsarbejde,” citeres en leder for at sige i rapporten.
Rapporten fra VIVE beskriver altså, at det ikke bare er medarbejdernes eget valg, når de kommer på deltid. Det er et bevidst valg i kommunerne; ja i nogle kommuner har man endda besluttet at der per definition kun udbydes deltidsstillinger.
Samtidig dokumenterer VIVE’s rapport, at deltidsansættelserne er resultatet af et arbejdsmiljø i ældreplejen, der er blevet så hårdt, at man slet ikke kan holde til at arbejde fuld tid. Så det er medarbejderne, der med et dårligt arbejdsmiljø og nedsat tid betaler for de dårligere og dårligere normeringer på ældreområdet.
Er der håb forude?
Vi har fået skabt et kommunalt monster. Et deltidsmonster, hvor det er de medarbejdere, der hver dag yder en enorm indsats for dem, der har behov for omsorg og pleje, der betaler prisen for den måde, vi har forvaltet vores velfærdssamfund på de sidste 10-15 år. En giftig cocktail af dårligere og dårligere normeringer og krav om uendelige mængder af dokumentation, der bid for bid tager tid fra kerneopgaverne.
Men måske er der håb forude. Måske er deltidsmonstret blevet så stort, at det er umuligt at ignorere. Odense Kommune har – under ledelse af den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel – indført en fuldtidsstrategi. En strategi som betyder, at alle stillinger nu slås op som fuldtidsstillinger. Det er ikke løsningen på alle deltidsproblemerne, men det er helt afgjort et godt sted at starte.
”Deltidskulturen har vi været fælles om at skabe, og det er en kultur, som vi også skal være fælles om at ændre,” siger Mads Bjerrisgaard Bundesen, chef for personale og HR i Odense Kommune.
For selvfølgelig skal det være muligt at arbejde på deltid, men det må aldrig blive normen. Det må aldrig blive medarbejderne, der betaler prisen for et offentligt arbejdsmarked, der er faret vild.
Henrik Andersen er cand.scient.pol. og medlem af Socialdemokratiet i Gladsaxe.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.