Energien har et, bibliotekerne har et, børnekulturen har et, uligheden har et, kommunalpolitikken har et, østjyderne har et og EU har uendeligt mange. Topmøder er blevet en velkendt titel på konferencer, hvor arrangørerne gerne vil have det til at lyde af noget.

Derfor har kampagnen ’Virkelighedens velfærd’ og de fem fagforbund, som står bag, netop også afholdt det første Velfærdens Topmøde.  Temaet for dagen var det evigt aktuelle emne: Fremtidens velfærd.

Programmet bød vanen tro på fagforeningsledere, toppolitikere og en masse af virkelighedens stemmer i form af tillidsrepræsentanter og almindelige offentligt ansatte, der dagen igennem brød den akademiske stemning og tilbød en tiltrængt pause fra demografiske fremskrivninger, tørre grafer og økonomiske analyser i helikopterperspektiv.

Slidt fuldstændig op
Den første stemme fra virkeligheden var Cindie Christoffersen, pædagog fra Ballerup, der slog tonen an med sin fortælling om, hvordan det er at navigere i kaos, men også om hendes stolthed ved faget. Hun fortalte, at hun er ”Sindssygt stolt af at være børnehavepædagog, men ikke stolt af ikke at have mulighed for at udøve min faglighed”. Den anslåede tone kom til at klinge meget velkendt over resten af dagen.

Halvdagskonference, der var arrangeret af Virkelighedens velfærd og de fem forbund, som holder kampagnen levende - FOA, Danmarks Lærerforening, HK Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og BUPL - bød på debat i smukke gamle Fællessal på Christiansborg.

Kære politikere og finansfolk: Fjern serviceloftet og give mig nogle flere kollegaer

I stil med pædagogen fra Ballerup fulgte Nanna Højlund Skjødt, der er social- og sundhedsassistent i Østjylland. SOSU ’en gav ligeledes en personlig og nærmest rørende betragtning om en ældre plejehjemsneboere: ”Jeg er fuldstændig slidt op. Der skal ikke meget til vælte læsset, når der i igennem flere år er skåret ind til benet. Kære politikere og finansfolk: Fjern serviceloftet og give mig nogle flere kollegaer”, fortalte hun.

Billedetekst: Dagens ordstyrer Kristian Holt fra TV2 News holder sig klar til at bryde ind overfor en af dagens talere.  

Afviklingen af programmet var lagt i hænder på en meget ivrig og gadedrengs-kæk ordstyreren Kristian Holt, der havde medbragte sit morgenfriske humør fra sin tjans som morgenvært på TV2 News.

De har taget røven på os
Så var det tid til første alvorlige sceneskift fra den virkelige virkelighed til den akademiske virkelighed. Her var det først den tidligere overvismand, økonomiprofessor og oplægsholderveteran Torben M. Andersen, der talte om velfærdens finansieringsmæssige udfordringer, tænkningen i Finansministeriet og den såkaldte ressourceklemme, hvor statens finanser bliver færre, mens borgernes krav bliver større.

I modsætning den tidligere overvismand, så synes cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit, der fulgte efter, hverken at have forstået dagens tema eller hvem der var dagens publikum. Bankmanden talte længe og optimistisk om velstandsstigninger, uden det nogensinde blev relevant for det øvrige arrangement. Han blev således også afbrudt af et spørgsmål om vækst kontra velfærd fra salen, som Torben M. Andersen og lærerformand Anders Bondo i fællesskab besvarede.

De har taget røven på os. De har hele har tiden brugt den lave vækst som undskyldning for at skære ned

I Anders Bondos udlægning lød det således: ”For at sige det på godt dansk. De har taget røven på os. De har hele har tiden brugt den lave vækst som undskyldning for at skære ned på velfærden. Men det hjælper jo ikke noget, hvis de udgifter og indtægter, som væksten skaber, bare udligner hinanden”. Pointen var altså, at selvom der er vækst i et velfærdssamfund som det danske, så stiger udgifterne til overførselsesindkomster også på grund af pris og lønregulering, hvilket betyder at stigende vækst ikke automatisk giver flere penge til for eksempel øget velfærd.

Svært at lege hurtigere med børnene
En vigtig pointe fra Torben M. Andersen, der også påpegede, at Danmark økonomisk set var godt rustet til fremtiden, gik på diskussionen om produktivitetsstigninger: ”Når vi skal diskutere produktivitet og effektivitet, så er herreklipning et godt eksempel. Det er jo ikke sket nogen større produktivitetsfremgang indenfor frisørfaget, siden man opfandt saksen. Det er human interaktionen, som er på spil. Det er jo også svært at lege hurtigere med børnene. Vi kan måske proppe nogle flere børn ind i institutionerne, men det er jo ikke effektivitet eller produktivitetsfremgang. Effektivitet handler jo om at gøre noget, som vi allerede er i gang med, bedre og smartere for de samme penge”.

Det er jo også svært at lege hurtigere med børnene

Torben M. Andersen påpegede i samme åndedrag, at produktivitetsstigningerne ikke kun er forskellige fra produkt til produkt, men også fra sektor til sektor: ”Man kan ikke bare kigge på den private sektor og så sige, at det vil man gerne overføre til den offentlige sektor”.

