Annonce

Helle Thorning-Schmidt stopper i Red Barnet

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt forlader posten som direktør for hjælpeorganisationen Red Barnet efter tre år.
Bestyrelsen for Red Barnet International meddelte i dag, at administrerende direktør Helle Thorning-Schmidt har besluttet at fratræde sin stilling. Hun vil fortsætte i de kommende måneder, indtil en afløser er fundet.

"Det har været en ære at lede denne store organisation og arbejde sammen med kolleger, så dedikeret til at gøre verden til et bedre sted for børn," udtaler Helle Thorning-Schmidt.

"Jeg vil aldrig glemme de børn, jeg har mødt, og de historier, de har fortalt mig: Fra de familier, jeg mødte i Yemen, til de Rohingya-børn, der var flygtet til Bangladesh, og pigerne der kæmper for at afskaffe børneægteskaber. Jeg er evigt inspireret af dem, og over den virkelige forskel, som vores arbejde kan gøre,” siger hun.

"Jeg træder ned fra min post med en dyb følelse af stolthed over det vigtige arbejde, vi har gjort for at give børn en stemme og for at blive en organisation, der er bedre egnet til fremtiden og leverer større indflydelse for børn."

Til kamp for vindmøller

Helle Thorning-Schmidt, der var statsminister fra 2011 til 2015, vil i stedet at hellige sig bestyrelsesarbejde – og kæmpe for social retfærdighed.

“Jeg ønsker at bruge mere tid på mit arbejde i forskellige bestyrelser såvel som at forsvare og forny fremskridt, social retfærdighed og demokrati i disse turbulente tider,” siger hun.

placeholder

I første omgang har Helle Thorning-Schmidt fået en plads i Vestas bestyrelse, meddeler selskabet.

”Vestas har fundet en stærk kandidat i Helle Thorning-Schmidt, som har kernekompetencerne til at bidrage til bestyrelsens arbejde og via hendes erfaring kan bidrage til at Vestas bliver den globale leder inden for bæredygtige energiløsninger.,” skriver Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Her afløser hun tidligere klima- og energiminister Lykke Friis, der stoppede i forbindelse med at hun blev ansat som Berlingskes korrespondent i Tyskland.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet