Helle Thornings ansigt fylder det hele: “Det er simpelthen ikke i orden”
Helle Thornings ansigt fylder det hele: “Det er simpelthen ikke i orden”
Enhedslisten-profil vil have strammet op på reglerne, så problemer med reklamer på stilladser i fremtiden bliver mindre
Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister, tidligere formand for Socialdemokratiet
Københavns teknik - og miljøminister, Line Barfod (EL), langer ud efter ulovlige reklamer på stilladser.
Forhenværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), er for tiden frontfigur for en reklame for ansigtscremen Estée Lauder.
Konkret er det et stort billede af Helle Thorning-Schmidt, som gør reklame for cremen.
Problemet er, at reklamen ifølge Line Barfod er ulovlig, fordi den fylder for meget på stilladset, hvor den hænger.
Stor reklame
“Det er simpelthen ikke i orden at reklamefirmaerne bliver ved med at ophænge reklamer i strid med reglerne,” skriver Line Barfod på sin Facebook-profil.
Ifølge reglerne må en reklame maks fylde 40 procent af et stillads. Men det er altså ikke tilfældet på den stilladsreklame på Amagertorv i København, som Line Barfod går forbi, vurderer hun:
“Men at denne reklame fylder 100 %, det behøver man ikke være ingeniør for at se.”
Line Barfod understreger, at hun ikke tror, Helle Thorning-Schmidt har indvilliget i at medvirke i en ulovlig reklame:
“Jeg kan ikke forestille mig, at Helle Thorning-Schmidt har sagt ja til at hendes ansigt skal hænge på en ulovlig stilladsreklame på Amagertorv”
Netavisen Pio har forsøgt at få fat i Helle Thorning-Schmidt, men det er ikke lykkedes inden artiklens deadline.
Strammere regler
Står det til Line Barfod skal det være slut med reklamefirmaer, der bryder reglerne:
Vi er i fuld gang med at stramme reglerne
“Vi er i fuld gang med at stramme reglerne, og det her eksempel understreger i den grad behovet,” skriver hun.
Teknik - og miljøborgmesteren oplyser yderligere, at hun er i gang med at stramme reglerne ved, at der nogle steder helt skal være forbud at ophænge reklamer.
Derudover skal der indføres gebyr på stilladsreklamerne, oplyser Line Barfod.
Tilføj kommentar