Ligesom økonomiprofessoreren opfordrede til at være varsom med forventningerne til produktivitetsstigningerne i den offentlige sektor, så lagde han også en dæmper på potentialet i flere udbudsøkonomiske reformer.

Brug pengene fornuftigt
Endnu en stemme fra virkeligheden, Bettina Vejen Vig fra HK, indtog mikrofonen med en opfordring til politikere og ledere om at skabe tryghed og fokusere på det, der virker, frem for konstant at lave alt om. Det blev startskuddet til en paneldebat, der på grund af en overskredet tidsplan blev så kort, at de fem fagforeningsformænd kun fik sagt to sætninger hver.

Der er aldrig forsvundet noget administrativt arbejde, der er kun forsvundet administrative medarbejdere

Mest tydelige blev indsparket fra HK Kommunals Bodil Otto, der som den eneste udfordrede både salen og sine forbundsformandskollegaer, ved at tage de såkaldte ’kolde hænder’ i forsvar: ”Der er aldrig forsvundet noget administrativt arbejde, der er kun forsvundet administrative medarbejdere. Det er bare nogle andre, der kommer til at løse opgaverne. Det er ikke effektivt. Vi har brug for større forståelse og større respekt for de kompetente medarbejdere, der løser opgaven i dag”.

Fokus på sine egne medlemmer og kollegaer havde Majbrit Berlau fra Socialrådgiverne også med sit krav om at vende bøtten om: ”Den primære opgave for en socialrådgiver er kontrol og dokumentation, der fylder 80 procent af vores arbejdstid, mens kun 20 procent går til kerneopgaven. Lad os nu bruge de her penge fornuftigt i stedet for at sande til i bureaukrati”.

Tillid – trods udpræget afbureaukratiseringsskepsis
Efter den korte og meget afbrudte seance med forbundsformændene, så var det politikernes tur til at indtage scenen og levere den afsluttende debat. Til den opgave havde topmødet rekrutteret partiformændene Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF).

Billedetekst: Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) afslutter dagen i paneldebat om fremtidens velfærd.

Debattens omdrejningspunkt blev en ordstyrer, der igen og igen forsøgte at presse debattanterne til at snakke om det økonomiske råderum for velfærden, selvom begge politikerne ikke havde meget at sige til det og i øvrigt hæftede sig ved, at det mest af råderummet blive spist op af antallet af ældre og mængden af medicin.

Mette Frederiksen startede sin tale med ærlig og direkte opfordring til salen om at aldrig at tro på politikere der lover guld og grønne på skove på velfærdsområdet. I Socialdemokratens optik er der ganske enkelt ikke råd:

Vi skal væk fra at styre den offentlige sektor og i stedet have mere ledelse

”Hvis vi bare sender nogle flere penge, så løser vi problemerne. Det er historiske forkert. Nogle af de problemer, som vi ville løse da vi startede med velfærdssamfundet, er der jo stadig den dag i dag.” Derfra fortsatte Socialdemokraternes partiformand med at snakke tillid: ”Vi skal have mere tillid – ikke blind tillid og ikke tillid uden mål. Vi skal væk fra at styre den offentlige sektor og i stedet have mere ledelse”.

DF-formaden gentog flere gange, at gerne ville bakke op om Socialdemokraternes ’Fingrene væk’-reform, selvom han var skeptisk overfor de mange tidligere afbureaukratiseringstiltag: ”Vi har altid talt om det der [afbureaukratisering, red]. Og hver gang vi kommer til sådan en konference som det her, så får vi altid at vide, at det er blevet værre. Derfor må der jo være noget galt i den måde, som vi griber det an. Der må være sket noget i samfundsudviklingen. Der må være et sted, hvor det gik galt”

Wow-effekten udeblev
På falderebet prøvede ordstyreren fra TV2 News endnu engang med en serie af spørgsmål om råderummet: ”Tilbage til det med pengene, hvor stort er råderummet. Hvor meget er I parate til at tage? Hvilken procent? Hvor meget vil I bruge på at investere?”

Lige lidt hjalp det, og Mette Frederiksen fik lov at slutte af med oplevelse fra virkelighedens velfærd, som hun selv havde stødt på. ”17 siders vejledning i hvordan man tager telefonen. Det er for langt ude. Når den slags forslag bliver fremsat, så bør der altså være nogen til at stoppe vedkommende, der kan komme på den slags.”

Arrangementet havde forvandlet ordstyrer Kristian Holt til en mand med en mission, hvorfor han afsluttede hele konference med sin egen kæphest og et løfte om, at man på næste års konference kunne forsøge at få svaret på, hvordan råderummet skulle bruges.

Sådan sluttede den første udgave af Velfærdens Topmøde, som virkede som et arrangement, der trænger til grundig evaluering over, hvordan man kan styrke den røde tråd og sikre deltagere lidt mere inspirationen. Det var i hvert fald ikke wow-effekten, der havde sat sig dybt i kroppen denne dag.